Fejrer 25-års jubilæum med farvel til scenen
18.9.2023 07:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Kongelig operasanger Palle Knudsen har flere gange i sit liv taget modige sceneskift. Nu er han nyudnævnt chef for Den Kongelige Operas solistensemble og siger farvel til sin scenekarriere med 25-års jubilæum i Mozarts Tryllefløjten.

Som helt ung tog Palle Knudsen en modig beslutning – han lagde en karriere som bankrådgiver bag sig og kastede sig ud på dybt vand og uddannede sig til operasanger. Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, som publikum gennem 25 år har kunnet glæde sig over, når han har indtaget scenen som Don Juan, Papageno, Marcello og mange flere.
Efter en strålende karriere foretager han endnu et nyt og spændende sceneskift – han har besluttet at tage afsked med operascenen for at takke ja til en lederrolle inden for dansk opera som chef for Den Kongelige Operas solistensemble, hvor han skal bidrag til teatrets kunstneriske udvikling.
Palle Knudsens sangerkarriere har været kendetegnet ved enestående præstationer og et scenisk nærvær, der har gjort ham til en af Danmarks mest elskede operasangere. Han markerer sit farvel til scenen ved at synge en af sine absolutte signaturroller, Papageno, ved fire forestillinger af Tryllefløjten i Operaen, og han fejrer sit 25-års jubilæum i netop Tryllefløjten den 21. oktober.
Palle Knudsen CV
Palle Knudsen er uddannet på Operaakademiet i København. Han debuterede på Det Kongelige Teater i 1998 i Torben Petersens opera Prinsesse Dajli’ og har siden 1999 været en del af solistensemblet på Den Kongelige Opera. På Det Kongelige Teater har han sunget roller som Marcello i Puccinis La bohème, Sharpless i Puccinis Madame Butterfly, Papageno i Mozarts Tryllefløjten, titelrollen i Mozarts Don Juan, Sweeney i Sondheims Sweeney Todd, Kovaljov i Sjostakovitjs Næsen, Ping i Puccinis Turandot, Germont i Verdis La traviata samt utallige andre roller. Palle Knudsen har sunget i hele Skandinavien, fra Hanoi til Grønland med stop i Gewandthaus Leipzig, Royal Albert Hall og St. Petersborg Filharmonien samt London, New York, Tel Aviv, Paris, Arena di Verona og på andre operahuse rundt i verden. Palle er desuden bankuddannet med finansdiplom i finansiel rådgivning.
Se mere om Palle Knudsen HER
Se mere om Tryllefløjten, som Palle Knudsen fejrer 25-års jubilæum i HER
Billeder







Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
Onkel Vanja flytter til nutidens danske landbrugsland17.3.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Nicolas Bro som onkel Vanja i Tjekhovs klassiker, der er flyttet til nutidens danske landbrugsland i Yana Ross' og skuespillernes bearbejdelse.
Rosenkavaleren16.3.2026 08:03:24 CET | Pressemeddelelse
Operachef Elisabeth Linton og chefdirigent Marie Jacquot står i spidsen for en ny opsætning af Richard Strauss’ overdådige opera.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum