Rygende teenagedrenge risikerer at påvirke deres fremtidige børns gener
Ny forskning viser, at drenge, der ryger i de tidlige teenageår, risikerer at fremtidige børn bliver disponeret for at udvikle astma, fedme og lav lungefunktion.

Cigaretter og kommende mødre har længe været kendt som en dårlig kombination. Men nu viser et nyt studie, at drenge i den tidlige pubertet kan skade fremtidige børn ved at ryge.
Forskere fra Aarhus Universitet, University of Southampton og Universitetet i Bergen har undersøgt de såkaldte epigenetiske profiler af 875 mennesker fra Danmark, Estland, Norge, Spanien og Australien i alderen 7 til 50 år, og de har noteret fædrenes rygeadfærd.
Epigenetik er den del af genetikken, der handler om, hvordan den information, der ligger i vores gener, bliver udtrykt og oversat.
Studiet viser, at når drenge ryger i de tidlige teenageår, risikerer de at påvirke deres fremtidige børns gener, så det øger risikoen for, at børnene udvikler astma, fedme og lav lungefunktion.
Forskningen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epigenetics - og afslører hele 19 epigenetiske ændringer på 14 gener hos børn af fædre, der røg, før de fyldte 15 år.
Værst hvis rygningen begynder tidligt
De af studiets deltagere, hvis fædre havde røget i de tidlige teenageår, havde epigenetiske markører forbundet med astma, fedme og lav lungefunktion. Ændringerne var meget mere udtalte hos personer, hvis fædre begyndte at ryge i puberteten, end hos dem, hvis fædre var begyndt at ryge på et senere tidspunkt før undfangelsen.
"Studiet viser, at fremtidige generationers sundhed afhænger af de beslutninger, som unge mennesker træffer i dag - længe før de er forældre,” siger professor Vivi Schlünssen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, som er én af forfatterne bag studiet.
”Studiet er det første, der viser, hvordan teenagedrenges rygning påvirker den biologiske mekanisme, som kan overføre skadelige epigenetiske ændringer til fremtidige børn. Det tyder på, at den tidlige pubertet repræsenterer et kritisk vindue af fysiologiske ændringer hos drenge, hvor de etablerer de kimceller, som vil danne sæd resten af deres liv," siger Vivi Schlünssen.
Nikotin kan være afgørende
Forskerne har også sammenlignet epigenetiske markører, når henholdsvis far, mor og personen selv har røget.
"Interessant nok fandt vi ud af, at 16 af de 19 markører, der er forbundet med fædres teenagerygning, ikke tidligere havde været forbundet med morens eller personens egen rygning," siger postdoc Gerd Toril Mørkve Knudsen fra Universitetet i Bergen, som er medforfatter af studiet.
Derudover er det bekymrende, at brugen af e-cigaretter er i vækst i flere lande – fx Danmark.
”Nogle dyreforsøg tyder på, at nikotin kan være det afgørende stof i cigaretrøg, der driver de epigenetiske ændringer i næste generation – så det er dybt bekymrende, at teenagere i dag, især teenagedrenge, bliver udsat for meget høje niveauer af nikotin gennem e-cigaretter,” siger Gerd Toril Mørkve Knudsen.
Professor John Holloway, fra the University of Southampton, som også står bag undersøgelsen, fortæller, at data i studiet kommer fra folk, hvis fædre røg som teenagere i 60'erne og 70'erne, hvor tobaksrygning var meget mere almindeligt.
”Vi kan ikke med sikkerhed sige, at e-cigaretter vil have lignende virkninger på tværs af generationer, men vi bør ikke lade tiden vise, hvilken indflydelse det kan have på længere sigt. Vi er nødt til at handle nu," siger han:
”Studiet viser, at hvis vi ikke håndterer unge teenageres eksponering for stoffer i cigaretter og e-cigaretter i dag, så kan det skade sundheden hos fremtidige generationer.”
Bag om forskningsresultatet
- Studiet er et multicenter epigenom-associations-studie (EWAS) i RHINESSA kohorten blandt 875 personer i alderen 7-50 år med informationer om deres fædres rygevaner før og efter puberteten.
- Studiet er initieret af professor Cecilie Svanes fra Bergen Universitet og John Holloway fra University of Southampton med data fra Danmark, Norge, Australien, Estland og Spanien
- Det er delvist financieret af EPHOR (Work life exposome, lung function and COPD), Horizon 2020, call SCi-BHC-2018-2020).
- Læs mere i den videnskabelige artikel: Fathers' preconception smoking and offspring DNA methylation - PubMed (nih.gov)
Kontakter
Professor Vivi Schlünssen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: +4528992499
Mail: vs@ph.au.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Psykiatrien i Aarhus opruster med ny sygeplejefaglig professor21.8.2025 14:12:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet løfter især forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrker den sygeplejefaglige indsats til patienterne.
For mange mødre er tiden efter fødslen fyldt med bekymringer og selvbebrejdelse21.8.2025 09:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at mange mødre er bekymrede og føler sig overvældet efter fødslen. Forskerne håber, at studiet vil give anledning til bedre samtaler mellem mødre og sundhedspersonalet.
'Mavens hjerne' er på overarbejde, når vi har det skidt12.8.2025 14:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en sammenhæng mellem mavens rytme og psykisk velbefindende, der kan ændre måden, vi diagnosticerer og behandler mentale lidelser på. Måske kan din mave fortælle, om du er på vej ned med stress.
Forskere finder nøglen til cellers rengøringssystem7.8.2025 11:44:48 CEST | Pressemeddelelse
Alle vores celler har et indbygget oprydningssystem, kaldet autofagi, som nedbryder og genbruger uønskede materialer. Nu har forskere fra Aarhus Universitet identificeret en vigtig "kontakt", der regulerer processen. Et gennembrud, der kan bane vejen for at forebygge og på sigt behandle sygdomme som demens, ALS og kræft.
Forskere afliver fordom: Arvelighed forklarer kun en del af psykisk sygdom16.7.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor undersøgelse viser, at de fleste tilfælde af fx depression eller skizofreni opstår hos mennesker uden slægtninge med den samme psykiske lidelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum