Forklædt som træstamme og en anden art: Nyopdaget gekko er mester i at camouflere sig
Et internationalt forskerhold, med en forsker fra Københavns Universitet, har opdaget en ny gekkoart fra Madagaskar, der om dagen ligner barken på et træ og i årtier blev forvekslet med en beslægtet art. Dyret er truet og forskerne kommer nu med en usædvanlig appel til kæledyrs-entusiaster: ”Hjælp os med at blive klogere på det truede dyr”.
Om natten vågner den for at luske rundt på de fine grene i skovbunden på udkig efter hvirvelløse byttedyr, som insekter og andet kryb. Men om dagen er den forklædningens mester. Her gemmer den sig på træstammer, som den med en fladtrykt krop, nogle særlige frynser og de samme farver går i ét med, og det gør den næsten umulig at få øje på.
Bladhalede gekkoer slår kamæleonen, som mestre i camouflage. Den nye art Uroplatus garamaso fra det nordlige Madagaskar er ingen undtagelse. Faktisk er arten så dygtig, at det har taget forskerne 23 år at give den sit eget navn og en plads på livets træ.
"Bladhalede gekkoer er fantastiske dyr. De er så mærkelige, og de ser totalt anderledes ud end alle de andre krybdyr. For mere end 23 år siden begyndte vi at mistænke, at denne Uroplatus fra det nordlige Madagaskar var en anden art. Siden da har vi gennemført mange ekspeditioner og studeret det mere detaljeret. Nu er vi endelig sikre på, at det er en ny art,” siger Ph.D. Mark D. Scherz, kurator for herpetologi ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til den artikel, der beskrev fundet i sidste måned. Han har selv fundet den nye gekko tre forskellige steder i det nordlige Madagaskar.
Forskerholdet indsamlede data om artens genetik, morfologi og udbredelse. Og den 15. august blev opdagelsen så officiel i det videnskabelige tidsskrift Salamandra.
Afsløret af sin lyserøde tunge
En udfordring for forskerne har været, at U. garamaso er bemærkelsesværdigt lig en anden bladhalet gekko, Uroplatus henkeli, som den hidtil er blevet forvekslet med. Det lykkedes dog med tiden forskerne at finde nogle kendetegn, der adskiller de to arter.
"Det afgørende spring var opdagelsen af, at spidsen af tungen er lyserød på den nye art, modsat hos slægtningen U. henkelis, hvor den er sort. Det var nøglen til at bestemme U. garamaso som selvstændig art,” forklarer Mark D. Scherz.
Med en længde på 20 cm er den nye art også lidt mindre end U. henkeli og har en smallere hale.
Den nye art er den seneste i en serie af nye Uroplatus gekkoer fundet på Madagaskar i løbet af de seneste år. Men U. garamaso er en sjælden art bestående af få individer, og betragtes af forskerne som svært truet. Og så er det en art vi indtil videre ved meget lidt om.
"Vi er tæt på at færdiggøre den taksonomiske opgørelse over slægten, men det er kun begyndelsen på vores forståelse af deres evolution og økologi," siger Mark D. Scherz.
”Mundfarven, som har været så nyttig til at identificere forskellige arter, har en helt ukendt funktion. Der er meget, vi stadig ikke ved om de her gekkoer, lige fra deres bredere evolutionære forhold til deres adfærd," siger forskeren.
Beder dyreentusiaster om hjælp
Truede dyr, der eksporteres som kæledyr, er normalt noget, som enten er strengt ulovligt eller i hvert fald stærkt reguleret – og ofte en trussel for udsatte dyrearter.
Med U. garamaso, der i mere end 20 år været handlet som kæledyr i den tro, at der var tale om dens slægtning U. henkeli, forholder det sig faktisk omvendt.
Forskerne bag opdagelsen af den nye gekkoart understreger at arten er svært truet, og meget lidt vides om den. De anbefaler også at der indledes mere langvarige feltstudier af udvalgte bestande af bladgekkoerne. Ligesom det på sigt kan det blive nødvendigt med avlsprogrammer for at bevare den sjældne art.
Men i mellemtiden mener de, det er en fordel for det lille væsen, hvis private entusiaster for lov at fortsætte med at holde dyrene og blive klogere på dens levevis og behov mens de passer dem. Den viden kan nemlig blive afgørende for fremtidige forsøg på at redde arten.
Forskerne opfordrer derfor til, at der fortsat vil blive givet tilladelse til at et lille antal af gekkoerne kan blive eksporteret under det madagaskiske CITES-kvotesystem, som styrer handlen med vilde dyr.
”Det vil give private, der holder dyrene som hobby, mulighed for at bidrage til vores forståelse af livshistorien og adfærden hos de her fascinerende gekkoer,” siger Mark D. Scherz, der sammen sine forskerkollegaer opfordrer private ejere af dyret til at fortsætte med at dokumentere deres oplevelser med dem.
”Det er vigtigt, at de bliver ved med at offentliggøre deres erfaringer med at holde og opdrætte gekkoerne. Også eventuelle fejl, fordi den slags data vil blive afgørende, hvis avlsprogrammer skal etableres i fremtiden,” siger Mark D. Scherz.
*
Fakta: CITES-kvoter
CITES star for Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora
En international aftale mellem en række stater, hvis formål er at sikre at den internationale handel med vilde dyr og planter ikke truer arternes overlevelse.
Fakta: Bag forskningen
Udover Frank Glaw fra Zoologische Staatssammlung, München, der ledte gruppen, har følgende forskere medvirket til opdagelsen:
- Jörn Köhler fra Hessisches Landesmuseum, Darmstadt
- Fanomezana Mihaja Ratsoavina og
- Achille Philippe Raselimanana fra University of Antananarivo i Madagaskar
- Angelica Crottini fra University of Porto
- Wolfgang Böhme fra Research Museum Alexander Koenig, Bonn
- Philip-Sebastian Gehring og
- Miguel Vences fra Technische Universität, Braunschweig
Og altså
- Mark D Scherz fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Nøgleord
Kontakter
Kristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkMark D. ScherzPh.d.Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Tlf:35324655Tlf:42559588mark.scherz@snm.ku.dkBilleder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Young researcher has created a sensor that detects errors in MRI scans2.5.2024 12:33:55 CEST | Press release
Hvidovre Hospital has the world's first prototype of a sensor capable of detecting errors in MRI scans using laser light and gas. The new sensor, developed by a young researcher at the University of Copenhagen and Hvidovre Hospital, can thereby do what is impossible for current electrical sensors – and hopefully pave the way for MRI scans that are better, cheaper and faster.
Ung forsker har skabt en sensor, der kan finde fejl i MR-skanninger2.5.2024 12:33:38 CEST | Pressemeddelelse
På Hvidovre Hospital står verdens første prototype af en sensor, der er i stand til at finde fejl i MR-skanninger ved hjælp af laserlys og gas. Den nye sensor, der er udviklet af en ung forsker på Københavns Universitet og Hvidovre Hospital, kan dermed gøre, hvad der er umuligt for nuværende elektriske sensorer - og forhåbentlig gøre MR-skanninger bedre, billigere og hurtigere
Fixin’ to be flexitarian: Scrap fish and invasive species can liven up vegetables29.4.2024 10:33:13 CEST | Press release
Greening the way we eat needn’t mean going vegetarian. A healthy, more realistic solution is to adopt a flexitarian diet where seafoods add umami to 'boring' vegetables. University of Copenhagen gastrophysicist Ole G. Mouritsen puts mathematical equations to work in calculating the umami potential of everything from seaweed and shrimp paste to mussels and mackerel.
Vi skal være flexitarer: Skidtfisk og rogn kan gøre grønsagerne mindre kedelige26.4.2024 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Svaret på en grøn omstilling af vores kostvaner er ikke, at vi alle skal være vegetarer. En sund og mere realistisk løsning er derimod flexitar-kost, hvor det animalske kommer fra havet og giver umami-smag til de ’kedelige’ grøntsager. Sådan lyder det fra gastrofysikeren Ole G. Mouritsen fra Københavns Universitet, som viser, hvordan man med en matematisk ligning kan udregne umami-potentialet i alt fra rogn og rejepasta til blåmuslinger og blæksputter.
Superradiant atoms could push the boundaries of how precisely time can be measured22.4.2024 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse
Superradiant atoms can help us measure time more precisely than ever. In a new study, researchers from the University of Copenhagen present a new method for measuring the time interval, the second, mitigating some of the limitations that today’s most advanced atomic clocks encounter. The result could have broad implications in areas such as space travel, volcanic eruptions and GPS systems.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum