Frederiksberg Boligfond tilbyder indkvartering til fordrevne ukrainere
I en ny samarbejdsaftale om indkvartering af fordrevne ukrainere, udlejer Frederiksberg Boligfond 20 lejligheder til Frederiksberg Kommune.

Flere end 600 fordrevne ukrainere har siden krigens begyndelse fundet tryghed på Frederiksberg, og det tal forventes at stige i løbet af året. Med den øgede tilgang af flygtninge til kommunen følger også et voksende behov for indkvarteringsmuligheder.
Frederiksberg Boligfond er derfor glade for, at fonden i en ny samarbejdsaftale med Frederiksberg Kommune kan hjælpe med udlejningen af i alt 20 boliger, som skal bruges til indkvartering af fordrevne ukrainere.
I forbindelse med aftalen udtaler Frederiksberg Boligfonds formand Flemming Brank:
”Dette er et samarbejde, vi i Frederiksberg Boligfond er utrolig stole over. Som fond ønsker vi naturligvis at tage et ansvar, og derfor glæder det os, at vores ejendomme kan danne rammen om en tryg tilværelse for en gruppe mennesker, der har brug for hjælp. Vi vil nu sørge for at sikre en varm og imødekommende velkomst, så de nye beboere kan føle sig hjemme i deres lejligheder.”
Det administrative arbejde omkring lejlighederne sker i et tæt samarbejde med ejendomsforvalteren DEAS.
En tryg indkvartering
Lejlighederne skal bidrage til, at Frederiksberg Kommune fortsat kan løse sin forpligtelse til at stille midlertidig indkvartering til rådighed for de fordrevne ukrainere, som kommunen modtager.
Om aftalen udtaler borgmester i Frederiksberg Kommune Michael Vindfeldt:
”Denne aftale viser, hvad Frederiksberg kan som by og fællesskab, når vi står sammen. Jeg er dybt taknemmelig for, at vi på den korte bane kan hjælpe fordrevne ukrainere endnu bedre og på den lange bane for det samarbejde, som er med til at skabe en mangfoldig og levende by.”
Nu venter et kommende arbejde med at screene de flygtninge, som får brug for indkvartering i lejlighederne, hvor der vil være et stort fokus på at sikre tryghed i hverdagen. Derfor vil Frederiksberg Kommunes Center for Integration foretage vurderinger af, hvorvidt de enkelte er i stand til at bo og fungere i en almindelig lejlighed.
Boligerne er placeret på forskellige adresser fordelt over Frederiksberg og omfatter henholdsvis to-, tre- og fireværelseslejligheder, der kan huse fra 2 til 6 personer.
For at udnytte boligkapaciteten bedst muligt, lægges der op til, at de større lejligheder kan deles af flere familier. Derfor er de udvalgte lejligheder også egnede til deling.
Kontakter
Flemming BrankFormandFrederiksberg Boligfond
Tlf:24754080flemmingbrank@hotmail.comFølg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Fokus på ansvar og udfordringer i ejendomsbranchen ved Energispring-debat hos DEAS Group29.9.2023 12:56:34 CEST | Pressemeddelelse
Hvilken betydning får de nye EU-reguleringer for bygninger? Hvordan ser fremtidens krav til energiforsyning ud? Og hvad stiller ejendoms- og byggebranchen op, når ressourcerne bliver knappe? Det var nogle af de store, vigtige spørgsmål, der blev debatteret hos DEAS Group torsdag den 28 september med deltagelse af blandt andre Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, Line Barfod.
DEAS Asset Management opkøber i Oslo4.7.2023 14:41:32 CEST | Pressemeddelelse
På vegne af DEAS Eiendomsfond Norge I, har DEAS Asset Management købt en 7.500 kvm stor kontorejendom i det centrale Oslo. Ejendommen er solgt af Nordea Liv.
DEAS Asset Management kjøper kontoreiendom på Solli Plass i Oslo4.7.2023 10:18:14 CEST | pressemelding
DEAS Asset Management har på vegne av DEAS Eiendomsfond Norge I kjøpt Sommerrogata 13-15 i Oslo av Nordea Liv. Bygget er ca. 7 500 kvm. og ligger svært sentralt til ved Solli Plass med kort vei til alt av offentlig transport. Overtakelse var 3. juli 2023.
DEAS opruster med datachef fra ATP Ejendomme30.6.2023 11:59:52 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingen for Data, Analytics and AI i DEAS oprustes med yderligere stærke faglige kompetencer. Michael Dyhr Sørensen ansættes som ny Senior Manager i afdelingen.
Erfaren ekspert skal løfte dataudviklingen til næste niveau i DEAS29.6.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS henter Nils Sommersel som ny Director for Data, Analytics & AI. Ansættelsen sker som led i en strategi om at gøre DEAS til den førende ejendomsvirksomhed indenfor brugen af data internt og eksternt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum