Karrieredag på Regionshospitalet Gødstrup: Nu også for gymnasie- og HF-elever
18.9.2023 13:01:46 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Onsdag d. 20. september slår Regionshospitalet Gødstrup endnu engang dørene op til en "Karrieredag". Og denne gang er det ikke kun studerende på de sundhedsfaglige uddannelser, der er inviteret. I år er der nemlig et særligt arrangement for gymnasie- og HF-elever.

Sidste år havde næsten 200 meldt sig til den første Karrieredag på Regionshospitalet Gødstrup.
I år er der også mange tilmeldte blandt studerende på de sundhedsfaglige uddannelser, der på denne måde kan møde en masse af hospitalets ansatte og høre om, hvordan det er at arbejde på det nye hospital.
Men som noget nyt er der i år et særligt arrangement for gymnasie- og HF-elever, der endnu ikke har besluttet sig for, hvilken uddannelse de vil tage.
180 gymnasie- og HF-elever fra 6 forskellige uddannelsesinstitutioner har meldt sig til arrangementet, og de har denne dag mulighed for at blive klogere på, hvad det indebærer at arbejde inden for en række af de faggrupper, der er på hospitalet.
Derudover får de mulighed for at komme "bag Scenen" på en række af hospitalets afdelinger og prøve deres færdigheder af, eksempelvis som jordemoder ved hjælp af en fødedukke eller ved at tage et EKG eller lægge et dræn.
Fokus på mulighederne som sundhedsfaglig
Nogle af dem man kan mødem er Pernille West Larsen og Biak Tin Zing Cia Khar (billedet øverst). De er begge relativt nyuddannede bioanalytikere, med henholdsvis 5 og 2 års erfaring, og de vil gerne være med til at trække flere unge ind i det fag, de brænder for.
Når Regionshospitalet Gødstrup i år udvider Karrieredagen, så dele af den er specifikt målrettet gymnasie- og HF-elever, er det for at skabe fokus på de spændende jobmuligheder, der er ved at tage en sundhedsfaglig uddannelse.
- Vi håber, at vi, ved at invitere de unge indenfor på hospitalet, kan skabe viden om og vise de muligheder, der er i et job i sundhedsvæsenet. Det er der i den grad brug for i det danske samfund de kommende år. Og måske kan vi også puste liv i samtalen om, hvordan vi udvikler sundhedsvæsnet som arbejdsplads, siger sygeplejefaglig direktør Rikke Degn.
For mere information kontakt:
Rikke Degn, Sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup: RIKPER@rm.dk / 2819 4002
Pressen er velkommen på dagen. Kontakt i så fald venligst:
Dorthe Gærup Nielsen, Kommunikationskonsulent, Regionshospitalet Gødstrup: dorthe.gaerup@goedstrup.rm.dk / 6137 9386.
Nøgleord
Kontakter
Rikke DegnSygeplejefaglig direktør
Tlf:+45 2819 4002rikke.degn@goedstrup.rm.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
1000 borgerønsker skal nu forme sundhedstilbud i Vestjylland30.9.2026 15:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi skabe sundhed - tættere på dig? Det har været overskriften for tre borgermøder, som Sundhedsråd Vestjylland de seneste uger har afholdt. Her har 400 borgere delt mere end 1000 ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.
Borgere får lettere adgang til høreapparatbehandling i Midt- og Vestjylland30.9.2026 12:28:34 CEST | Pressemeddelelse
I dag venter borgere op til et år på at få et høreapparat i det offentlige i Region Midtjylland, og efterspørgslen stiger. I alt fem nye hørebokse i Gødstrup, Holstebro og Viborg skal lette adgangen til behandling og imødekomme et voksende behov.
Pia Dalgaard bliver ny servicechef i Driftsafdelingen30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pia Dalgaard tiltræder den 1. november 2026 som ny servicechef i Driftsafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.
150 borgere til borgermøde i Herning gav Sundhedsråd Vestjylland lektier for23.9.2026 11:10:08 CEST | Pressemeddelelse
150 borgere gav mandag aften deres perspektiv på fremtidens sundhedstilbud. Forebyggelse, større lighed i sundhed og hjælp, der passer bedre ind i hverdagen, var centrale temaer, da Sundhedsråd Vestjylland inviterede til borgermøde i Herning.
Sammen om diagnosen vinder initiativprisen18.9.2026 09:34:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny form for diagnosesamtaler giver øget tryghed og bedre sammenhæng mellem hospital og kommune for patienter med alzheimersdemens. Nu har tiltaget vundet Region Midtjyllands Initiativpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum