Ny viden og lækker mad på en lørdag
Moesgaard Museum serverer ny viden og mad alle lørdage aftener i hele efteråret

Under titlen MOMU-lørdag har Moesgaard Museum sammensat et program, så man hver lørdag aften efteråret igennem kan høre et kort oplæg med spændende viden og efterfølgende få serveret en lækker lørdagsmenu i museets café fra kl 17.30.
Der er tale om korte oplæg med små appetitvækkere på spændende viden fra museets fagområder. Her kan man blandt andet komme med bag kulisserne på Moesgaards kommende store særudstilling om Egypten, møde en af museets etnografer, som i forbindelse med feltarbejde fik titel af høvding i Papua Ny Guinea eller høre om nordisk mad, vilde heste eller nogle af Moesgaards hemmelige historier.
Oplæggene varer en halv time og derefter bliver der serveret en buffet i museets café. I denne sæson veksler cafeen mellem forskellige menuer, som tager de besøgende med på en kulinarisk opdagelsesrejse. Der er fokus på udsøgte råvarer og økologiske specialiteter. Temaerne for menuerne er blandt andet verdenskøkkenet, middelhavskøkkenet, nordisk mad og i december måned en julemenu.
Lørdag 16. september står der vikinger på programmet. Her fortæller arkæolog Jette Linaa om vikingetiden Aros, nutidens Aarhus. Jyllands største by har spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien, siden den blev grundlagt for mere end 1000 år siden. I vikingetiden var byen væsentligt mindre end i dag og omkranset af en stor ringvold. Den dag i dag er der stadig mange spor fra vikingetidens Aros i nutidens Aarhus, blandt andet i byens gadenavne.
På Moesgaard Museums hjemmeside er det muligt at se dato, oplæg og menuer for de enkelte MOMU-lørdage. Aftenen kan mod betaling af entrébillet også kombineres med et besøg i museets udstillinger.
Nøgleord
Kontakter
Bodil JensenProgramredaktør og presseansvarlig for udstillinger og arrangementer
Tlf:20 46 63 73bj@moesgaardmuseum.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Direktør Mads Kähler Holst fylder 50 år30.8.2023 08:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museums direktør, Mads Kähler Holst, fylder onsdag 30. august 50 år
Ravnespænde på rummission24.8.2023 12:59:31 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum sender fuglefibel fra fortiden på rumfærd med Andreas Mogensen
Mød Moesgaards ekspert til foredrag om forskning i den Arabiske Golf22.8.2023 14:51:22 CEST | Pressemeddelelse
I 2023 kan Moesgaard Museum og Aarhus Universitet markere 70-års jubilæum for den fælles forskningsindsats inden for arabisk arkæologi. Onsdag 6. september er der mulighed for at høre leder af Moesgaards orientalske afdeling, Steffen Terp Laursen, fortælle om museets udgravninger og opdagelser i området ved den Arabiske Golf.
Moesgaard Museum har ansat en ny kommunikationschef22.8.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mari-Louise Jonsson tiltræder 1. september som ny kommunikationschef på Moesgaard Museum
Moesgaard Museum og Nationalmuseet sammen om stor udstilling10.7.2023 15:38:07 CEST | Pressemeddelelse
De to største kulturhistoriske museer i Danmark går sammen om en fælles udstilling. Kriger, hedder udstillingen, der undersøger, hvad det gør ved mennesker at drage i krig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum