Mysterie om ”frigivne” afrikanere på Sankt Helena er opklaret
DNA I et nyt studie har en gruppe forskere fra Københavns Universitet analyseret gammel DNA, og de har nu svaret på, hvor de afrikanske slaver kom fra, som den engelske flåde ”befriede” og efterfølgende sejlede til øen Sankt Helena.
I perioden 1840-1867 ”reddede” den engelske flåde tusindvis af afrikanere fra slaveskibe og sejlede dem til øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Men historiebøgerne giver ingen entydig forklaring på, hvem disse mennesker var, eller hvor de kom fra.
Et nyt studie, der har analyseret gammel DNA, giver som det første svar på, hvor de ”frigivne” slavegjorte afrikanere på Sankt Helena kom fra.
”Vi havde en formodning om, at de kom fra et område syd for ækvator, men vi vidste ikke hvor præcis,” siger den ledende forfatter til det nye studie, gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco fra Globe Institute, og tilføjer:
”Ved at sekventere DNA fra disse mennesker og sammenligne det med tusindvis af nulevende personer fra landene syd for Sahara har vi kunnet klarlægge, hvilken del af Afrika de med stor sandsynlighed kom fra, og dermed være med til at kortlægge deres genetiske forbindelser.”
Optegnelser i Transatlantic Slave Trade Database har tidligere tydet på, at de fleste kom fra det vestlige Centralafrika, men det er så tæt, man hidtil har kunnet komme et svar.
I det nye studie har Marcela Sandoval-Velasco sammen med lektor Hannes Schroeder og kollegaer fra Globe Institute analyseret gammel DNA fra 20 af de tusindvis af ”frigivne” slavegjorte afrikanere, der blev sejlet til Sankt Helena. De jordiske rester af disse personer stammer fra arkæologiske udgravninger foretaget i 2007-2008 forud for et større vejarbejde og anlæggelsen af Sankt Helenas første lufthavn.
DNA-analyserne viser, at de ”frigivne” afrikanere højst sandsynligt stammer fra området mellem det nordlige Angola og Gabon i det vestlige Centralafrika. De viser endvidere, at de fleste var mænd, hvilket understøtter en veldokumenteret formodning om, at man i sidste periode af den transatlantiske slavehandel foretrak mænd.
Forskerne håber nu, at studiet kan være med til at øge kendskabet til de 27.000 ”frigivne” afrikaneres historie.
”Vores studie viser, hvordan gammel DNA kan bruges til at udfylde de manglende huller i vores historie – ikke mindst de dele af historien, som omhandler slaver og andre marginaliserede befolkningsgrupper, hvis skæbne kilderne bevidst har ignoreret eller tilsløret,” siger Hannes Schroeder.
Denne type forskning kan være vigtig, især for efterkommere, som ønsker at finde de manglende brikker i det historiske puslespil.
”Dette projekt er en del af en større indsats, der har involveret folk fra Sankt Helena og andre dele af verden, og som har haft til formål at øge vores kendskab til de ”frigivne” slaver på Sankt Helena. Vi håber, at vi ved at fortælle deres historie kan være med til at ære deres minde og sikre, at deres historie ikke bliver glemt,” siger medforfatter til studiet Helena Bennette, som bor på Sankt Helena.
Kontakt
Lektor Hannes Schroeder, Globe Institute, Københavns Universitet, hschroeder@sund.ku.dk, tlf. +45 42 52 36 14
Gæsteforsker Marcela Sandoval-Velasco, Globe Institute, Københavns Universitet, sandoval-velascom@si.edu, mob +45 31 33 03 08
Journalist Liva Polack, liva.polack@sund.ku.dk
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Dansk studie viser lovende resultater for KOL-patienter27.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med Bispebjerg Hospital fundet, at et B3-lignende vitamin kan mindske betændelse i lungerne hos KOL-patienter. Håbet er, at det kan føre til nye behandlingsmuligheder.
Banebrydende forskning kan føre til ny generation af vægttabsmedicin14.11.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et nyt mål for medicinsk behandling af overvægt, som ikke medfører kvalme eller tab af muskelmasse. Opdagelsen kan potentielt føre til udvikling af nye lægemidler til gavn for de millioner af mennesker, der lever med overvægt og type 2-diabetes.
Forskere udvikler nanofiberplaster til behandling af psoriasis12.11.2024 13:43:42 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en prototype på et plaster, der kan gøre behandlingen af psoriasis meget nemmere og mere effektiv. Teknologien bag har også potentiale til at kunne behandle andre inflammatoriske hudsygdomme.
’Vegetariske’ laks kan være vejen til bedre sundhed for mennesker og fisk15.10.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vegetarisk foder til blandt andet laks skal hjælpe med at gøre produktionen af laks mere bæredygtig. Det kan give bedre fisk til aftensmaden, men viden om tarmflora kan også få betydning for mere bæredygtigt foder til andre landbrugsdyr.
Derfor stopper vi med at fake orgasmer15.10.2024 11:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Når vi holder med at fake orgasme, kan det være et tegn på, at vi har fået en bedre seksuel kommunikation med vores partner, forklarer forskerne bag et nyt studie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum