PRESSEINVITATION: Pressen er inviteret med til Danmarks største Sportstech Festival
Den 21. september er DIF Innovation Lab vært for Danmarks største Sportstech Festival i Hafnia Hallen, hvor både nationale og internationale eksperter og en masse virksomheder og interessenter fra sportens verden deltager.

Der vil være AI, robotteknologi, virtual reality, apps, videoanalyse og meget mere, når DIF Innovation Lab den 21. september kl. 09-17 samler alt det bedste og alle de skarpeste hjerner i krydsfeltet mellem sport, innovation og teknologi.
Til Sportstech Festival 2023 bliver du klogere på, hvordan teknologi er med til at udvikle idrætten – både i forhold de berømte små marginaler, der gør forskellen mellem guld og sølv til OL, og hvordan foreningslivet drives bedst og mest effektivt.
Festivalen består af en blanding af paneldebatter fra scenen, udstillinger, ’kom og prøv-områder’ og oplæg fra ikke bare Danmarks, men også nogle af verdens førende eksperter inden for sportstech.
Du kan eksempelvis glæde dig til at høre om:
- Livestreaming af sport – et etisk dilemma
- Dommerteknologi - hvad betyder det for sporten?
- Investering i sportstech – er der økonomi i det?
- Data – hvem ejer den, og hvordan må den bruges?
- Fremtidens sport med AI
- Hvordan bruger man data til at træffe taktiske beslutninger
Pressen kan tage billeder, interviewe oplægsholdere, sportsinnovatører, sportsfolk og andre gæster, og der vil være gode tv/billed-muligheder, da festivalen også er et kig ind i fremtiden med produkter, som kan ses og opleves.
Udvalgte oplægsholdere/paneldeltagere:
- Juan Busso, Senior Football Data Scientist, FIFA – Hvordan arbejder FIFA med brug af data til kommerciel brug?
- Rasmus Larsson, Digital Engagement Director, Hawk-Eye, Pulselive, Beyond Sports – Hvordan kan teknologi bruges og spredes ud til flere sportsgrene og klubber?
- Simon Bastiansen, Kommerciel Direktør, DIF & TD Kommerciel – Ekspert på sportens kommercielle partnerskaber.
- Anja Bach Eriksson, Direktør, Langsigtet Dansk Kapital – ATP – Investeringer for 500 mio. kr. i danske sportstech startups.
- Lars Jørgensen, Assisterende håndboldlandstræner for kvinder – Brug af data til taktiske beslutninger i håndbold.
Pressetilmelding sker hos Jakob Draminsky, jdr@dif.dk, 28893678
Læs meget mere om programmet og oplægsholderne til Sportstech Festival 2023.
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskySouschef / OL-presseansvarlig
Tlf:28893678jdr@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Danmark sender stort hold til ’OL for mindre sportsgrene’7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 danske atleter i ni sportsgrene drager snart til Kina, hvor de skal kæmpe om medaljerne, når The World Games, der er de mindre sportsgrenes svar på OL, afvikles fra den 7. til den 17. august.
Flere dyrker idræt i udsatte boligområder4.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er der sket en stigning på 21 procent blandt medlemmerne i de såkaldte DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder.
Velkommen i lejren: Her holder veteranfamilier ferie med bålhygge og combat archery3.7.2025 08:56:06 CEST | Pressemeddelelse
DIF Soldaterprojekt og frivillige spejdere fra Det Danske Spejderkorps inviterer for syvende gang til sommercamp i Silkeborg for skadede veteraner og deres familier den 6. – 11. juli.
Medaljefest med vokseværk30.6.2025 07:35:31 CEST | Pressemeddelelse
Er der grænser for, hvor stor og ’vild’ DIF DM-ugen kan blive? Umiddelbart ikke, lyder det fra DIF oven på en fantastisk DIF DM-ugen i Aalborg. 35 sportsgrene har afholdt deres danmarksmesterskab foran et rekordstort antal tilskuere.
Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen29.6.2025 22:58:15 CEST | Pressemeddelelse
35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum