Forklædt som træstamme og en anden art: Nyopdaget gekko er mester i at camouflere sig
Et internationalt forskerhold, med en forsker fra Københavns Universitet, har opdaget en ny gekkoart fra Madagaskar, der om dagen ligner barken på et træ og i årtier blev forvekslet med en beslægtet art. Dyret er truet og forskerne kommer nu med en usædvanlig appel til kæledyrs-entusiaster: ”Hjælp os med at blive klogere på det truede dyr”.

Om natten vågner den for at luske rundt på de fine grene i skovbunden på udkig efter hvirvelløse byttedyr, som insekter og andet kryb. Men om dagen er den forklædningens mester. Her gemmer den sig på træstammer, som den med en fladtrykt krop, nogle særlige frynser og de samme farver går i ét med, og det gør den næsten umulig at få øje på.
Bladhalede gekkoer slår kamæleonen, som mestre i camouflage. Den nye art Uroplatus garamaso fra det nordlige Madagaskar er ingen undtagelse. Faktisk er arten så dygtig, at det har taget forskerne 23 år at give den sit eget navn og en plads på livets træ.
"Bladhalede gekkoer er fantastiske dyr. De er så mærkelige, og de ser totalt anderledes ud end alle de andre krybdyr. For mere end 23 år siden begyndte vi at mistænke, at denne Uroplatus fra det nordlige Madagaskar var en anden art. Siden da har vi gennemført mange ekspeditioner og studeret det mere detaljeret. Nu er vi endelig sikre på, at det er en ny art,” siger Ph.D. Mark D. Scherz, kurator for herpetologi ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til den artikel, der beskrev fundet i sidste måned. Han har selv fundet den nye gekko tre forskellige steder i det nordlige Madagaskar.
Forskerholdet indsamlede data om artens genetik, morfologi og udbredelse. Og den 15. august blev opdagelsen så officiel i det videnskabelige tidsskrift Salamandra.
Afsløret af sin lyserøde tunge
En udfordring for forskerne har været, at U. garamaso er bemærkelsesværdigt lig en anden bladhalet gekko, Uroplatus henkeli, som den hidtil er blevet forvekslet med. Det lykkedes dog med tiden forskerne at finde nogle kendetegn, der adskiller de to arter.
"Det afgørende spring var opdagelsen af, at spidsen af tungen er lyserød på den nye art, modsat hos slægtningen U. henkelis, hvor den er sort. Det var nøglen til at bestemme U. garamaso som selvstændig art,” forklarer Mark D. Scherz.
Med en længde på 20 cm er den nye art også lidt mindre end U. henkeli og har en smallere hale.
Den nye art er den seneste i en serie af nye Uroplatus gekkoer fundet på Madagaskar i løbet af de seneste år. Men U. garamaso er en sjælden art bestående af få individer, og betragtes af forskerne som svært truet. Og så er det en art vi indtil videre ved meget lidt om.
"Vi er tæt på at færdiggøre den taksonomiske opgørelse over slægten, men det er kun begyndelsen på vores forståelse af deres evolution og økologi," siger Mark D. Scherz.
”Mundfarven, som har været så nyttig til at identificere forskellige arter, har en helt ukendt funktion. Der er meget, vi stadig ikke ved om de her gekkoer, lige fra deres bredere evolutionære forhold til deres adfærd," siger forskeren.
Beder dyreentusiaster om hjælp
Truede dyr, der eksporteres som kæledyr, er normalt noget, som enten er strengt ulovligt eller i hvert fald stærkt reguleret – og ofte en trussel for udsatte dyrearter.
Med U. garamaso, der i mere end 20 år været handlet som kæledyr i den tro, at der var tale om dens slægtning U. henkeli, forholder det sig faktisk omvendt.
Forskerne bag opdagelsen af den nye gekkoart understreger at arten er svært truet, og meget lidt vides om den. De anbefaler også at der indledes mere langvarige feltstudier af udvalgte bestande af bladgekkoerne. Ligesom det på sigt kan det blive nødvendigt med avlsprogrammer for at bevare den sjældne art.
Men i mellemtiden mener de, det er en fordel for det lille væsen, hvis private entusiaster for lov at fortsætte med at holde dyrene og blive klogere på dens levevis og behov mens de passer dem. Den viden kan nemlig blive afgørende for fremtidige forsøg på at redde arten.
Forskerne opfordrer derfor til, at der fortsat vil blive givet tilladelse til at et lille antal af gekkoerne kan blive eksporteret under det madagaskiske CITES-kvotesystem, som styrer handlen med vilde dyr.
”Det vil give private, der holder dyrene som hobby, mulighed for at bidrage til vores forståelse af livshistorien og adfærden hos de her fascinerende gekkoer,” siger Mark D. Scherz, der sammen sine forskerkollegaer opfordrer private ejere af dyret til at fortsætte med at dokumentere deres oplevelser med dem.
”Det er vigtigt, at de bliver ved med at offentliggøre deres erfaringer med at holde og opdrætte gekkoerne. Også eventuelle fejl, fordi den slags data vil blive afgørende, hvis avlsprogrammer skal etableres i fremtiden,” siger Mark D. Scherz.
*
Fakta: CITES-kvoter
CITES star for Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora
En international aftale mellem en række stater, hvis formål er at sikre at den internationale handel med vilde dyr og planter ikke truer arternes overlevelse.
Fakta: Bag forskningen
Udover Frank Glaw fra Zoologische Staatssammlung, München, der ledte gruppen, har følgende forskere medvirket til opdagelsen:
- Jörn Köhler fra Hessisches Landesmuseum, Darmstadt
- Fanomezana Mihaja Ratsoavina og
- Achille Philippe Raselimanana fra University of Antananarivo i Madagaskar
- Angelica Crottini fra University of Porto
- Wolfgang Böhme fra Research Museum Alexander Koenig, Bonn
- Philip-Sebastian Gehring og
- Miguel Vences fra Technische Universität, Braunschweig
Og altså
- Mark D Scherz fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Nøgleord
Kontakter
Kristian Bjørn-HansenJournalist og pressekontaktDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:93 51 60 02kbh@science.ku.dkMark D. ScherzPh.d.Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Tlf:35324655Tlf:42559588mark.scherz@snm.ku.dkBilleder
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Nyt studie peger på Skagerrak som et slags ”fritidshjem” for den gådefulde grønlandshaj9.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandshajen – verdens længstlevende hvirveldyr – forbindes oftest med kolde arktiske vande. Et nyt internationalt studie ledt af forskere fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet viser dog, at Skagerrak sandsynligvis fungerer som opvækstområde for unge grønlandshajer. Studiet peger også på at grønlandshajer slet ikke fødes i hverken Grønland eller andre steder i Arktis.
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum