S-profil efter Åbent Landbrug: Dyrevelfærden halter voldsomt!
Medlem af Europa-Parlamentet, Niels Fuglsang (S), besøgte i dag sammen med dyreværnsorganisationen Anima arrangementet “Åbent Landbrug”, hvor udvalgte gårde åbner dørene for offentligheden. Fuglsang ville ved selvsyn konstatere, om landbruget nu også er åbent og virkeligt vover at vise alle sider af svineproduktionen til danskerne.

Selvom Niels Fuglsang har arbejdet med området i mange år, har han aldrig besøgt en konventionel svinebedrift. Derfor foreslog Anima ham at benytte Landbrug & Fødevarers PR-event, “Åbent Landbrug”, som anledning til et besøg. Med “Åbent Landbrug” ønsker erhvervet at skabe rammerne for en hyggelig familiedag. Men der er intet hyggeligt over svineproduktionen, mener Fuglsang:
"Jeg må bare sige, at jeg ikke synes det er iorden, den måde vi behandler grisene på. Jeg har ingen grund til at tro, at det, jeg har set i dag, er værre end andre steder. Måske endda tværtimod. Det er simpelthen hele systemet, som den er gal med. Det er alt muligt andet end dyrenes ve og vel, der bliver prioriteret, og det synes jeg er forkert," lyder det fra Fuglsang.
Særligt én afdeling af bedriften var Fuglsang kommet for at se: farestien. Her ligger soen fikseret mellem tremmer i 5-6 uger, mens hun føder sine unger, og de dier hos hende. Eftersom en so i snit insemineres lidt over 2 gange om året i dansk griseproduktion, kommer hun til at ligge fikseret i cirka 3 måneder af året. Det mener Fuglsang er totalt uforsvarligt:
“Det kan simpelthen ikke forsvares at indespærre grise i bure, hvor de ligger fastklemt i ugevis og ikke engang kan vende sig rundt. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt som samfund, og hvis ikke landbruget vil tage ansvar for dyrevelfærden, er det i sidste ende op til os politikere at gøre det”.
Burene ud af landbruget
Fuglsang ser gerne, at denne ekstreme og langvarige fiksering bliver forbudt på EU-niveau. I Europa-Parlamentet har han flere gange markeret sig på området, og han bakker stålsat op om borgerinitiativet End the Cage Age, som i 2019 fik 1,4 millioner EU-borgere til at skrive under på, at alle bure skal ud af landbruget. Parlamentet støtter også initiativet, og EU-Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte et lovforslag, som sigter efter netop det. Lovforslaget forventes at blive fremlagt inden udgangen af 2023.
“Vi ved, at et klart flertal i den europæiske befolkning ønsker bedre vilkår for dyrene. Derfor skal de naturligvis ud af burene, for dyr i bur bliver aldrig nogensinde god dyrevelfærd”, udtaler Niels Fuglsang, som i øvrigt er næstformand for EU-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe.
Politikeren har en klar opfordring til Landbrug & Fødevarer:
“I stedet for at lægge al den energi i markedsføring og glorificerende fortællinger om livet på landet, synes jeg, at Landbrug og Fødevarer skulle kaste sig ind i kampen for en udfasning af bure på EU-niveau. Tag dog ansvar og ejerskab over udviklingen af landbruget i stedet for at blokere for den!”, lyder opsangen fra Fuglsang, som håber, at lobbyorganisationen tør tage en åben debat om emnet.
Kontakter
Sara RasmussenKampagneleder, Anima
Tlf:81611084skr@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Black Friday: Dyrevenner uddeler falske tilbudsaviser24.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Anima vil i dag på Black Friday protestere foran 365discount på Nørreport i København. Her vil dyreværnsorganisationen blandt andet uddele falske tilbudsaviser til kunder og forbipasserende. Der vil desuden være et musikalsk indslag. Protesten er et led i Animas kampagne for at få Coop til at droppe de udskældte turbokyllinger.
Anima: Fratag Andreas Helgstrand DM-titler22.11.2023 13:02:28 CET | Pressemeddelelse
Operation X’ afsløring af dressurrytteren Andreas Helgstrands metoder kommer ikke bag på dyreværnsforeningen Anima. Ved EM i ridning filmede Anima udbredt brug af den hårde træningsmetode Rollkur, som også Andreas Helgstrand deltog i.
I Sydkorea vil de ikke længere spise hunde21.11.2023 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Sydkoreas regering har annonceret en historisk beslutning om at fremsætte et lovforslag for at forbyde hundekødsindustrien, hvor op mod 1 million hunde hvert år slagtes.
Dyrevenner lægger falske tilbudsaviser i 200 Coop-butikker20.11.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Henover weekenden har frivillige for dyreværnsorganisationen Anima placeret falske tilbudsaviser i omkring 200 Coop-butikker landet over. Aviserne gør på satirisk vis kunderne opmærksomme på, at Coop nægter at forpligte sig på en udfasning af de udskældte turbokyllinger. Aktionen er startskuddet til en større kampagne med overskriften “Coop - værst til dyrevelfærd”.
Danske mink lider igen: Nye billeder viser mink smurt ind i blod og betændte bidsår17.11.2023 11:36:58 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder fra dansk minkfarm viser blandt andet mink med bidsår og blod i pelsen. Afsløringen kommer efter, at danske minkavlere for ganske nylig genoptog produktionen. Nu må regeringen handle, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum