Socialrådgiver, sergent eller ambulanceredder – ny merituddannelse giver flere mulighed for at blive fængselsbetjent
18.9.2023 05:30:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen etablerer en merituddannelse for fængselsbetjentelever. Ansøgere med relevante uddannelser vil kunne skære op til 10 måneder af uddannelsen.

Er man eksempelvis politibetjent, pædagog, misbrugskonsulent, SOSU-assistent, ambulanceredder eller socialrådgiver, bliver det nu nemmere, hvis man ønsker at uddanne sig til fængselsbetjent.
Kriminalforsorgen etablerer nemlig en meritordning for uddannelsen til fængselsbetjent. Egnede kandidater vil dermed kunne skære op til 10 måneder af den cirka tre år lange uddannelse.
Adgangskrav- og mål til uddannelsen lempes ikke med ordningen, hvorfor kandidater – uanset øvrig uddannelse eller erfaring – skal opfylde de gældende optagelseskrav.
- I mine øjne er arbejdet som fængselsbetjent en af de vigtigste funktioner i vores samfund. Fængselsbetjente er med til at sikre danskernes tryghed og sikkerhed samtidig med, at de hver dag skubber mennesker i en retning mod et bedre liv uden kriminalitet. Det har jeg kæmpestor respekt for. Jeg håber, at den nye merituddannelse kan være med til at tiltrække endnu flere engagerede mennesker til faget, så vores dygtige fængselsbetjente kan få nogle flere kolleger – det er der hårdt brug for, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, håber, at flere vil være med til at skabe tryghed:
- Jeg er utrolig glad for, at vi med den nye merituddannelse kan tilbyde potentielle elever med en anden stærk faglighed et attraktivt alternativ i kriminalforsorgen. Erfaring fra andet erhverv eller uddannelse vil skabe en endnu større faglig bredde i vores fængsler og arrester. Vi er fortsat udfordret på bemanding, og jeg håber, at der er flere, der kan se sig selv i jobbet og vil være med til at skabe tryghed i Danmark og løfte vores vigtige samfundsopgave. Vi glæder os til at byde de nye elever velkommen, siger Ina Eliasen, direktør for kriminalforsorgen.
Grundlæggende gives der med ordningen merit på baggrund af kandidaters tidligere uddannelse og/eller praksiserfaring. Det formodes dermed, at meriteleverne gennem deres tidligere uddannelse, praktik og/eller erhvervserfaring har fået nogle kompetencer, der gør, at de kan tilegne sig en fængselsfaglighed på kortere tid.
Kriminalforsorgen ser på, om ansøgere har relevant erfaring inden for kompetenceområderne ”kontrol og sikkerhed” eller ”støtte og motivation”. Herefter ses der på, om ansøgeren har minimum to års relevant uddannelse og herefter, om der er erhvervserfaring. Alle ansøgere vil blive vurderet grundigt og individuelt.
Kriminalforsorgen har massivt fokus på at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, hvilket betyder, at der foruden at udvide antallet af skoler også blandt andet er indført fuld løn under uddannelsen.
Eksempler på meritgivende uddannelser eller erfaring er:
- Politibetjent
- Officer i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen
- Sergent, korporal og konstabel i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen
- Politikadet
- Medarbejder på sikret institution
- Socialrådgiver - Pædagog
- Pædagogisk assistent
- Ambulanceredder
- Sygeplejerske
- SOSU-assisent
- SOSU-hjælper
- Pædagogmedhjælper eller pædagogisk medarbejder på eksempelvis sikret institution
- Gadeplanmedarbejder
- Misbrugskonsulent
- Institutionsmedarbejder (eksempelvis i psykiatrien eller kriminalforsorgen)
- Anstaltsbetjente (Grønland)
- Uddannelsen til fængselsbetjent tager i alt tre år. I de tre år veksles der mellem undervisning på vores skoler og praktik i et fængsel eller en arrest. I løbet af uddannelsen er man i praktik på mindst én anden institution ud over den institution, man er fast tilknyttet. Derudover er skal man have prøvet at arbejde i både en arrest, et åbent fængsel og et lukket fængsel. Læs mere om uddannelsen og ansøgningskrav på blivfængselsbetjent.dk.
- Ansøgningsfrister til næste optag på fængsels-og transportbetjentuddannelsen er den 16. oktober 2023.
- Kriminalforsorgen har i 2022-23 udvidet antallet af skoler fra to til seks byer og driver nu permanente skoler i Birkerød, Nykøbing Falster og Møgelkær (v. Horsens) samt pop-up skoler i Odense, Esbjerg og Køge.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Fangekorets fremtid er sikret16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler sikrer i samarbejde med Café Exit Fangekorets fremtid og ansætter samtidig en national musikkoordinator, der skal lede musikprojekter på tværs af fængsler og arresthuse i hele landet.
Markant flere kan nu afsone med fodlænke15.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 15. februar kan flere dømte afsone med fodlænke. Det forebygger ny kriminalitet og frigiver samtidig kapacitet i fængslerne.
219 års fængselsstraf overført til afsoning i udlandet28.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange års fængselsstraf blev i 2025 flyttet fra danske til udenlandske fængsler. 43 udenlandske afsonere er blevet overført til deres hjemlande, hvor de skal afsone resten af deres domme. De har tilsammen 219 års fængselsstraf tilbage af afsoningen, og det giver tiltrængt plads i danske fængsler.
Justitsministeren åbner Danmarks største fængsel7.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udvidelsen af 200 nye pladser bliver Sdr. Omme Fængsel landets største fængsel for afsonere med i alt 422 pladser.
Rekordmange vil være fængselsbetjent5.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det største antal uniformerede elever på et enkelt optag i nyere tid sætter sig i dag på skolebænken i Danmarks Fængsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum