Hedebølger og efterårsrusk giver boom i danske feriehuse
14.9.2023 07:00:00 CEST | home a/s | Pressemeddelelse
Status oven på sommeren: Vi skal ikke være flove over vores dårlige danske vejr. Sommerhusudlejningen er på vej mod rekordår, melder udlejningsbureau. Se den typiske lejeindtægt her

Kan jeg leje mit sommerhus ud, går du måske og tænker?
Svaret er et klokkeklart ’ja’, hvis du spørger det landsdækkende, danskejede udlejningsbureau Sol og Strand, som ejendomsmæglerkæden Home samarbejder med om at kunne tilbyde sommerhuskøbere udlejningsbudgetter.
- “Vi er på vej til at slå rekorden fra 2020, hvor danskerne flokkedes om de danske feriehuse,” fortæller Nicolai J. Nissen, kommerciel chef i Sol og Strand med 28 lokalkontorer rundt omkring i Danmark, til Bolignyt på Home.dk.
I år ligger bookingerne foran og tegner til det bedste år for udlejning af feriehuse i bureauets 40-årige historie, oplyser han.
Danmarks Statistiks tal viser også et godt første halvår for sommerhusudlejning – foreløbig kun overgået af 2022.
Så jo, der er rigtig gode muligheder for at leje sit sommerhus ud, vurderer Nicolai J. Nissen.
Og det gælder sådan set uanset, hvor det ligger og hvilken størrelse, det har. Der er kunder til det hele, er meldingen.
- ”Ferie i et lejet sommerhus i Danmark har også bidt sig fast hos danskerne - fra at være en nødløsning for mange under Corona-pandemien,” lyder det fra Sol og Strand-chefen.
Sydpå er for varmt for mange
Det er en kombination af hedebølgerne i Sydeuropa med 35-40 graders varme og især de tyske turisters smag for barsk vejr, der trækker mange udlejninger.
Vi har lige set det denne sommer; mange feriedestinationer kan byde på sol og varme i ekstrem grad, men ikke det unikke nordiske klima.
- ”Det kan også blive for varmt til nogles smag. Her har Danmark noget andet at byde på,” siger Nicolai J. Nissen fra Sol og Strand. og fortsætter: ”Vi skal ikke være flove over vores dårlige danske vejr – sol er selvfølgelig skønt, men vildt og blæsende vejr kan også noget, synes turisterne.”
- ”Især tyskerne kan godt lide at opleve elementernes rasen - at se Vesterhavet i oprør. Det gør ikke noget, at det er regn og rusk, så er det ekstra hyggeligt at komme ind i tørvejr og få tændt op i brændeovnen,” fortæller han til Homes Bolignyt.
Meeen, det må ikke stå ned i stænger konstant en hel sommer, så giver det bagslag på udlejningen de efterfølgende år, uddyber han.
- ”Sommeren 2011 var den næst vådeste nogensinde, og der fik selv tyskerne nok – det kunne vi mærke en 2-3 år efter.”
FAKTA: Typisk leje for et sommerhus
Der er kunder til alle typer sommerhuse.
Derfor ligger lejeindtægterne også i spændet fra 2.000 og op til 50.000 kr. pr. uge.
Det mest populære lejeniveau blandt sommerhusgæsterne ligger ifølge Sol og Strand på 5.000-9.000 kr. i ugentlig leje opgjort på landsplan i højsæsonen, der ligger i perioden fra uge 29-36.
Kilde: Sol og Strand/Home
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder
Om home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Fuld fart på forsommeren: Køberne står i kø til villaer og lejligheder12.6.2026 12:34:33 CEST | Pressemeddelelse
Markedet for villaer, rækkehuse og lejligheder summer af aktivitet. Nye tal fra home Boligbrief viser, at fremvisninger af villaer og rækkehuse steg med 2,5 % fra april til maj, mens ejerlejligheder fortsat tiltrækker stor interesse. Samtidig følger priserne med opad; huspriserne steg i maj med 0,7 %, og lejlighedspriserne med 1,5 % sammenlignet med april.
Sommerhuse tiltrækker stadig flere købere – men udbuddet er begrænset3.6.2026 11:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhusmarkedet oplever fortsat en stigende interesse, men et lavt udbud begrænser antallet af gennemførte handler. Nye tal fra homes Boligbrief for maj 2026 viser, at fremvisninger af sommerhuse steg med 10,9 % fra april til maj, og priserne stiger fortsat. Til gengæld er antallet af solgte sommerhuse faldet med 4,1 % sammenlignet med maj 2025.
Boligmarkedet går stærkt ind i foråret4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
home Boligbrief for februar viser flere handler og stigende priser – men køberne mangler boliger at vælge imellem
Boligdrøm stiger i Hovedstaden: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: Flere vil købe bolig end for et år siden i Region Hovedstaden, hvor to landsdele trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
Boligdrøm stiger på Sjælland: Kvinder og unge familier gør comeback26.2.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
YouGov-måling: I Region Sjælland vil flere købe bolig end for et år siden, hvor Vest- og Sydsjælland trækker op ifølge nyt køberbarometer fra home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
