Steffen Kretz i ny bog om USA: Derfor kan Trump bliver præsident igen, og det vil gøre vores verden både farligere og fattigere
8.9.2023 11:27:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I bogen Storm på vej kommer Steffen Kretz med en dybdegående og personlig beretning om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning.

Det kan være svært at forstå, hvorfor Donald Trump ikke for længst er dømt ude af amerikansk politik. Da han tabte valget og opfordrede sine vælgere til at storme Kongressen, gik de voldsomme tv-billeder verden rundt, og umiddelbart virkede det til, at Trump gravede sin egen grav.
Men angrebet på kongressen var ikke afslutningen – det var snarere begyndelsen, skriver Steffen Kretz i sin nye bog, Storm på vej. Trods et mislykket kupforsøg, tydelige autokratiske ambitioner og et utal af alvorlige retssager kan Trump vinde magten igen.
Hvorfor? Der er hurtige forklaringer: At det ikke længere er muligt at adskille fakta fra løgn. Sociale medier flyder over af vrede, had, misinformation og konspirationsteorier. At uligheden i det amerikanske samfund er ekstrem og konstant voksende og har gjort samtalen i samfundet skinger og fjendtlig.
Men årsagerne til Amerikas livstruende demokratiske krise er dybere og mere mangfoldige. Trump er ikke årsagen til krisen, han er et symptom på den, skriver Steffen Kretz i bogen, der er baseret på seks års interviews, rejser og oplevelser i USA.
I de sidste 40 år har USA forandret sig fundamentalt. I dag kan et lille mindretal bestemme den politiske udvikling, og det store flertal er i mange tilfælde reelt sat udenfor indflydelse. Rigmænd og store virksomheder kan købe sig til skattelettelser og frihed for regulering ved at øse penge over i politiske fonde, hvor de ofte ikke kan spores. Et markant flertal af amerikanerne anser deres politiske system som korrupt, og de har langt hen ad vejen ret, mener Steffen Kretz.
Steffen Kretz har rejst i alle dele af det enorme land, og undervejs har han talt med høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, der advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffit en all american-kernefamilie med klassiske værdier, stærkt sammenhold og begrænset interesse for politik. Men så blev faren ekstremistisk Trump-tilhænger og førte an i stormen på Kongressen. Sønnen meldte faren til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA.
USA står ved en skillevej. Den ene vej fører væk fra frihed og demokrati. Vælger amerikanerne den retning, vil vores verden blive et farligere og fattigere sted. Derfor er USA’s dybe krise ifølge Steffen Kretz også vores, og den er et af de vigtigste politiske emner i vores tid.
“Alle, der frygter, at amerikanske tilstande kan nå Europa, bør læse Steffen Kretz´ indsigtsfulde og velskrevne bog.” – Connie Hedegaard
Fakta om bogen:
Titel: Storm på vej
Forfatter: Steffen Kretz
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740694260
Sidetal: 306
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 27. september 2023
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum