I Finansministeriet har medarbejderne en 6 dages arbejdsuge - 52 uger om året
Mens meldingerne vokser om eksploderende arbejdspres blandt akademikere i staten, så er det i Finansministeriet blevet normalt, at deres medarbejdere arbejder en dag ekstra om ugen. Dvs. langt udover den normale arbejdstid på 37 timer. En ny aktindsigt fra Akademikerne viser, at I Finansministeriets departement er det ugentlige merarbejde for fuldmægtige fra 2019 til 2021 steget fra 4,9 timer til 7,4 timer, hvilket svarer til en stigning på hele 50 pct.
Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, siger:
”Det er mildt sagt opsigtsvækkende, at det er blevet normalt for helt almindelige fuldmægtige med en arbejdsuge på 6-dage. Og det er altså hver eneste uge. 52 uger om året. Når jeg taler med vores medlemmer, ønsker de en helt anden vej, de taler om bedre mulighed for fleksibilitet, at få hverdagen til at hænge sammen”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
I 2021 arbejdede de fuldmægtige 7,4 timer – altså en hel arbejdsdag – mere end den normale arbejdstid på 37 timer. Det viser Akademikernes aktindsigt i Finansministeriets egen ledelsesinformation om reel arbejdstid.
”Regeringens mantra er, at vi skal arbejde mere. Jo tak, hvis det er ovenpå, at man allerede har den norm, at man arbejder med en seks dags arbejdsuge, så er der i den grad grund til bekymring. Og at råbe vagt i gevær. Ikke mindst til finansministeren, der ikke bare har ansvaret for medarbejderne i Finansministeriet, men er hele statens arbejdsgiver”, siger Lisbeth Lintz formand for Akademikerne.
Læs analysen: https://www.akademikerne.dk/i-finansministeriet-har-de-en-6-dages-arbejdsuge/
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny beskæftigelsesreform: Flere forenklinger - men færre fremskridt9.4.2025 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Den Akademiske fagbevægelse med 500.000 medlemmer er glade for, at den nye aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats lykkes med en række forenklinger. Men ærgrer sig samtidig over, at man ikke tør give A-kasserne en større og permanent rolle.
500.000 akademikere får ny formand26.3.2025 13:00:03 CET | Pressemeddelelse
GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.
Akademikernes formand Lisbeth Lintz stopper5.3.2025 12:05:05 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lisbeth Lintz har i dag meddelt bestyrelsen, at hun har valgt at stoppe som formand. Det sker af familiære årsager. Næstformand Sara Vergo (Djøf) træder til som konstitueret formand, indtil en ny formand er fundet.
Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”19.12.2024 16:41:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum