
Henrik Tofteng genvalgt som formand for ATL
7.9.2023 13:24:44 CEST | DI Transport | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i ATL har peget på Henrik Tofteng fra Henrik Tofteng A/S, der også i det næste års tid kan kalde sig formand, mens Peter B. Jepsen fra Danske Fragtmænd A/S fortsætter på næstformandsposten.

Der skete ingen udskiftninger i ATL’s bestyrelse ved årets generalforsamling, og efter bestyrelsen havde konstitueret sig, stod det klart, at formandskabet også fortsætter som hidtil.
Det betyder, at Henrik Tofteng fortsætter på formandsposten, mens Peter B. Jepsen fortsætter i rollen som næstformand.
- Jeg er meget glad for tilliden, som bestyrelsen har vist mig igen, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet, for der er fortsat masser af ting at arbejde for. Det gælder bl.a. opgaven med at tiltrække arbejdskraft og hvordan branchen bliver bedre til at fastholde de unge, der starter i faget, siger Henrik Tofteng.
Også Peter B. Jepsen glæder sig til fortsætte i rollen, som Henrik Toftengs trofaste støtte.
- Henrik Tofteng har gjort det forrygende som formand og sammen synes jeg, vi udgør et stærkt team sammen med resten af bestyrelsen. Som han var inde på i sin tale på generalforsamlingen, er der fortsat masser af sager at kæmpe for og masser af vigtige aftryk, vi skal have sat, siger Peter B. Jepsen.
Henrik Tofteng har været medlem af ATL’s bestyrelse siden 2007 og blev formand første gang sidste år. Han er desuden medlem af DI Transports godsudvalg og DI’s hovedbestyrelse. Han er også medlem af DA’s bestyrelse for DI, formand for Københavns Vognmandslaug samt formand for TEC i Hvidovre.
Peter B. Jepsen har tidligere været formand for ATL fra 2013-2022 og har betrådt næstformandsposten siden sidste år.
ATL's bestyrelse efter årets generalforsamling:
Henrik Tofteng, Henrik Tofteng A/S, formand
Peter Bjerregaard Jepsen, Danske Fragtmænd A/S, næstformand
Hanne Bødker-Petersen, SCT Transport A/S, bestyrelsesmedlem
Marc Jeel, Dantra A/S, bestyrelsesmedlem
Flemming Werner Jensen, Sax-Trans A/S, bestyrelsesmedlem
Henrik Meldgaard, Meldgaard Holding A/S, bestyrelsesmedlem
Henrik Ringskær, SPF-Danmark A/S, bestyrelsesmedlem
Poul Henrik Schou, Poul Schou A/S, bestyrelsesmedlem
Lars Sørensen, Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S, bestyrelsesmedlem
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt Lars William Wesch, branchedirektør i ATL på tlf. 4061 2007.
Følg pressemeddelelser fra DI Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Transport
Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof går i luften4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner Norwegian en indenrigsrute mellem Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn, hvor mindst 40 procent af flybrændstoffet er bæredygtigt. Det er den rute i Danmark, hvor den største andel bæredygtigt flybrændstof anvendes til dato. "Vi er stolte over, at vi i tæt samarbejde med vores partnere er lykkedes med at få den her rute op at flyve. Det har krævet en stor indsats fra rigtig mange, dygtige mennesker. Vi viser, at Norwegian og Danmark flyver forrest, og vi viser politikerne, at vi som luftfartsbranche reelt vil og kan gøre en forskel for den grønne omstilling af vores branche", siger Sara Neergaard, landechef for Norwegian i Danmark og næstformand i Dansk Luftfart. Giver muligheder for mere bæredygtig luftfart Ruten bliver fløjet med 40 procent bæredygtigt flybrændstof fra Aalborg til København. Det giver erhvervslivet i Aalborg og Nordjylland en unik mulighed for at flyve mere bæredygtigt, når de rejser mellem landsdelen og hovedstaden. "Jeg er glad for, at Aalborg Lufthav
Nyt droneluftrum skal styrke Danmarks sikkerhed og forhindre dronepanik16.1.2026 11:54:44 CET | Pressemeddelelse
Alle droner skal fremover kunne identificeres og overvåges i et nyt nationalt droneluftrum.
En bæredygtig investeringsplan med mange spændende elementer5.11.2025 12:08:59 CET | Pressemeddelelse
Længeventet plan for en bæredygtig udvikling af blandt andet luftfarten, falder i god jord hos Dansk Luftfart.
Landets vigtigste droneaktører går sammen om at etablere en ny droneforening30.10.2025 10:57:16 CET | Pressemeddelelse
Den seneste tids store fokus på droner i dansk luftrum understreger behovet for et styrket samarbejde mellem myndigheder og virksomheder på droneområdet. Nu går nogle af landets vigtigste droneaktører sammen om at etablere en ny forening under DI Transport.
Nu skal det undersøges, om der kan komme lavaromatisk flybrændstof til de danske lufthavne8.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af den første produktion af lavaromatisk brændstof nedsætter Luftfartens Klimapartnerskab en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvad der skal til for, at lavaromatisk brændstof kan anvendes i de danske lufthavne. Gruppen består af SAS, Københavns Lufthavn, Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Luftfart.