København bliver vildere: Partier investerer i biodiversitet
Parterne bag Københavns Kommunes budgetaftale for 2024 afsætter mere end 50 mio. kr. til et vildere København. Det er mere end dobbelt så meget, som der er investeret direkte i biodiversitet de sidste tre år tilsammen.

I fremtiden bliver København endnu mere vild og artsrig. Det står klart, efter syv partier på Københavns rådhus er blevet enige om en budgetaftale for 2024, der afsætter mere end 50 mio. kr. til at fremme biodiversiteten i kommunen.
Med investeringen kickstarter parterne bag budgetaftalen implementeringen af kommunens biodiversitetsstrategi, der er lavet i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Og det er et vigtigt skridt, lyder det fra overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S):
”Byen og naturen opfattes ofte som hinandens modsætninger, men det skal de ikke være i Danmarks hovedstad. Biodiversitet skal spille en helt central rolle i byens udvikling. Det besluttede vi tidligere i år med biodiversitetsstrategien. Nu sætter vi handling bag ordene og leverer på det, vi har lovet københavnerne. Det er jeg stolt af,” siger hun og fortsætter:
”Med budgettet er der aldrig før investeret så meget så eksplicit i indsatser, der kan give dyr som pindsvin, stenhumlen og den store flagspætte bedre vilkår i byen. Alle københavnere skal have god adgang til natur.”
Med budgetaftalen oprettes der blandt andet en pulje til beskyttelse og fremme af biodiversitet i forbindelse med byggeri og renoveringer. Konkret vil der kunne gives midler fra puljen til kommunens anlægsprojekter fx til beplantning, der øger biodiversiteten. Aftalen giver også københavnerne mulighed for selv at gribe skovlen og søge midler til projekter fra kommunens biodiversitetspulje. Et nyt monitoreringsprogram skal desuden sikre, at kommunen, i takt med at tiltagene udrulles, holder sig opdateret på, om biodiversiteten er i frem- eller tilbagegang.
Parterne er også enige om, at københavnerne skal have bedre adgang til blå åndehuller. Derfor skal kommunen nu undersøge mulighederne for, at nogle af de rørlagte vandløb, der i dag leverer vand til Søerne, kan åbnes og i fremtiden skabe nye muligheder for insekter og dyr og samtidig køle byen ned.
Udover de nævnte initiativer der relaterer sig direkte til biodiversitetsstrategien, er der afsat over 62 mio. kr. til andre initiativer, der gavner bynatur og arter. Det handler bl.a. om yderligere midler til at gennemføre naturgenopretningsprojektet af Harrestrup Å, samt vedligeholdelse af kommunens vandforsyning, der kommer byens søer og åer til gavn.
Fakta
- De sidste tre år er der tilsammen afsat 22,6 mio. kr. direkte til biodiversitet. Med budgetaftalen afsættes der i alt ca. 50,1 mio. kr. til initiativer direkte relativeret til biodiversitet:
- Der afsættes 25,8 mio. kr. i anlæg og 5,7 mio. kr. i service samt afledt drift og vedligehold i 2024-2027 til en tværkommunal pulje til at fremme biodiversitet i kommunale bygge- og anlægsprojekter.
- Der afsættes 8,3 mio. kr. i service i 2024-2028 til et monitoreringsprogram af den grønne og blå biodiversitet i København. Princippet for monitoreringen er, at der på udvalgte lokaliteter registreres antal arter efter samme metode hvert andet år. På baggrund af moniteringen kan det vurderes, om biodiversiteten er i frem- eller tilbagegang.
- Der afsættes 8,0 mio. kr. i anlæg i 2024-2025 til en videreførelse af den eksisterende borgerrettede biodiversitetspulje. Puljen giver mulighed for, at borgere, foreninger og lokaludvalg kan formulere biodiversitetsprojekter på privat eller offentligt areal og søge finansiering til realiseringen fra puljen.
- Der afsættes 1,0 mio. kr. i service i 2024-2025 til screening af biodiversitet og udpegning af potentialeområder i Københavns Kommune. Screeningen skal medvirke til at skabe et overblik over, hvor der i dag kan findes biodiversitet samt som fagligt udgangspunkt for, hvordan kommunen bedst muligt bevarer, forbedrer og skaber ny biodiversitet.
- Der afsættes 1,3 mio. kr. i service til at undersøge mulighederne for at etablere åbne rørlagte vandløb i København med henblik på at skabe flere rekreative områder i København.
- Der afsættes 25,8 mio. kr. i anlæg og 5,7 mio. kr. i service samt afledt drift og vedligehold i 2024-2027 til en tværkommunal pulje til at fremme biodiversitet i kommunale bygge- og anlægsprojekter.
Nøgleord
Kontakter
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen
Tlf:+4540447446p33u@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum