11 værelser mere ved Københavns Lufthavn

På Zleep Hotel Copenhagen Airport i Kastrup starter år 2016 med påbegyndelsen af en udvidelse. Hotellet tilføres yderligere 11 værelser, så det allerede i foråret udbyder 105 værelser i alt.
Positiv fremgang siden overtagelse
Driften af hotellet i Kastrup blev overtaget af Zleep Hotels i 2014. Efter en større renovering af næsten alle værelserne samt hotellets lobby i 2015 mente de nye ejere, at hotellet levede op til Zleep Hotels’ standard og valgte derfor som planlagt at ændre navnet til Zleep Hotel Copenhagen Airport. Nu er der ryddet ud i lokalerne på 1. etage, hvor der tidligere var restaurant, og der skal nu være yderligere 11 værelser. Udvidelsen er allerede påbegyndt og forventes færdig i marts måned.
”Vi har siden vores totalrenovering i foråret 2015 fået enorm positiv feedback fra vores gæster, og det er vi stolte af! Det glæder os meget, at vi hver dag kan levere et moderne, pænt og lækkert hotel med en personlig atmosfære. Nu får vi endnu flere værelser til marts, hvor nogle af dem bliver superior-familieværelser; dét er noget, vi er rigtig glade for, at kunne udbyde flere af i sommerperioden”, fortæller Susanna Lund, hotelchef på Zleep Hotel Copenhagen Airport.
Større efterspørgsel
Hotellet har siden overtagelsen haft en ekstremt høj belægning, hvilket gør, at der ofte er mangel på værelser. Det er et glædeligt luksusproblem, men Zleep Hotels vil gerne kunne mætte efterspørgslen.
”Vi har et luksusproblem, og det kan afhjælpes lidt ved at omdanne tomme lokaler til 11 nye værelser. Det er jo ikke en stor udvidelse, men lidt har også ret”, siger Peter Haaber, CEO, og fortsætter, ”hotellet ved Københavns Lufthavn har siden renoveringen stort set været fyldt, og vi tror, at vi sammen med udviklingen i antallet af passagerer vil opleve en stigende efterspørgsel i nærheden af lufthavnen. Det er det samme, der gør sig gældende på Zleep Hotel Billund, der lige nu også får tilført flere værelser. Danskerne rejser mere, og der kommer flere udlændinge til Danmark. Dén kombination er med til at fylde hotellerne op”.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Peter Haaber
CEO
ph@zleep.com
+45 51 57 87 00
Billeder
Information om Core Hospitality A/S
Om Zleep Hotels
Zleep Hotels blev skabt tilbage i 2003 og konceptet har været det samme siden da: At give alle mulighed for og råd til at få en rigtig hoteloplevelse. Værelserne på Zleep Hotels indeholder alt det, man som gæst har brug for, for at kunne slappe af og få en god nats søvn. Læs mere om Zleep Hotels på zleephotels.com.
Følg pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Core Hospitality A/S
Hotelkæde bringer VIP-overnatning tilbage til Nibe Festival 202522.5.2025 10:38:38 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk kan erhvervsfestivalgæster nyde eksklusiv overnatning på Nibe Festival – men i år under nyt navn og med spændende tilføjelser. Det tidligere Zleep Hotel i Danmark er rebrandet til Four Points Flex by Sheraton, og det populære VIP-koncept vender stærkt tilbage under den nye identitet.
Topnavne fra erhvervslivet indtræder i hotelvirksomheds bestyrelse20.5.2025 10:55:56 CEST | Pressemeddelelse
Core Hospitality har etableret en ny professionel bestyrelse som led i virksomhedens strategi om at styrke sin position i hotelbranchen. Fem erfarne brancheprofiler vil bidrage med strategisk sparring og ledelsesmæssigt overblik, mens Core Hospitality fortsætter sin ekspansion i Danmark og Norge.
Nyt kapitel hos Core Hospitality: Nye direktørroller skal løfte nordisk vækst1.5.2025 13:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et skarpt strategisk snit og ny identitet til 14 hoteller rykker Core Hospitality ind i næste vækstkapitel – og to stærke profiler får nøglerne til hver deres direktørspor i en nordisk satsning på drift og udvikling.
Zleep Hotels bliver til Four Points Flex by Sheraton i Danmark30.1.2025 09:42:01 CET | Pressemeddelelse
28. januar 2025 - Fredag markerer en milepæl for den danske hotelbranche, når den danske gren af Zleep Hotels officielt rebrandes til Four Points Flex by Sheraton i samarbejde med Marriott International.
Ny Hotel Manager til Zleep Hotel Hillerød: En inspirerende karriererejse11.6.2024 15:25:00 CEST | Pressemeddelelse
11. juni 2024 - Zleep Hotels er stolte af at annoncere den nye Hotel Manager i hjertet af Hillerød fra juni 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum