Telia Danmark

Science Based Targets-initiative godkender Telias klimamål for net-zero

Del

Telia har netop fået godkendt sine net-zero klimamål af Science Based Targets-initiative (SBTi). Det er en bekræftelse af teleselskabets forpligtigelse til at reducere sit miljømæssige fodaftryk.

Med godkendelse fra SBTi lever Telias klimamål op til klimavidenskabelige standarder og målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Med godkendelse fra SBTi lever Telias klimamål op til klimavidenskabelige standarder og målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Telia har forpligtet sig til at sætte videnskabsbaserede net-zero klimamål i overensstemmelse med Science Based Targets-initiativet (SBTi). De klimamål er nu blevet valideret og godkendt af SBTi.

At Telias net-zero klimamål nu er godkendte af SBTi vil sikre, at teleselskabets klimaindsatser leder til absolutte reduktioner i drivhusgas. Målene er brudt ned i delmål, der dækker scope 1, 2 og 3-udledninger baseret på en detaljeret kortlægning af alle større, signifikante CO2-udledninger i hele teleselskabets værdikæde.

I overensstemmelse med kravene fra SBTi har Telia defineret følgende mål:

  • Telia forpligter sig til at nå net-zero emissioner i hele selskabets værdikæde inden 2040.
  • Telia forpligter sig til at reducere sine absolutte scope 1, scope 2 og scope 3 drivhusgasemissioner med 90 procent inden 2030 sammenlignet med 2018.
  • Derudover har Telia forpligtet sig til at reducere de totale scope 3-drivhusgasemissioner, som omfatter udledninger ifm. solgte og leasede produkter, med 29 procent inden 2025 sammenlignet med 2018. 
  • Telia har også forpligtet sig til at samarbejde med selskabets leverandørkæde, så 72 procent af udledningerne herfra også får sat videnskabsbaserede targets i overenstemmelse med Science Based Targets-standarderne inden 2025.

Telia opdaterede sine kortsigtede mål efter at have nået et af dem – at halvere emissioner fra egen drift (scope 1 og 2) inden 2025.

De videnskabsbaserede mål sørger for en klar defineret vej for Telia til at reducere sine udledninger af drivhusgasser og er med til at sikre løbende fremskridt.

”De SBTi-godkendte CO2-reduktionsmål understøtter vores arbejde med at udvikle de bedste produkter og services med den mindst mulige klimapåvirkning gennem vores drift og værdikæde. Vores ambitiøse mål er nu blevet anerkendt som værende både realistiske, ambitiøse og videnskabeligt funderede. Det viser, at vi er godt på vej”, siger Kommunikations- og bæredygtighedschef, Mads Houe.

Vil skabe værdi på den lange bane

Teleselskabet fortsætter nu det arbejde, som blev igangsat for flere år siden om at reducere sin CO2-udledning og opnå de godkendte klimamål fra SBTi.

Her er der blandt andet fokus på netværksdrift, cirkulære processer for hardware og affald samt samarbejde med leverandørerne for at reducere selskabets CO2-udledning.

Om Science Based Targets initiative

SBTi er et partnerskab mellem FN’s Global Compact, Carbon Disclosure Project, World Resources Institute og Verdensnaturfonden (WWF), som hjælper virksomheder med at sætte konkrete og videnskabeligt funderede mål for reduktion af CO2-udledning.

Læs mere om SBTi her.

Læs mere om Telias klimaindsats og målsætninger her.

Læs Telias bæredygtighedsrapport for 2022 her.

Kontakter

Om Telia

I Telia er vi begejstrede for digitaliseringens mange muligheder. Vi transformerer ny teknologi til konkrete produkter, der gør vores kunders hverdag mere farverig, virksomhederne mere effektive og samfundet endnu smartere.

Vi er ikke bare et teleselskab. Vi er en verden af digitale oplevelser og kommunikationen til dine venner, din familie, dine kolleger og dine kunder. Vi er mere end 700 nysgerrige medarbejdere, der forstår vores kunders ønsker og behov og igennem intelligente løsninger, bringer dem tættere på alt det, der betyder noget.

Vores netværk udgør grundstammen i digitaliseringen af Danmark. Det giver os både et ansvar og en mulighed for aktivt at gøre en positiv forskel ved at bidrage til den grønne omstilling, forbinde mennesker og gøre det trygt at færdes online. Det gør vi gennem udnyttelse og udforskning af digitaliseringens mange muligheder – til glæde for os alle.

Læs mere om os på telia.dk

Følg pressemeddelelser fra Telia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Telia Danmark

Ny mobilnetværksmåling: Telia leverer på ambitionen om at tilbyde det bedste netværk til flest danskere26.4.2024 08:30:02 CEST | Pressemeddelelse

I en ny netværksundersøgelse fra den uafhængige benchmarking-analysevirksomhed umlaut scorer Telias mobilnetværk med 979 ud af 1000 mulige samlet set det højeste antal point blandt alle danske teleselskaber. Resultatet skal ses i lyset af de seneste års omfattende opgradering af Telias netværk med ny, kraftfuld og mere energieffektiv 5G-mobilteknologi.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye