Borgerservice i Billund lukker midlertidigt
Snart går moderniseringen af Billund Centret i gang. Det betyder blandt andet, at Borgerservice lukker midlertidigt fra uge 40.

Borgerservice i Billund er åbent til og med uge 39. Herefter kan Borgerservice træffes på tlf. 79 72 72 00 eller i MAGION Biblioteket i Grindsted. Borgere, der har brug for at aflevere dokumenter til kommunen, vil fortsat kunne gøre dette på Billund Bibliotek.
Borgerservice åbner igen, når ombygningen af Billund Centret er færdig.
Biblioteket, kirken, kulturskolen og lokalhistorisk arkiv holder åbent
Der vil i hele ombygningsperioden af Billund Centret være adgang til biblioteket, kirken, kulturskolen og lokalhistorisk arkiv, som har fuldt program.
Adgangen til kirken og biblioteket vil være gennem Billund Centrets forhal, som moderniseres i etaper. Adgangen til kulturskolen og lokalhistorisk arkiv vil være gennem kulturskolens indgang.
Billund Centrets øvrige faciliteter, mødelokaler, teatersal og legestue vil under moderniseringen være lukket.
Renoveringen af Billund Centret forventes at vare til sommerferien 2024.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Natteravnene i Grindsted er årets sociale forening 202329.9.2023 21:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Prisen som ”Årets Sociale Forening” er netop blevet uddelt, og det var Natteravnene i Grindsted, der velfortjent løb med vandrepokalen og en kurv med lækkerier til de mange frivillige i foreningen.
Skoleelever møder stort, professionelt orkester26.9.2023 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
4. klasseelever fra Billund Kommune skal synge sammen med professionelt big band fra Odense til kordag 2023.
Afspærringer i Grindsted fredag den 29. september 202325.9.2023 10:34:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Hero Run vil dele af Grindsted bymidte samt omkringliggende gader i en periode være afspærret uden nogen mulighed for kørsel i området.
Børnenes Topmøde 2023: Læring sker bedst gennem leg og kreativitet22.9.2023 08:29:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 80 børn og unge med 50 forskellige nationaliteter var fra den 19. til 21. september samlet til et tre dages topmøde i Billund Kommune for at dele deres perspektiver på verdens udfordringer og løsninger.
Disse to 18-årige fra Billund Kommune skal fejre H.K.H. Prins Christians fødselsdag15.9.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var to meget overraskede 18-årige, der onsdag aften blev ringet op af Billund Kommunes ungekomité, som var stiftet til at udvælge de to heldige fødselsdagsdeltagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum