Autoparts24 runder markant milepæl: Har nu over fem millioner dele til salg
For første gang nogensinde er der nu over fem millioner brugte reservedele til salg online hos Autoparts24. En udvikling dervækker glæde og er med til at cementere positionen som en af markedslederne i Nordeuropa, lyder det fra direktør, Troels Meier.
Efter flere år med vækst og fremgang lykkedes det i denne uge Autoparts24 at runde en markant milepæl, da udbuddet af brugte reservedele til salg online for første gang kom over fem millioner.
Og den positive udvikling i antallet af dele til salg vækker både glæde og stolthed hos Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
Han hæfter sig især ved, at det rekordstore udbud er et resultat af flere års fokuseret indsats for at udvide og udvikle samarbejdet med autoophuggere både herhjemme og i udlandet.
Og samtidig er kvaliteten af både dele og data blevet klart forbedret i perioden, hvilket også har øget mulighederne for at sælge på tværs af landegrænser.
Stor vækst i efterspørgsel
- Selvom vi samarbejder med autoophuggere i mange lande i Europa, så kommer væksten primært fra Danmark og Norge, der begge har haft stor fokus fra vores side, siger han og peger samtidig på, at det udvidede netværk med norske autoophuggere også har ført til en voldsom vækst i udbuddet af dele til elbiler, der er en stigende efterspørgsel på.
Det rekordstore udbud af dele er også et udtryk for fremgang i salget hos Autoparts24, der de seneste år har oplevet en øget efterspørgsel fra både værksteder og private.
Og den efterspørgsel forventer Troels Meier vil stige yderligere de kommende år.
- Vi er selvfølgelig stolte over vores vækst de seneste år, men det er samtidig vores forventning, at der er meget mere i vente de næste år. Særligt i takt med at flere får øjnene op både for de økonomiske besparelser, men også for de store fordele for miljøet, som brugte reservedele giver.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Ny aftale skal øge antallet af grønne reparationer25.11.2024 09:46:49 CET | Pressemeddelelse
De seneste år har forsikringsselskaberne haft et stort ønske om at øge andelen af brugte reservedele ved skadesreparationer, men ifølge værkstederne har indtægterne ved de grønne reparationer hidtil været for lave. Det skal en ny aftale nu lave om på.
Import af benzinbiler fra Sverige i frit fald13.11.2024 11:43:37 CET | Pressemeddelelse
Mens det buldrer afsted med import af brugte elbiler fra Sverige, så er der samtidig historisk få brugte diesel- og benzinbiler, der er kommet til Danmark fra Sverige i 2024. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
Danske bilister ignorerer bøder for millionbeløb9.10.2024 10:52:39 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det nu er et år siden, der blev indført nye regler for kørsel i landets miljøzoner, så er over halvdelen af alle de knap 20.000 udstedte bøder ikke blevet betalt. Det svarer til lige knap 19 millioner kroner. Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Sager om erstatningskrav fra bilister til Vejdirektoratet er eksploderet5.9.2024 10:43:06 CEST | Pressemeddelelse
Alene i årets første seks måneder har Vejdirektoratet modtaget 360 erstatningskrav fra bilister, der har fået skader på bilen efter at have kørt på en statsvej. Det er 70 procent flere end hele sidste år, hvor der var 210 sager om erstatning. Samtidig er det kun i meget få tilfælde, der rent faktisk bliver udbetalt erstatning. Det viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Autoparts24.
Se listen: Her holder danskerne deres biler kørende i længst tid20.8.2024 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
De seneste 20 år er den danske bilpark gået fra at være en af de ældste i EU til for nogle år siden at være en af de yngste. Men de seneste år er udviklingen vendt, så den gennemsnitlige alder på bilerne igen er begyndt at stige, og den udvikling ses særligt i en række kommuner. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Autoparts24 har analyseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum