Ny trepartsaftale sikrer ro om voksen efter- og videreuddannelse

Voksen- efter- og videreuddannelsessystemet (VEU) spiller en afgørende rolle for, at medarbejderne i både den offentlige og private sektor løbende kan uddanne og omstille sig og udvikle deres kompetencer gennem arbejdslivet.

Derfor glæder forbundssekretær Helena Mikkelsen fra FOA sig over den netop indgåede VEU-trepartsaftale. FOA har deltaget i forhandlingerne om trepartsaftalen. Den afsætter 360 millioner kroner årligt til at sikre efter- og videreuddannelse til ufaglærte og faglærte.

”Man kunne godt ønske sig flere penge til aftalen, men i FOA er vi glade for, at der er tale om varige midler, der ikke skal genforhandles. Det skaber ro og sikkerhed på området. Fx sikkerhed i forhold til økonomien, når man planlægger uddannelse for medarbejdere ude på en arbejdsplads,” siger Helena Mikkelsen.

I FOA glæder man sig bl.a. over, at aftalen styrker adgangen til almen- og erhvervsrettet voksen videre- og efteruddannelse og en forbedret uddannelsesøkonomi for ufaglærte og faglærte.

”Vi skal sikre, at folk kan holde fast i arbejdslivet, når udviklingen hamrer derudaf med 100 kilometer i timen. Der er stadig mange kollegaer ude på arbejdspladserne, som ikke har så meget uddannelse, men som har et behov for at bygge oven på deres kompetencer,” siger Helena Mikkelsen.

”Det kan være mennesker, der tumler med ordblindhed. Her indeholder aftalen fx en ambitiøs plan for screening og opkvalificering i forhold til basale færdigheder og ordblindhed. Der er også en massiv investering i digital opkvalificering. Der ligger en virkelig vigtig opgave i at sikre, at folk har adgang og mulighed for at løfte sig via efter- eller videreuddannelse.”

I forhold til den erhvervsrettede del af VEU-aftalen peger Helena Mikkelsen på, at man er afhængig af et velfungerende og styrket AMU-system, hvilket indebærer en mere bæredygtig VEU-økonomi. På det område er FOA også tilfreds med, at aftalen bl.a. betyder, at midlertidigt forhøjede takstniveauer til udbydere af AMU-kurser permanentgøres.

Til gengæld ærgrer det Helena Mikkelsen, at den såkaldte sporskifteordning, der gør det muligt at skifte branche, ikke blev mere ambitiøs:

”Der er afsat meget få midler til sporskifte, og vi synes ikke, at det afspejler behovet. Når det er sagt, rummer aftalen også andre elementer, der formentlig kan forventes at trække i den anden retning. Det gælder fx en udvidelse af, hvor meget uddannelse, man kan få, og længere tid til at gennemføre sporskiftet,” siger Helena Mikkelsen.