VS Automatic

Østjysk elinstallatør er træningsbane for unge på kanten af arbejdsmarkedet

Del

I Horsens kan unge, som hverken er i job eller under uddannelse, prøve kræfter med hverdagen hos VS Automatic A/S. Det kan de, fordi elinstallatørvirksomheden er en del af NExTWORK, en netværksbaseret beskæftigelsesindsats for unge.

5.000 unge står hvert år uden job og kompetencegivende uddannelse, og det svarer til 6-8 % af en ungdomsårgang. Det er ikke bare en udgift for samfundet, det har også store sociale og økonomiske konsekvenser for det unge menneske, der står udenfor arbejdsmarkedet.

I Horsens kan unge i alderen 15-29 år ligesom i en række andre danske kommuner få erfaring på arbejdsmarkedet gennem NExTWORK. VS Automatic A/S har været en del af indsatsen siden 2019, hvor projektet kom til Horsens. Gennem særlige matchevents får de unge og virksomhederne mulighed for at se hinanden an, og hvis begge parter ønsker det, kan den unge begynde i et praktikforløb i virksomheden.

”Når et ungt menneske begynder i praktik hos os, tager vi udgangspunkt i, hvad den enkelte kunne tænkte sig at lave, men også hvad vedkommende har erfaring med,” siger Torben Steffensen, direktør i VS Automatic A/S. ”Hvis han eller hun godt kan lide at sidde ved en computer, så giver det mening at prøve kræfter med programmering. Omvendt kan der være unge, som gerne vil ud og bevæge sig, og så giver det mere mening at komme med en elektrikersvend på opgave.”

Fuldt fokus på den gode oplevelse
VS Automatic A/S har valgt at være med i NExTWORK, fordi virksomheden gerne vil være med til at give de unge en chance. Udfordringen er at finde de arbejdsopgaver, som giver en succesoplevelse hos den enkelte.

”Vi fokuserer mere på den gode oplevelse for den unge end på de opgaver, der bliver udført, eller hvad vi som virksomhed får ud af det. Det menneskelige er i fokus, og vi oplever, at det har stor betydning for de her unge mennesker at have en hverdag med noget at stå op til,” siger Tim Hjortshøj, marketingchef i VS Automatic.

En træningsbane til det virkelige arbejdsmarked
Lars Elving er iværksætter i NExTWORK i Horsens, og han beskriver VS Automatic som en aktiv spiller i NExtWORK.

”VS Automatic er god til at tage sig af de unge, de er rummelige, tålmodige og ved godt, at man er nødt til at gå det ekstra skridt for at få de unge godt ind i virksomheden,” siger han. ”De er godt klar over, at de unge ikke alle sammen har haft det nemt i uddannelsessystemet eller arbejdslivet, og de ved, at praktikken er en træningsbane for dem. Der skal ikke nødvendigvis komme en elevplads ud af det, men en træning i færdigheder og kompetencer.”

Læs mere her: "Det er det hele værd, når et ungt menneske kommer igennem."

Nøgleord

Kontakter

Links

Om VS Automatic

Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.

Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.

Følg pressemeddelelser fra VS Automatic

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VS Automatic

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye