Mysterie om ”frigivne” afrikanere på Sankt Helena er opklaret
28.9.2023 13:59:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
DNA I et nyt studie har en gruppe forskere fra Københavns Universitet analyseret gammel DNA, og de har nu svaret på, hvor de afrikanske slaver kom fra, som den engelske flåde ”befriede” og efterfølgende sejlede til øen Sankt Helena.

I perioden 1840-1867 ”reddede” den engelske flåde tusindvis af afrikanere fra slaveskibe og sejlede dem til øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Men historiebøgerne giver ingen entydig forklaring på, hvem disse mennesker var, eller hvor de kom fra.
Et nyt studie, der har analyseret gammel DNA, giver som det første svar på, hvor de ”frigivne” slavegjorte afrikanere på Sankt Helena kom fra.
”Vi havde en formodning om, at de kom fra et område syd for ækvator, men vi vidste ikke hvor præcis,” siger den ledende forfatter til det nye studie, gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco fra Globe Institute, og tilføjer:
”Ved at sekventere DNA fra disse mennesker og sammenligne det med tusindvis af nulevende personer fra landene syd for Sahara har vi kunnet klarlægge, hvilken del af Afrika de med stor sandsynlighed kom fra, og dermed være med til at kortlægge deres genetiske forbindelser.”
Optegnelser i Transatlantic Slave Trade Database har tidligere tydet på, at de fleste kom fra det vestlige Centralafrika, men det er så tæt, man hidtil har kunnet komme et svar.
I det nye studie har Marcela Sandoval-Velasco sammen med lektor Hannes Schroeder og kollegaer fra Globe Institute analyseret gammel DNA fra 20 af de tusindvis af ”frigivne” slavegjorte afrikanere, der blev sejlet til Sankt Helena. De jordiske rester af disse personer stammer fra arkæologiske udgravninger foretaget i 2007-2008 forud for et større vejarbejde og anlæggelsen af Sankt Helenas første lufthavn.
DNA-analyserne viser, at de ”frigivne” afrikanere højst sandsynligt stammer fra området mellem det nordlige Angola og Gabon i det vestlige Centralafrika. De viser endvidere, at de fleste var mænd, hvilket understøtter en veldokumenteret formodning om, at man i sidste periode af den transatlantiske slavehandel foretrak mænd.
Forskerne håber nu, at studiet kan være med til at øge kendskabet til de 27.000 ”frigivne” afrikaneres historie.
”Vores studie viser, hvordan gammel DNA kan bruges til at udfylde de manglende huller i vores historie – ikke mindst de dele af historien, som omhandler slaver og andre marginaliserede befolkningsgrupper, hvis skæbne kilderne bevidst har ignoreret eller tilsløret,” siger Hannes Schroeder.
Denne type forskning kan være vigtig, især for efterkommere, som ønsker at finde de manglende brikker i det historiske puslespil.
”Dette projekt er en del af en større indsats, der har involveret folk fra Sankt Helena og andre dele af verden, og som har haft til formål at øge vores kendskab til de ”frigivne” slaver på Sankt Helena. Vi håber, at vi ved at fortælle deres historie kan være med til at ære deres minde og sikre, at deres historie ikke bliver glemt,” siger medforfatter til studiet Helena Bennette, som bor på Sankt Helena.
Kontakt
Lektor Hannes Schroeder, Globe Institute, Københavns Universitet, hschroeder@sund.ku.dk, tlf. +45 42 52 36 14
Gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco, Globe Institute, Københavns Universitet, sandoval-velascom@si.edu, mob +45 31 33 03 08
Journalist Liva Polack, liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





