Spis sundt, bevæg dig og undgå for meget alkohol. Lyder det bekendt? Det gør det nok. For de gode råd om, hvordan vi lever sundt, kan spores langt tilbage i historien.

Nu er der endnu en grund til at følge de gode råd. Forskning fra Københavns Universitet viser nemlig, at en sund livsstil, der bevarer blodkarrenes evne til at trække sig sammen og udvide sig, øger gennemstrømningen af væsken i hjernen. Resultaterne kan potentielt være med til at forebygge sygdomme i hjernen som Alzheimers.

”Når man for eksempel motionerer og spiser sundt, opretholder blodkarrene deres smidighed. Det medfører, at de nemt kan trække sig sammen og udvide sig - det vi kalder vaskulær dynamik. Og det er her, det bliver spændende, for mange neurodegenerative sygdomme starter faktisk med en nedsat funktion af netop den vaskulære dynamik,” siger Stephanie Holstein-Rønsbo, der er postdoc på Center for Translational Neuromedicine ved Københavns Universitet.

Den vaskulære dynamik kan drive hjernevæsken frem gennem det glymfatiske system. Systemet hjælper hjernen med at rense ud i de affaldsstoffer, der hober sig op, når der er aktivitet i hjernen. Og hvis systemet ikke fungerer optimalt, øger det risikoen for blandt andet Alzheimers og demens.

”Det er helt normalt, når vi bliver ældre, at der sker mikrovaskulære ændringer, så vores blodkar bliver stivere. Elasticiteten falder, så karrene ikke kan udvide sig og trække sig sammen lige så godt som før. Men ved at holde os sunde, kan vi også opretholde et sundt karsystem, der gør, at blodkarrene holder sig smidige og bedre til at drive hjernevæsken – og på den måde kan vi måske forebygge sygdomme som demens og Alzheimers,” siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Studiet er lavet på mus, men ifølge forskerne er der god mulighed for, at resultaterne kan overføres til mennesker.

”Der er allerede lavet lignende undersøgelser i mennesker, der viser, at ændringer i blodvolumen kan forskyde hjernevæsken Det betyder, at når blodkarrene udvider sig, skubber de til hjernevæsken,” siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Blodkarrene er vigtigst

De første resultater kunne ikke vise, om det var den neuronale aktivitet, altså aktiviteten i neuronerne i hjernen, eller øget blodtilførsel, der drev hjernevæsken frem. Forskerne måtte derfor sætte forsøg op, der skilte den neuronale aktivitet fra blodkarrene - og det med en helt bestemt metode.

”Det meget vigtige, vi har gjort i det her studie, er, at vi aktiverede blodkarrene uafhængigt af neuronerne og dermed viste, at det er blodkarrene, der kan drive væsken, uafhængigt af den neuronale aktivitet. Det er en vigtig opdagelse, som vi ikke forventede,” siger professor Maiken Nedergaard, der står bag studiet.

Når hjernen bliver aktiveret, kommer der mere blod til det aktiverede område i hjernen. Det kalder man funktionel hyperæmi. De nye resultater peger på, at den primære opgave for funktionel hyperæmi er at øge rensningen af hjernen.

Ved brug af optogenetik, en lysfølsom ionkanal, kan man aktivere blodkarrene ved at lyse på dem, og dermed kunne forskerne sortere neuronerne i hjernen fra og kun kigge på blodårernes funktion.

”På den måde kunne vi svare på, hvilken del af det, der er det vigtigste: om det er blodårernes bevægelse eller neuronernes aktivitet, der får hjernevæsken til at drive frem.”

På den måde kunne forskerne altså slå fast, at det er blodkarrene, der driver hjernevæsken frem – og at det netop er denne proces, man booster ved at have et sundt hjerte, der bidrager bedst muligt til at pumpe blodet rundt i kroppen.

Endnu en grund til at passe på sin krop

Lige nu findes der ikke effektive behandlinger mod Alzheimers og demens, og derfor er forskernes resultater vigtige for at rykke et skridt tættere på at forstå sygdomme og behandlingsmulighederne.

”Som forebyggende element vil det være i tråd med det, der allerede findes: at man skal råde folk til en sund livsstil. Nu er der bare endnu en begrundelse for, hvorfor det er gavnligt, og det giver måske et større incitament til at behandle sin krop godt,” siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Men forskningen er også vigtig i forhold til at opdage nye behandlinger i fremtiden, som der er stor mangel på.

”Et drømmescenarie i forhold til behandling af Alzheimers ville være, hvis man kunne diagnosticere tidligt i forløbet. Så er der størst sandsynlighed for, at man faktisk kan gøre en forskel for patienterne. Man kunne forestille sig en form for stimuleringsbehandling, der aktiverer blodgennemstrømningen i hjernen og øger rensningen – så affaldsstofferne ikke hober sig yderligere op,” siger Stephanie Holstein-Rønsbo.

Studiet er udgivet i Nature Neuroscience og kan læses her.