Bedst blandt de største: Esbjerg Kommune i top ti på DI’s liste over erhvervsvenlighed
Esbjerg Kommune rykker fem pladser frem fra en 15. plads i 2022 til en imponerende 10. plads i år, hvilket dermed tegner et markant anderledes billede af erhvervsvenligheden i Esbjerg kontra andre storbyer i Danmark.

DI har netop offentliggjort den årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Resultatet bliver modtaget med glæde i Esbjerg Kommune, som rykker op i top ti over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark baseret på virksomhedernes egne vurderinger. Samtidig er det den bedste placering Esbjerg Kommune har fået de seneste 10 år.
”Det er en markant fremgang for en kommune af Esbjergs størrelse, og jeg glæder mig meget over topplaceringen. For mig vidner det om, at virksomhederne har en oplevelse af, at Esbjerg Kommune er en medspiller i hverdagen”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.
Vigtig førsteplads
Lokale virksomheder har vurderet Esbjerg Kommune i ti forskellige kategorier, og i kategorien vedrørende Infrastruktur og Transport tager Esbjerg en flot førsteplads.
”Infrastrukturen er alfa og omega for mange af virksomhederne i vores område, derfor glæder det mig, at virksomhederne anerkender, at vi prioriterer dette område fra kommunens side”, siger Jesper Frost Rasmussen.
"Det er rigtigt flot at blive nr. 1 i lige netop den kategori. Der er mange kommuner som har rigtig stor fokus på infrastrukturen, men det kræver mange års målrettet indsats og fokus på området at nå så flot en placering, og det er der al mulig grund til at rose Esbjerg for", siger formand for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, koncernchef i Claus Sørensen Gruppen.
Fokus på uddannelser og arbejdskraft
I undersøgelsen har virksomhederne også haft mulighed for at pege på emner, som Esbjerg Kommune bør prioritere. At valget falder på både uddannelser og arbejdskraft overrasker ikke borgmester Jesper Frost Rasmussen.
”På de fronter har vi sat flere initiativer i søen fx Education Esbjerg, som skal tiltrække flere uddannelser og studerende til kommunen, mens der via Green Skills arbejdes på at sikre, at virksomhederne kan rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Vi deler altså en dagsorden om, hvordan virksomheder og kommunen kan imødekomme erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft”, siger Jesper Frost Rasmussen.
Når virksomhederne udelukkende skal vurdere erhvervsvenligheden, lander Esbjerg på en 8. plads.
”Vi bruger resultatet til at fortsætte og udbygge den gode dialog, der er mellem virksomheder og kommuner. Det gælder alt fra jobformidling og byggesagsbehandling til et fælles engagement i at blive en CO2 neutral kommune i 2030”, slutter Jesper Frost Rasmussen.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjerg.dk
Billeder

Links
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum