Her kan pressen besøge Maddag 2023
Når Maddag løber af stablen den 20. september, er det 10. gang daginstitutioner og madordninger landet over bliver hyldet af børn og personale.

Mad handler om meget mere end mætte maver, og under temaet ”Sammen om maden” bliver Maddag afviklet for 10. gang i 277 daginstitutioner landet over. Her vil kostfaglige personale lave mad og aktiviteter omkring Maddagens 10-års jubilæum, som lægger op til fællesskab og kreativitet omkring maden i køkkenet og på stuerne.
Det er Kost og Ernæringsforbundet, FOA samt Rådet for Sund Mad, der står bag Maddag.
Alle børn fortjener ordentlige måltider, der både er varierede og lavet i overensstemmelse med De officielle Kostråd. Børn får dækket op til 70 procent af deres energibehov i løbet af dagen i deres daginstitution, så her er det særdeles vigtigt at tilbyde den rigtige kost.
En af grundstenene i madordninger er at bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum i hverdagen, hvor børnene inddrages i de små ting, som de kan håndtere. Til Maddag kan børnene være med i aktiviteterne omkring maden, ved f.eks. at hakke, skrælle, tilsmage og ælte.
- Måltidet er en oplagt ramme for indlæring. Selv de mindste kan være med i tilberedningen. Og jo mere børn ved om mad, jo større er sandsynligheden for at de træffer bevidste og sunde valg senere i voksenlivet. Derfor bør politikerne overveje, om tiden ikke er inde til, at madordninger bliver en lige så naturlig del af folkeskolerne, som de er i mange daginstitutioner, siger Ghita Parry, formand for Kost og Ernæringsforbundet.
-Sund og velsmagende mad i institutionerne betyder meget for børns sundhed og trivsel. Madordninger i daginstitutioner er et skridt på vejen til mere lighed i sundhed. Måltidsvaner og sundhed grundlægges i barndommen, siger Pia Heidi Nielsen, sektormand for Kost- og Servicesektoren i FOA.
Her kan pressen være med til Maddag 2023.
FAKTA
- 47 procent af alle børnehaver har en madordning. Kilde: Danmarks Statistik
- Madordninger er mest udbredt hovedstadsområdet. 69 procent af børn i Region Hovedstaden har frokostordning, mens det kun gælder 35 procent i Region Syddanmark, 48 procent i Region Midtjylland, 43 procent i Region Nordjylland og 31 procent i Region Sjælland. Kilde: Danmarks Statistik
Om Maddag 2023
- Maddag arrangeres af Kost og Ernæringsforbundet og FOA, hvis medlemmer typisk er dem, der har ansvaret for madordningen i den enkelte institution.
- Herudover deltager en projektgruppe bestående af BUPL, Rådet for Sund Mad, Landbrug & Fødevarer, FOLA – Forældrenes Landsorganisation, Komiteen for Sundhedsoplysning og Fødevarestyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Kost og Ernæringsforbundet: Ghita Parry, formand, via pressechef: Tenna Hjortnæs: tlf. 41 59 44 46
FOA: Pia Heidi Nielsen, sektorformand, tlf. 20 14 93 86
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Husk rengøringen når smitten stiger27.11.2023 13:46:11 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen advarer om stigende smitte med en række luftvejssygdomme. Så er en god hygiejne- og rengøringsindsats helt nødvendig, fastslår FOA.
Forbedret finanslov løser ikke fundamentale udfordringer27.11.2023 10:36:23 CET | Pressemeddelelse
Finanslovsforliget indeholder en række forbedringer i forhold til det oprindelige forslag, men mangler at adressere kommuner og regioners udfordringer, mener Mona Striib.
Psykiatriaftale sætter tiltrængt fokus på ansattes tryghed24.11.2023 10:25:34 CET | Pressemeddelelse
Akut hjælp til de syge og tryghedstiltag for ansatte er helt afgørende indsatser i en fortsat nødvendig reetablering af psykiatrien. Sådan lyder reaktionen på ny psykiatriaftale fra sektorformand i FOA.
FOA har sat fremtidens hold23.11.2023 14:28:36 CET | Pressemeddelelse
Fagforbundet FOA har på sin kongres i Aalborg valgt den ledelse, der skal tegne og udvikle forbundet de næste år. I spidsen står forbundsformand Mona Striib. ”For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer.”
Stop krigen og send nødhjælp til de civile nu!23.11.2023 12:21:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen skal presse på for en permanent våbenhvile i Gazakonflikten. Det bør ske nu, lyder en opfordring fra FOAs kongres i Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum