Dyrenes Beskyttelse søger kæmpe dyreven til vildt job
Dyrenes Beskyttelse søger en dyreven til at drive en vildtplejestation for Storkøbenhavn og Nordsjælland. Personen skal som frivillig pleje og genudsætte alt fra egern til musvåger

Dyrenes Beskyttelse søger en frivillig vildtplejer til at tage sig af skadede vilde dyr fra Storkøbenhavn og Nordsjælland. For den rigtige dyreven kan det blive en kæmpe oplevelse, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
"Det er et utroligt spændende arbejde, hvor man hjælper tilskadekomne dyr. Det er selvfølgelig en stor forpligtelse, men også en virkelig givende oplevelse," siger Peter Gravlund Nielsen, biolog og ansvarlig for Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.
På vildtplejestationer plejes vilde danske dyr i en kortere periode, før de genudsættes i naturen. Vildtplejeren må gerne have plads i sit eget hjem, men Dyrenes Beskyttelse stiller også gerne en pavillon eller skurvogn til rådighed. Stationen skal have modtagelsesrum, et intensivrum og mindst fire volierer til fugle og egern.
De mest almindelige besøgende på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler og egern, men mange andre arter kommer også i pleje. Og der er ikke meget, der slår følelsen af at sætte de mange dyr ud i naturen efter et ophold på stationen, lyder meldingen fra en garvet vildtplejer.
- Det er simpelthen så livsbekræftende at sætte dyr ud i naturen igen og mærke, at man gør en forskel. Det giver mig en dejlig varm følelse, siger Stine Mars, der har drevet vildtplejestation i Veksø siden 2014.
Vildtplejeren skal dog også være parat til at træffe beslutninger om nødaflivning, når det er den bedste måde at hjælpe et nødstedt dyr på. Men tre ud af fem dyr, der bringes til vildtplejestationerne, bliver genudsat i naturen, og det er dem man fokusere på, lyder det fra Stine Mars.
- Man bliver da træt og trist, når dyrene ikke overlever deres skader, men så prøver jeg at fokusere på alle de dyr, som det lykkes at hjælpe, siger Stine Mars.
Tidligere i år oplevede Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 en overvældende mængde opkald fra folk, der ønskede at hjælpe som plejefamilier for egernunger. Men det er vigtigt at forstå, at dette job ikke handler om at kæle med vilde dyr. Selvom plejen af egern- og pindsvineunger indebærer opflaskning, involverer de fleste plejeopgaver minimal kontakt med dyrene.
"Vildtplejerne skal kun håndtere dyrene, når det er absolut nødvendigt, da unødig menneskelig kontakt kan påvirke dem negativt. Det er vilde dyr, vi arbejder med, og de skal forblive vilde," forklarer Peter Gravlund Nielsen.
Jobbet indebærer til gengæld masser af arbejde med fodring og overvågning af dyrene. Det er en fordel, hvis kandidater har viden og erfaring inden for de vilde danske dyr samt erfaring med dyrehold, men det er ikke et krav. Stine Mars, der arbejder som lærer på en erhvervsskole, havde ingen erfaring, da hun tog sit første egern i pleje for femten år siden.
"Man bliver klædt rigtig godt på før man går i gang med jobbet, og bliver klogere på dyrene hele tiden, siger Stine Mars.
Det udfordrende frivillige arbejde er også givende mulighed for at hjælpe naturens skabninger og blive en del af Dyrenes Beskyttelses mission med at sikre gode dyreliv. Derfor tror dyreværnsorganisationen også, at der dukker den rette frivillige op til opgaven.
"Vi har haft succes med at finde frivillige vildtplejere i hele Danmark, så det skal nok også lykkes i Nordsjælland," siger Peter Gravlund Nielsen.
Dyrenes Beskyttelse har 18 vildtplejestationer. I 2022 blev der håndteret 666 sager ved vagtcentralen 1812, hvor dyrene blev indbragt til vildtplejestationerne.
Se stilllingsopslaget her
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Undgå fyrværkeri: Nytåret er årets mest stressende døgn for mange dyr10.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytåret er en fest for mange – men årets mest stressende timer for dyrene. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til et stille nytår af hensyn til både vilde og tamme dyr.
Dyrenes Beskyttelse kræver bedre dokumentation i dyrevelfærdskontrollen: ”Det er for let at skjule svigt af grise”6.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter TV 2’s afsløringer af grove svigt af grise på en række landbrugsbesætninger opfordrer Dyrenes Beskyttelse nu regeringen til straks at styrke dokumentationen i dyrevelfærdskontrollen.
Dyrenes Beskyttelse politianmelder landbrugsbosser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven27.11.2025 15:06:39 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører en række ulovligheder i grisebesætninger ejet af flere ledende skikkelser i den danske svineindustri. Dyrenes Beskyttelse har valgt at politianmelde samtlige producenter, som indgår i udsendelsen
Dyrenes Beskyttelse: TV 2-dokumentar viser behovet for øjeblikkeligt opgør med svineproduktionen26.11.2025 13:48:47 CET | Pressemeddelelse
Ny TV 2-dokumentar afslører ulovligheder hos toppen af dansk landbrug. Det viser med al tydelighed, at systematiske svigt af grisene først stopper, hvis regeringen sætter foden hårdt ned overfor branchen, mener Dyrenes Beskyttelse. Dyrevelfærdsloven skal trædes igennem nu og her, og der skal sættes gang i en omstilling af svineproduktionen
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at mange køer kan slippe helt for Bovaer25.11.2025 15:38:58 CET | Pressemeddelelse
Bovaer vil blive sat på pause i langt flere besætninger efter præcisering af lovkrav, vurderer mælkebønder. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der dog stadig efterlyser et reelt stop for foderstoffet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum