PSYCHED UP JANIS: 30 ÅRS JUBILÆUMS TOUR

Del

De to grundlæggere af bandet Psyched Up Janis, Sune Rose Wagner og Jakob Krogh Jørgensen drager på 30-års jubilæums tour i 2024.

Psyched Up Janis slog sig fast som et af DK´s bedste livebands tilbage i 90´erne, hvor de spillede et hav af koncerter i Danmark, resten af EU og USA. De spillede på legendariske steder i U.S.A. som CBGB´s (New York), The Troubadour (L.A.) og Bottom of the Hill (San Francisco). De har været på flere Europa-tours og tour i Norden. Derudover er de det eneste band nogensinde, der har spillet på Roskilde Festival 6 år i træk, 1994-1999.  

I 2009 lavede P.U.J en kort reunion-tour, da de hyldede deres gode ven, fotografen Søren Solkær, ved hans store Rockfoto udstilling ”Closer” i Øksnehallen, hvor bandet spillede sammen for første gang i 10 år. Da de opdagede, at der stadig var spilleglæde og gnist internt i bandet og masser af trofaste fans, satte de deres 2. reunion-tour op i 2014, hvor de hyldede debutalbummet ”Swell”, der havde 20-års jubilæum.  

Siden udsendte bandet deres bagkatalog fra 90'erne på vinyl (4 ud 5 albums for første gang på vinyl) og første oplag blev revet væk på 4 dage – til bandets store overraskelse – de nuppede da også 1.- 5. pladsen ugen efter på den danske officielle vinyl hitliste! Bandet fik blod på tanden og udgav i 2022 fire albums med bl.a. demoer, hele debutalbummet ”Swell” indspillet på én dag, ikke udgivede sange, m.m. 

I 2019 gav de koncert i Det Kongelige Teater, og de tog på mini-tour i 2022, bl.a.  sammen med med Dizzy Mizz Lizzy, hvor der blev sluttet af med et stort rockbrag i mægtige Royal Arena. 

Med fansene i ryggen og masser af gejst for at spille live, har Sune og Jakob valgt at spille endnu en tour i deres favorit byer i DK. Med sig tager de Jesper ”Yebo” Reginal. Han har spillet med bandet siden 1996 og har medvirket på det anmelderroste studiealbum ”Beats Me”, det ligeledes anmelderroste Live-album ”The Quiet Album”.

Billetsalget til touren starter fredag d. 15. september kl. 10:00 via: https://pdh.dk/tour/psychedupjanis/

Touren er som følger:

30.03 MUSIKHUZET BORNHOLM. Rønne

04.04 SØNDERBORGHUS

05.04 HARDERS. Svendborg

06.04 GIMLE. Roskilde

11.04 BYGNINGEN. Vejle

12.04 PLATFORM K. Horsens

13.04 TRAIN. Aarhus

18.04 TURBINEN. Randers

19.04 SKRÅEN. Aalborg

20.04 POSTEN. Odense

25.04 MANTZIUSLIVE. Birkerød

26.04 STORE VEGA. København

27.04 TØJHUSET. Fredericia

02.05 TAPPERIET. Køge

03.05 STARS. Vordingborg

Billeder

Links

Følg pressemeddelelser fra PDH Music

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PDH Music

Love Shop er på forårs-tour med BLUES EUROPA11.4.2024 10:00:00 CEST | Nyhed

I kølvandet på albummet BLUES EUROPA og seks koncertaftener på Hotel Cecil er anmelderroste Love Shop på tour i hele Danmark dette forår. ”Han er en antirockstjerne, der har fundet sin egen måde at forføre på.” – POLITIKEN. 5 hjerter ”Love Shop cementerer i aften, at de (stadig) er et af Danmarks bedste live-bands og stadig formår at holde sig relevante” – GAFFA. 5 stjerner ”Stor hjemmebanesejr i Hotel Cecil.” – POV International I efteråret 2023 udkom Love Shops 14. album BLUES EUROPA, som har høstet flotte anmeldelser i de landsdækkende aviser og fået masser af opmærksomhed på Danmarks Radio. Singlen ”Studentervognen Kører” har kunne høres på P4 siden sidste sommer og ”Synd og Skam” ligger fortsat i rotation på P6 Beat. Albumudgivelse blev fejret med en vellykket omgang ’LS Nights’ – seks koncertaftener i træk på Hotel Cecil. Her cementerede Love Shop endnu engang deres status som et af landets bedste livebands og igen var anmelderne ellevilde. Dette forår kan det legendariske orkest

Efter udsolgt i K.B.Hallen: Ude Af Kontrol annoncerer efterårstour i 20246.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den dynamiske trio formåede at melde udsolgt i K.B. Hallen i København fire måneder før koncerten skal spilles! I forlængelse af den store interesse besøger Ude Af Kontrol seks forskellige byer til en spillestedstour i efteråret 2024. Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænserne og samtidig sætte skub i publikum. Deres notoriske liveshows har for vane at få tændt op i deres altid energiske publikum, derfor kan man forvente en kæmpe energiudladning, når UAK drager på spillestedstour i efteråret. Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nået en milepæl med mere end 320.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største bands herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter. Billetsalget starter fredag d. 8. marts

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye