Elis Danmark A/S

Medarbejderaktier: Elis anerkender de ansattes værdifulde indsats

Del

Nu åbner Elis (tidl. Berendsen) igen for tilmelding til aktieprogrammet: Elis for All, hvor medarbejdere fra Elis’ landsdækkende afdelinger kan købe aktier i koncernen til favorable priser – og det seneste år har koncernens aktiekurs vist en flot stigning.

For mange danskere var 2022 et dyrt aktieår, men i en undersøgelse blandt Dansk Aktionærforenings medlemmer svarer over 90 %  alligevel, at de overvejer at investere i enkeltaktier i 2023. De Elis-medarbejdere, der i efteråret 2022 investerede i medarbejderaktier, har kunnet glæde sig over, at kursen på koncernens aktier fra den 26. september 2022 til den 8. september 2023 er steget med 57,6 % (fra 10,64 til 16,77). Og for Elis er aktieprogrammet en vej til at anerkende og belønne medarbejderne for den værdifulde forskel, som de gør for virksomheden.

Derfor kan alle Elis’ medarbejdere i Danmark (med mindst 3 måneders anciennitet) nu igen i dette efterår købe aktier i koncernen med en prisnedsættelse på 30 % – og for hver 10. tegnede aktie forærer Elis en ekstra aktie til medarbejderen. Investeringerne bliver bundet i 3 år, hvorefter det eventuelle udbytte udbetales til medarbejderaktionærerne. Elis’ HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk fortæller: 

”Vores virksomheds succes kan vi takke alle vores medarbejdere for. Med Elis for All kan vi række ud til samtlige medarbejdere på tværs af vores afdelinger og organisatoriske niveauer – og give dem alle mulighed for at blive medejere og få del i virksomhedens økonomiske fremgang, når det går os godt. Jeg tror, at Elis for All og den øgede interne kommunikation om vores aktier allerede har ført til, at flere af vores medarbejdere føler sig mere involverede i virksomheden. Nogle medarbejdere har forhåbentlig fået en stærkere tilknytning til Elis og en oplevelse af, at vi er sammen om virksomhedens udvikling.”

Elis udnævner ”Chevron”-produktionsmedarbejdere, der hyldes for at udleve virksomhedens værdier. Læs mere her 

En stabil virksomhed

Elis Danmark A/S er en del af koncernen Elis, og aktieprogrammet Elis for All kører i år på tværs af 18 forskellige lande, så mere end 43.000 medarbejdere kan deltage. Natja Aaberg Hornsbæk udtaler:

”Vi gør meget for at fortælle vores medarbejdere, at det er et frivilligt tilbud, og at de naturligvis kun skal investere i medarbejderaktier, hvis og som det passer med deres økonomi – for aktier følger jo markedernes udvikling og virksomhedens resultater, og ligesom Elis-aktiens kurs kan stige, så vil der også altid være en risiko for, at den falder. Elis er en stor og robust virksomhed, og de services og produkter, som vi leverer, vil arbejdspladser også fremadrettet have et behov for. Vi har et solidt fundament, en stabil produktion og et fokus på at drive en cirkulær forretning med et reduceret ressourceforbrug. Vi håber, at det også vil afspejle sig positivt i kursværdien på vores medarbejderaktier.”

Nøgleord

Kontakter

Om Elis Danmark

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again9.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi har alle et ansvar for at passe på jordens ressourcer samt reducere vores affald og CO2e forbrug. Som tekstilservicevirksomhed kender Elis alt til den udfordring. Heldigvis oplever de også, at kunderne i stor udstrækning ønsker at træffe det rigtige valg, men det er ikke altid nemt. Med lanceringen af deres nye koncept Again gør Elis det lettere at vælge cirkulært ved bl.a. at fokusere på produkter lavet af genanvendte materialer - og som lever længere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye