Flere danskere får ny genvej til fysioterapi
7.9.2023 07:00:52 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Danske Regioner vil afprøve fysioterapi uden lægehenvisning i en række kommuner i alle fem regioner. Det kan være med til at sikre nemmere adgang til rette behandling på rette tidspunkt.
Danskere med ondt i muskler og led kan i en række kommuner fremover bestille tid til fysioterapi uden først at skulle til deres egen læge. Danske Regioner vil teste et nyt projekt, der skal udbrede fysioterapi uden lægehenvisning til hele landet. Christoffer Buster Reinhardt, formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen, glæder sig på patienternes vegne:
”Vi skal sikre så få hindringer som muligt i forhold til at få den rette behandling på det rette tidspunkt. Og her kan fri adgang til fysioterapi et godt sted at starte. Derfor er jeg også glad for, at vi som samlet bestyrelse i Danske Regioner har besluttet at udvide projektet ’Fri adgang til fysioterapi’, så vi får det testet af i alle regioner, så endnu flere danskere kan få glæde og gavn af det.”
Effekten skal undersøges
Inspirationen til projektet kommer fra Region Hovedstaden, der har kørt et forsøg med direkte adgang til fysioterapi fra 2020 til 2021 i to udvalgte kommuner.
Nu udbreder Danske Regioner projektet til en række kommuner i hele landet, og samtidig bliver der sat gang i en grundig evaluering for at få dokumenteret effekten for både patienter og sundhedsvæsen. Det skal fx undersøges, hvilke borgere der især vil gøre brug af tilbuddet om fri adgang til fysioterapi for at sikre den sociale lighed i sundhedsvæsenet.
Desuden vil man se på, hvordan afskaffelsen af henvisningskravet vil påvirke de regionale udgifter, og endelig vil man se på, om fri adgang vil medføre færre kontakter til det øvrige sundhedsvæsen – både i almen praksis og på det mere specialiserede område.
Regionerne går sammen om en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for at få en dispensation til at afvige fra sundhedslovens bestemmelser om henvisning fra praktiserende læge.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionernes økonomiaftale giver stort løft og sikrer fortsat udvikling i sundhedsvæsenet19.6.2026 10:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2027 giver regionerne et løft af sundhedsudgifterne på 2,3 mia. kr. Med aftalen kan regionerne styrke hospitalerne samt fortsætte omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft 1. januar 2027.
Regioner mangler midler til nyt og bedre tilbud til sårbare ældre17.6.2026 07:00:27 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne får fra nytår ansvaret for knap 3.000 nye sundheds- og omsorgspladser, som skal sikre patienter en bedre overgang fra hospitalet til eget hjem. Men der mangler bygninger til at huse de nye pladser.
Caspar Eric er Årets Sundhedsdebattør 2026: - Jeg håber, at lidt færre mennesker føler sig alene om den her kamp12.6.2026 19:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Digter Caspar Eric modtog fredag Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2026 på Folkemødet på Bornholm. Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har han rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap.
Danske Regioner før økonomiforhandlinger: Det er afgørende, at sundhedsvæsenet går styrket ind i sundhedsreform10.6.2026 10:39:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 2027 træder sundhedsreformen i kraft og dermed for alvor arbejdet med at skabe et stærkere, nært sundhedsvæsen. Det tager tid, før frugterne af det arbejde kan høstes og flere faktorer lægger fortsat pres på økonomien i sundhedsvæsenet.
Digter Caspar Eric vinder pris som Årets Sundhedsdebattør 20269.6.2026 08:01:49 CEST | Pressemeddelelse
Med sit forfatterskab – senest digtsamlingen CRIP – har Caspar Eric markeret sig som en original stemme og rejst en vigtig debat om vilkårene for mennesker med handicap. For det modtager han nu Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum