Mod til at handle: Nyt materiale skal motivere sårbare borgere til at træde til med førstehjælp
Røde Kors lancerer nyt førstehjælpsmateriale, der skal give sårbare borgere tiltro til, at de kan hjælpe og handle ved en ulykke
Udsatte borgere i Danmark har lavere førstehjælpskompetencer end resten af befolkningen – samtidig har de et større behov. Derfor har Røde Kors udviklet nyt materiale, som skal motivere mennesker, som ikke har overskud eller mulighed for at deltage i ordinære førstehjælpskurser på grund af fysisk helbred eller psykiske og kognitive udfordringer, til at give førstehjælp, når der er brug for det.
I Danmark falder 5000 personer hvert år om med hjertestop uden for hospital, og de fleste får varige skader eller dør, hvis ikke de får hjælp inden for 10 minutter.
“Heldigvis er vi i Danmark blandt de allerbedste i verden til at yde førstehjælp, bl.a. fordi vi er gode til at uddanne befolkningen i førstehjælp. Men der er nogle grupper af borgere, vi ikke når med førstehjælpskurser, og det er de samme, vi som samfund ofte ikke når, nemlig de borgere, som står udenfor, dem, som er i sårbare og udsatte livspositioner”, fortæller Louise Paulsen, som er beredskabschef i Røde Kors.
“Det er dem, vi i Røde Kors vil have med i fællesskabet, og det kræver en særlig indsats, som er anderledes end ordinære førstehjælpskurser”, forklarer Louise Paulsen.
Alle kan træde til
Det nye førstehjælpsmateriale består bl.a. af æsker med billedkort, der viser forskellige førstehjælpssituationer, fra hjertestop til forbrændinger og hedeslag, og henvender sig til voksne deltagere i Røde Kors’ sociale aktiviteter for bl.a. unge mødre, hjemløse, asylsøgere, familier i en udsat position, ældre m.fl.
”En hurtig førstehjælpsindsats kan være med til at redde liv. Men det kan være overvældende at være vidne til en ulykke og at træde til med hjælp, og for nogle mennesker kan det virke decideret uoverskueligt. Med det nye materiale vil vi gerne nå netop dem og give dem tillid og tryghed i, at alle kan træde til med hjælp og at deres indsats kan gøre verden til forskel for et andet menneske”, siger Louise Paulsen.
Styrke tilliden til egne evner
I dag træder vidner til med genoplivning i 79 % af alle tilfælde af hjertestop uden for hospital. Det er en firedobling i forhold til 2001, hvor 19 % trådte til. Tallene går altså den rigtige vej.
”Men det betyder også, at der i hvert femte tilfælde af hjertestop uden for hospital ikke er nogen, der træder til”, siger Louise Paulsen og understreger, at førstehjælp ikke kun er hjertelungeredning:
”Førstehjælp er også at ringe 1-1-2 og at råbe på hjælp fra andre, og derfor er det vigtigt at udbrede, også til mere sårbare grupper, at alle kan gøre en forskel ved at træde til”.
Ideen er således at tilbyde træning i førstehjælp til mennesker, som ikke har overskud eller mulighed for at deltage i ordinære førstehjælpskurser, og forventningen er, at træningen vil styrke deltagernes mod til at handle og øge tilliden til egne evner og lysten til at give førstehjælp, når der er brug for det.
Simple budskaber
Træningen erstatter ikke et førstehjælpskursus, men er forenklet på en række punkter, og underviseren beslutter selv, om vedkommende vil arbejde med billedkortene alene eller vil supplere med fysiske øvelser som fx stabilt sideleje, træning af hjerte-lunge-redning og brug af hjertestarter.
Der er dog et overordnet budskab, som går igen i træningen, fortæller beredskabschef i Røde Kors, Louise Paulsen:
”Det er at ringe 1-1-2. Og så gør materialet også noget ud af, at det er naturligt at være nervøs i situationen. På den måde er det simple budskaber, som forhåbentligt gør, at endnu flere får mod til at hjælpe”.
Materialet, der hedder Førstehjælp til Alle, er delt ud til netværket af Røde Kors-førstehjælpsundervisere over hele landet, som afholder træningen i Røde Kors-regi.
Lørdag 9. september er World First Aid Day.
HUSK - hovedbudskaber i Førstehjælp til Alle:
• Alle kan hjælpe
• Ring 1-1-2, hvis nogen er alvorligt syg eller kommet alvorligt til skade
• Bliv hos personen, der er kommet til skade, indtil hjælpen når frem
• Det er naturligt at blive nervøs
• Træk vejret dybt - så kan du bedre hjælpe
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Billeder
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Martin Johannes Larsen fordobler sin egen indsamlingsrekord: Samler 1.090.289 ind til Røde Kors’ Julehjælp23.12.2024 10:27:08 CET | Pressemeddelelse
Først nåede han målet på en halv million, og hurtigt efter sit nye mål på 750.000 kroner. Under årets Julepatrulje ender komiker og TV-vært Martin Johannes Larsen med at samle 1.090.289 kroner ind til Røde Kors’ Julehjælp.
Juleværter med hjerterum søges: Gør en forskel for nogle af dem, der sidder ufrivilligt alene juleaften17.12.2024 11:00:48 CET | Pressemeddelelse
I år oplever Julevenner.dk en overvægt af gæster, der søger et sted at holde jul. Derfor opfordrer Røde Kors og Boblberg til at melde sig som julevært, hvis man har lyst og plads til flere omkring sit julebord i næste uge
Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte er kåret som en af EU’s tre bedste kriminalpræventive indsatser5.12.2024 14:34:46 CET | Pressemeddelelse
Primus Motor, som er Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte, har modtaget en tredjeplads ved kåringen i Budapest onsdag aften
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens. Pressen er inviteret5.12.2024 12:31:53 CET | Presseinvitation
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens for at tale om de politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv
Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune4.12.2024 12:53:40 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Røde Kors og Assens Kommune viser, hvordan civilsamfund og kommuner kan styrke samarbejdet for at løse velfærdssamfundets udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum