Violinist Kumi Shimizu og korpsdanser Sebastian Suhr hædret med legater fra ny fond
13.9.2023 17:20:30 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Ny fond støtter uddannelse af Det Kongelige Teaters yngre musikere og dansere.

Den nye fond Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond støtter yngre musikere og dansere ved Det Kongelige Teater. Fonden uddeler to årlige legater, og legatet blev i dag uddelt for første gang. De første kunstnere, der modtager det nye legat, er violinist Kumi Shimizu og korpsdanser Sebastian Suhr. De modtager begge 125.000 kr.
Fondens motivation for tildelingen af legatet til Kumi Shimizo og Sebastian Suhr er:
“Kumi Shimizu er uddannet ved Tokyo University of the Arts og Royal Academy of Music i London. Kumi har været ansat som soloviolinist i Det Kongelige Kapels 1. violingruppe siden 1. november 2019.
Kumi er en meget aktiv orkester- og kammermusiker og har i de seneste år løftet en imponerende stor kunstnerisk og kollegial opgave ved at varetage positionen som koncertmester i Kapellet i lange perioder. Ved disse lejligheder har Kumi udvist et stort kunstnerisk engagement og potentiale samt en empatisk og forstående tilgang til kollegerne i orkestret og i kommunikation med dirigenter. Som modtager af det nystiftede rejselegat vil Kumi kunne udvikle sit allerede meget store kunstneriske potentiale til stor gavn for såvel hende selv som Det Kongelige Teater og Kapel,” udtaler kapelchef, Jesper Rützou Rosenkilde.
”Sebastian Suhr er uddannet fra Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor han som 6-årig blev optaget i 1. klasse. Som elev på balletskolen medvirkede Sebastian i en lang række børneroller, og han optrådte i sine teenageår i forestillinger med Kompagni B. Han blev optaget som aspirant i Den Kongelige Ballet i 2019 og fik ansættelse som korpsdanser i 2022.
Sebastian er på trods af sin unge alder en særdeles alsidig, nysgerrig og energisk danser. Han besidder umiddelbar og naturlig teatralsk flair i sin sceneoptræden. Han er meget passioneret og dedikeret til sit fag og har en ufravigelig disciplin og arbejdsmoral. Han er derfor den første danser fra Den Kongelige Ballet, som modtager Terpagers nystiftede legat,” udtaler balletmester Nikolaj Hübbe.
Om Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond
Fondens formål er at tilgodese uddannelse, gerne i udlandet, af en eller flere unge lovende kunstnere inden for Den Kongelige Ballet eller Det Kongelige Kapel, og modtagerne udpeges af bestyrelsen uden forudgående ansøgning. Det Kongelige Teater er repræsenteret i fondens bestyrelse ved balletmester Nikolaj Hübbe og kapelchef Jesper Rützou Rosenkilde. Uddelingen af legatet finder sted hvert år den 13. september, som er ægteparrets bryllupsdag samt Vagn Terpagers fødselsdag.
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brillant ballet og musik11.9.2026 09:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske ballet "Juveler" har repremiere på Gamle Scene den 19. september.
Tatjana Gürbaca Directs Werther at the Royal Danish Opera7.9.2026 10:38:55 CEST | Press release
An all-consuming love defies all reason in Massenet’s opera Werther, based on Goethe’s novel Die Leiden des jungen Werther. Royal Danish Opera tenor Jacob Skov Andersen makes his role debut as Werther in Tatjana Gürbaca’s acclaimed production of this emotionally charged opera.
Dødsensfarlig forelskelse7.9.2026 10:00:37 CEST | Pressemeddelelse
En stormende og altopslugende forelskelse trodser al fornuft i Massenets opera Werther, som er baseret på Goethes roman Den unge Werthers lidelser. Den Kongelige Operas tenor Jacob Skov Andersen rolledebuterer som Werther i Tatjana Gürbacas roste iscenesættelse af den passionerede opera.
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum