Core Hospitality A/S

Nyt kapitel hos Core Hospitality: Nye direktørroller skal løfte nordisk vækst

Del

Med et skarpt strategisk snit og ny identitet til 14 hoteller rykker Core Hospitality ind i næste vækstkapitel – og to stærke profiler får nøglerne til hver deres direktørspor i en nordisk satsning på drift og udvikling.

Birgitte Nørgaard og Jytte Vestergaard
Birgitte Nørgaard (tv) og Jytte Vestergaard (th) Core Hospitality

Nye roller med skærpet fokus

Jytte Vestergaard – Driftsdirektør, Four Points Flex by Sheraton (Danmark) og Kirk Suites.
Som operationel leder for de 14 Four Points Flex by Sheraton-hoteller i Danmark og Kirk Suites, vil Jytte Vestergaard have ansvaret for at implementere de nye konceptstandarder, sikre driftseffektivitet og skabe en stærk gæsteoplevelse i midscalesegmentet.

“Det er en ære at få lov til at lede denne nye fase for vores hoteller. Four Points Flex blev en nøglebrik i vores samlede portefølje nærmest over natten – og med skiftet fra økonomisegmentet til midscalesegmentet har vi et solidt fundament for fremtidig vækst, og med endnu et hotel på vej næste år, i Glostrup, glæder jeg mig til at tage denne udfordring op”, udtaler Jytte Vestergaard.

Birgitte Nørgaard – Hoteldirektør og Driftsdirektør, Upper Midscale (Danmark & Norge)

Birgitte påtager sig en todelt rolle, hvor hun både bliver Hoteldirektør for Fairfield og Residence Inn by Marriott i København og Driftsdirektør for Core Hospitalitys øvrige upper midscale-hoteller: Moxy Hotels i Tromsø og Bergen og A Place To Hotel i Esbjerg, som snart rebrandes til Element by Westin.

“Med denne nye struktur bliver det muligt for os at være mere agile og stærkere fokuseret på operationel kvalitet. Jeg ser særligt frem til at udvikle og styrke vores upper midscale-hoteller i samarbejde med vores teams i både Danmark og Norge. Vores gæster efterspørger kvalitet og autenticitet, og vi er klar til at levere netop dét”, udtaler Birgitte Nørgaard.

Styrket ledelsesstruktur skal sikre vækst og differentiering

Med denne nye struktur får hvert segment – midscale og upper midscale – dedikeret ledelse og forankring i lokale og internationale konceptstandarder. Det gør Core Hospitality endnu bedre rustet til at skabe skalerbar vækst, forbedret gæstetilfredshed og stærke partnerskaber.

Med fokus på drift og segmentering tilføjer administrerende direktør for Core Hospitality, Peter Haaber: “Efterhånden som vores portefølje vokser, er det essentielt, at vores ledelse udvikler sig. Ved at udnævne Jytte Vestergaard og Birgitte Nørgaard til disse nye roller, forpligter vi os til højere kvalitet i driften og sikrer dedikeret strategisk fokus på vores forskellige brands. Det styrker både gæsteoplevelsen og vores samarbejde med partnere”.

Kontakter

Om Core Hospitality

Core Hospitality er en dansk hoteloperatør, der er uafhængig af varemærker og fleksibel til at drive alle hoteltyper og kan derfor implementere og drive præcis det koncept, der passer bedst til ejendommen og beliggenheden. Core Hospitality voksede ud af Zleep Hotels og har siden etableret en stærk portefølje af hoteller: 14 Four Points Flex by Sheraton hoteller i Danmark, to Moxy hoteller i Norge, et Fairfield by Marriott og Residence Inn by Marriott i København samt Kirk Suites i Vejle og A Place To Hotel i Esbjerg. Bekræftede kommende projekter inkluderer Moxy Aarhus og Four Points Flex by Sheraton Glostrup. Læs mere på corehospitality.dk eller følg os på LinkedIn

Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye