Makkerpar åbner ny restaurant i Kolding

Kolding får ny restaurant, hvor hygge er i højsædet. Restaurant Grønningen forventer at slå dørene op den 13. april ved Zleep Hotel Kolding. Gæster vil kunne nyde et prisvenligt måltid mad, som man kan forholde sig til; mad, der varmer om hjertet, mens man hygger sig i godt selskab. Comfort food som spareribs, tarteletter og schnitzel bør fremover nydes på Restaurant Grønningen i Kolding.
Hyggemad til Kolding
Restaurant Grønningen åbnes af makkerparret Søren Christensen og Jonas Ladefoged, der mødte hinanden på Otterup Hotel. Jonas, der i dag er 25 år gammel, var dengang i lære hos Søren, som har næsten 40 års erfaring. Søren startede sin karriere i branchen som 12-årig og har været selvstændig i 16 år. De har siden knyttet et stærkt bånd, som helt sikkert vil skinne igennem både i restauranten og køkkenet.
”Det er dejligt, at der både er plads til at drive restaurant og selskaber. Det betyder, at vi kan invitere et bredt segment indendørs. Vi glæder os virkelig meget til den daglige kontakt med både hotelgæster og lokalsamfundet, når de gæster restauranten”, fortæller Søren Christensen, medstifter af Restaurant Grønningen.
Hotelgæster sikrer god start
Restaurant Grønningens prisvenlige menukort passer godt til de gode priser, der findes på Zleep Hotel Kolding. Samtidig går begge virksomheder op i kvalitet, så kost og logi går i virkeligheden hånd i hånd, når Zleep Hotel Kolding og Restaurant Grønningen indgår et tæt samarbejde på deres fælles beliggenhed. Den faste strøm af gæster på hotellets 71 værelser garanterer restauranten en god start, men de 80 pladser skal også fyldes af den lokale befolkning. På sigt ønsker restauratørerne at tilbyde 100+ pladser i restauranten.
Gæster fra nær og fjern kan til fornuftige priser gøre brug af møde- og konferencefaciliteterne samt arrangere fester i selskabslokalerne. Hotellet og restauranten har sammen fokus på helhedsoplevelsen, så alle kan få overnatninger med forplejning i hjertet af Kolding. Det kultur- og naturrige nærområde gør både Zleep hotellet og Restaurant Grønningen til et attraktivt event- og overnatningssted.
”Det bliver dejligt at få liv i restauranten igen. Vi har savnet, at kunne tilbyde vores gæster en nem spisemulighed. Åbningen kommer helt sikkert til at skabe mere liv på hotellet, så vi både kan hygge om egne gæster og lokalbefolkningen”, siger Ulrik Guldborg, Hotelchef på Zleep Hotel Kolding.
For at markere åbningen af den nye restaurant udloddes en overnatning og middag for 2 personer i en konkurrence på Zleep Hotel Koldings facebookside. Konkurrencen løber mellem den 5. april til og med tirsdag den 18. april.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder
Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.
Søren Christensen
Medejer, Restaurant Grønningen
Telefon: +45 21 48 20 88
E-mail: ekok1@hotmail.com
Per Denker Sørensen
COO, Zleep Hotels
Telefon: +45 50 53 15 44
E-mail: pds@zleephotels.com
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Nyt kapitel hos Core Hospitality: Nye direktørroller skal løfte nordisk vækst1.5.2025 13:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et skarpt strategisk snit og ny identitet til 14 hoteller rykker Core Hospitality ind i næste vækstkapitel – og to stærke profiler får nøglerne til hver deres direktørspor i en nordisk satsning på drift og udvikling.
Zleep Hotels bliver til Four Points Flex by Sheraton i Danmark30.1.2025 09:42:01 CET | Pressemeddelelse
28. januar 2025 - Fredag markerer en milepæl for den danske hotelbranche, når den danske gren af Zleep Hotels officielt rebrandes til Four Points Flex by Sheraton i samarbejde med Marriott International.
Ny Hotel Manager til Zleep Hotel Hillerød: En inspirerende karriererejse11.6.2024 15:25:00 CEST | Pressemeddelelse
11. juni 2024 - Zleep Hotels er stolte af at annoncere den nye Hotel Manager i hjertet af Hillerød fra juni 2024.
Zleep Hotels gentager succesen og tager på Nibe Festival22.5.2024 15:19:23 CEST | Pressemeddelelse
22. maj 2024 - Festivalsæsonen bliver snart skudt i gang, og Zleep Hotels samarbejder igen i år med Nibe Festival om luksuriøse overnatningsmuligheder for festivalgæsterne.
Zleep Hotels’ seneste initiativ: Living værelser kan nu udlejes på månedlig basis8.5.2024 11:40:40 CEST | Pressemeddelelse
08. maj 2024 – I en tid med skiftende boligbehov og øget efterspørgsel efter fleksible løsninger, præsenterer Zleep Hotels stolt deres seneste initiativ, som er udlejning af Living værelser på månedlig basis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum