Tænketanken Prospekt: Vi kan ikke styre aktiv dødshjælp
Erfaringerne fra de få lande, der har lovliggjort aktiv dødshjælp, taler deres tydelige sprog. Over tid sker en markant stigning i antallet af mennesker, der får aktiv dødshjælp.
Trods politiske forsikringer og intentioner om det modsatte udvides rammerne løbende for hvem der kan tilvælge aktiv dødshjælp til stadig flere mennesker, når først aktiv dødshjælp er indført.
Det viser erfaringer, som Tænketanken Prospekt har samlet, i analysen: Glidebanen er er realitet.
I nogle tilfælde baserer denne udvikling sig endda på, at praksis ændrer sig uden at lovgivningen er ændret, og dermed uden det er politisk bestemt. Andre gange sker det efter udvidelse af de lovgivningsmæssige rammer.
I flere lande betyder ændringerne, at der er en udvikling i retning af, at børn og psykisk syge kan tilvælge aktiv dødshjælp.
”Samlet set viser erfaringerne, at når først aktiv dødshjælp er lovliggjort er det umuligt at fastholde de snævre afgrænsninger af de få patientgrupper, der oprindeligt kun skulle være dem, der skulle kunne tilvælge aktiv dødshjælp”, siger Søren Peter Hansen.
Der sker en løbende udvidelse i kriterierne for og praksis i, hvor mange der skal stå i dilemmaet om at vælge at blive slået ihjel. Det er en tydelig og markant glidebane, der er sket i lande, der har lovliggjort aktiv dødshjælp.
Glidebanen er ikke hypotetisk men et erfaringsmæssigt faktum. I Danmark tog statsministeren det første skridt op ad trappen til glidebanen med et rystende og kynisk menneskesyn.
Statsministerens menneskesyn
Statsministeren slog før sommerferien til lyd for, at Danmark lovliggør drab på begæring (aktiv dødshjælp). I sommerferien fulgte hun op med et interview, hvor hun sammenlignede en hunds korte og fredfyldte død med et menneske, der havde haft smerter, været urolig og en sidste kaotisk tid.
”At sammenligne en hund og et menneskes død er udtryk for et menneskesyn, som er skandaløst og så langt fra de værdier, der hidtil har formet vores land og lovgivning.
Statsministeren er tilsyneladende ikke skræmt over udviklingen i de lande, som har haft dødshjælp i flere år. Følger vi statsministeren står vi over for et paradigmeskifte, hvor mennesker åbenbart kan blive aflivet på linje med hunde”, siger Morten Bangsgaard.
Tænketanken Prospekt tager debatten om aktiv dødshjælp alvorlig. Fordi det er vigtigt, hvilket samfund vi vil have og hvilket menneskesyn, der skal være bærende. Erfaringerne fra udlandet viser, at fundamentale principper og menneskesyn kommer under massivt pres, når først døren er åbnet på klem.
Tænketanken Prospekt vil i efteråret bidrage til debatten om aktiv dødshjælp bl.a. ved at afholde en eksperthøring og udgive en antologi om emnet.
Kontakter
Morten BangsgaardBestyrelsesmedlem
Tlf:27280757mb@taenketankenprospekt.dkSøren Peter HansenDirektør & Programleder for Etik og værdibaseret udvikling
Tlf:24998944sph@taenketankenprospekt.dkVedhæftede filer
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Morten Jarlbæk Pedersen sætter fokus på demokratisk krise i ny bog5.2.2025 06:57:02 CET | Pressemeddelelse
Morten Jarlbæk Pedersen, adjungeret rådgiver hos Tænketanken Prospekt, udgiver den 5. februar bogen Den defekte lovmaskine, der stiller skarpt på den nødvendige debat om den strukturelle krise i lovgivningsarbejdet – en krise, som selv folketingsmedlemmer nu åbent adresserer, endda fra talerstolen i maskinrummet.
Tænketanken Prospekt: Mistrivsel blandt unge skal tages alvorligt – på trods af forskernes uenighed og ventetiden på Trivselskommissionens anbefalinger.27.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt påpeger, at selvom forskere er uenige, skal vi stadig tage de unges mistrivsel alvorligt. Trivselskommissionen må derfor sørge for at nuancere fortællingen om børn og unges trivsel, når de offentliggør deres anbefalinger.
To stærke stemmer fra Tænketanken Prospekt er nomineret til Fonsmark-prisen.3.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye værdipolitiske tænketank Prospekt har i løbet af året markeret sig stærkt i den borgerlige debat og har to af sine rådgivere blandt de nominerede til den prestigefyldte Fonsmark-pris. Isabella Arendt og Morten Jarlbæk Pedersen har begge været markante debattører inden for hver deres område og har dermed sørget for, at der er blevet sat fokus på både familiepolitikken og Europas udfordringer.
Minister og religiøse ledere diskuterer friheden til at tro: Hvordan balancerer vi mellem religionsfrihed og offentlig orden?2.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Parallelsamfund, kønsopdeling i svømmehaller og stigende antisemitisme sætter fokus på balancen mellem trosfrihed og samfundets krav om orden. Med en kommende revision af trossamfundsloven i 2024-2025 er debatten mere aktuel end nogensinde. Det kræver samtale, dialog, forståelse og åbenhed.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Håb bør erstatte frygt i klimaretorikken for at fremme handling14.11.2024 07:50:30 CET | Pressemeddelelse
COP24 er i fuld gang i Baku, mens danske politikere kæmper om vælgernes gunst med ambitiøse klimasikringsudspil. Selvom intentionerne er gode, er sproget præget af mørke og dystopi. I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, skrevet af projektkonsulent Tinna Stengaard, undersøges den afgørende sammenhæng mellem retorik, håb og handling i klimadebatten. Hvad betyder sproget for den ønskede handling – skaber det motivation, eller fjerner det håbet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum