Ny nordisk rapport undervurderer plastikforurening, mener Plastic Change

Tirsdag blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York.

Rapporten 'Towards Ending Plastic Pollution by 2040' er bestilt af Nordisk Ministerråd, og gennemgår en række mulige politiske indgreb til at tackle det voksende plastik-problem internationalt.

Desværre skyder rapporten ifølge danske Plastic Change ved siden af skiven, hvis indgrebene skal holde sit løfte om at “sætte en stopper for plastikforurening”.

- Rapporten er fyldt med løsninger, det er bare ikke de nødvendige løsninger. Den tager ikke højde for alle konsekvenserne i plastikkens livscyklus, når den både udelader de sundhedsmæssige konsekvenser ved kemikalierne i plastik og hensynet til menneskerettigheder. Det er yderst væsentligt at tænke ind i lovgivningen, fordi plastikforurening rammer skævt i verdens befolkning - og især rammer mennesker i det globale syd, siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change.

Når ikke Paris-aftalens klimamål
I rapporten indgår hovedsageligt analyser af, hvordan de politiske indgreb vil påvirke miljøet og klimaet frem mod 2040. Analyserne viser, at et loft på produktionen af ny plastik vil være blandt de mest effektive indgreb. Reduktion er således ét af flere afgørende indgreb, der skal til for at medlemslandene kan holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader, som Paris-aftalen forpligter.

Her fejler den nye nordiske rapport, mener Plastic Change, da selv de mest ambitiøse politiske indgreb, rapporten fremlægger, er utilstrækkelige og overstiger målet.

- Problemet er, at der er et uproportionalt stort fokus på genanvendelse og ny teknologi. Vi skal genanvende mere, men vi kan ikke sætte vores lid til usikre og uprøvede løsninger, når vi ved, at vi er nødt til at lukke for hanen, siger Anne Aittomaki.

Lander forud for historiske forhandlinger

Rapporten lanceres under FN’s generalforsamling, fordi plastikforurening er et højaktuelt emne blandt medlemslandene. Inden udgangen af 2024 skal de nå til enighed om en global plastiktraktat.

- Traktaten er historisk og det vigtigste politiske redskab mod plastikforurening. Vi i de nordiske lande kan være med til at trække i en ambitiøs retning, så det er skuffende at se en rapport med Nordisk Ministerråd som afsender, der ikke formår at adressere de mest effektive løsninger, siger Anne Aittomaki, der er observatør under de kommende forhandlinger i november.

Plastic Change opfordrer derfor de nordiske lande til at se rapporten som et sted at starte på vejen mod mindre plastik.

- Den nordiske rapport viser med al tydelighed, at plastikforureningen i dag er så omfattende, at den kun kan bekæmpes gennem ambitiøse politiske indgreb på internationalt plan. Det kridter banen op til næste møde om plastiktraktaten, slutter Anne Aittomaki.

Fakta: Om rapporten

Rapporten har det fulde navn: 'Towards Ending Plastic Pollution by 2040 - 15 Global Policy Interventions for Systems Change'.

Den blev præsenteret af det norske klima- og miljøministerie under Climate Week i New York - en uge med fokus på klima, mens repræsentanter fra FN’s medlemslande er samlet til den årlige generalforsamling. 

Det er Nordisk Ministerråd - hvor Danmark indgår - der har bestilt rapporten, og den er udarbejdet af konsulentvirksomheden Systemiq.

Om rapporten skriver afsenderen: “Rapporten er den seneste i en serie af analyser fra det nordiske samarbejde, som støtter det internationale arbejde for at sikre en juridisk bindende plastiktraktat.”