'Hjertegalla 2023' samler 35.730.713 kroner ind til Hjerteforeningen
17.9.2023 00:16:04 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Lørdag 16. september var det bogstaveligt talt hjerternes fest, da TV 2 Charlie og Hjerteforeningen traditionen tro samlede penge ind til hjertesagen. Pengene går i år blandt andet til forskning, der kan gøre en forskel for nuværende og fremtidige hjertepatienter.

Danskerne viste sig igen i år fra deres godhjertede side og donerede imponerende 35.730.713 kroner under indsamlingsshowet 'Hjertegalla 2023' på TV 2 Charlie og TV 2 Play.
Værterne Michèle Bellaiche og Christian Degn tog alle igennem en gribende aften med rørende historier fra danskere, der alle har hjertesygdomme tæt inde på livet. Undervejs kunne bilentusiast og medvært Anna Stokholm også glæde fire heldige og gavmilde seere, der hver vandt en bil.
Blandt aftenens prominente gæster var tidligere fodboldspiller Michael Laudrup, danser Thomas Evers Poulsen og sangerinde Maria Lucia, der som ambassadører for Hjerteforeningen har hjulpet en række børn med at samle ind til kampen for hjertet. Børnene kunne her løfte sløret for, hvor meget det er lykkedes dem og deres ambassadør at samle ind.

Som altid leverede store danske kunstnere sprøde toner til aftenens indsamling, og seerne kunne opleve Ericka Jane, Wafande, L.I.G.A. og den nyslåede duo med Annette Heick og Caspar Phillipson på scenen i Hangar 145 i København.
Hyldest til 'Årets Hjerteredder'
Sundhedsminister Sophie Løhde lagde vejen forbi indsamlingsshowet for at overrække prisen som 'Årets Hjerteredder'. Prisen gik til 17-årige Jesper Johansen.
I 2022 er Jesper alene hjemme med sin mor, mens resten af familien er i udlandet og på højskole, da han finder sin mor livløs på kontoret. Med hjælp fra alarmcentralen giver Jesper sin mor hjertemassage, indtil ambulanceredderne kommer og tager over, og han redder dermed sin mors liv.

Jespers mor er i dag rask og uden mén, og de to har nu et helt særligt bånd.
Læs hele Jespers historie på tv2.dk
En stor tak til danskerne
Det er tolvte gang, at TV 2 Charlie og Hjerteforeningen går sammen i den gode sags tjeneste, og hos TV 2 er man både glad og stolt over TV 2-seernes gavmildhed:
- 'Hjertegalla' er en af årets store fester på TV 2 Charlie, og vi er som altid meget glade for at kunne lægge platform til en god sag. Det er rørende at se danskernes gavmildhed, og vi er stolte af, at 'Hjertegalla' har været med til at gøre en forskel for de hjertesyge og deres pårørende over en lang årrække, siger TV 2s redaktør Mads Volck.
Hos Hjerteforeningen er der også stor begejstring for det imponerende indsamlingsresultat:
- Hjertesagen er meget vigtig, for den berører mange familier. Derfor er jeg også overvældet over den store opbakning fra danskerne. Igen i år er det strømmet ind med store og små donationer, og de er hver og en med til at støtte kampen mod hjertesygdom. Af hjertet tak, siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.
'Hjertegalla 2023' blev sendt direkte på TV 2 Play og TV 2 Charlie lørdag 16. september og kan genses på TV 2 Play.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000presse@tv2.dkBilleder




TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum