Dyrenes Beskyttelse søger kæmpe dyreven til vildt job

Dyrenes Beskyttelse søger en frivillig vildtplejer til at tage sig af skadede vilde dyr fra Storkøbenhavn og Nordsjælland. For den rigtige dyreven kan det blive en kæmpe oplevelse, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

"Det er et utroligt spændende arbejde, hvor man hjælper tilskadekomne dyr. Det er selvfølgelig en stor forpligtelse, men også en virkelig givende oplevelse," siger Peter Gravlund Nielsen, biolog og ansvarlig for Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer.

På vildtplejestationer plejes vilde danske dyr i en kortere periode, før de genudsættes i naturen. Vildtplejeren må gerne have plads i sit eget hjem, men Dyrenes Beskyttelse stiller også gerne en pavillon eller skurvogn til rådighed. Stationen skal have modtagelsesrum, et intensivrum og mindst fire volierer til fugle og egern.

De mest almindelige besøgende på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler og egern, men mange andre arter kommer også i pleje. Og der er ikke meget, der slår følelsen af at sætte de mange dyr ud i naturen efter et ophold på stationen, lyder meldingen fra en garvet vildtplejer.  

- Det er simpelthen så livsbekræftende at sætte dyr ud i naturen igen og mærke, at man gør en forskel. Det giver mig en dejlig varm følelse, siger Stine Mars, der har drevet vildtplejestation i Veksø siden 2014.

Vildtplejeren skal dog også være parat til at træffe beslutninger om nødaflivning, når det er den bedste måde at hjælpe et nødstedt dyr på. Men tre ud af fem dyr, der bringes til vildtplejestationerne, bliver genudsat i naturen, og det er dem man fokusere på, lyder det fra Stine Mars. 

- Man bliver da træt og trist, når dyrene ikke overlever deres skader, men så prøver jeg at fokusere på alle de dyr, som det lykkes at hjælpe, siger Stine Mars.

Tidligere i år oplevede Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 en overvældende mængde opkald fra folk, der ønskede at hjælpe som plejefamilier for egernunger. Men det er vigtigt at forstå, at dette job ikke handler om at kæle med vilde dyr. Selvom plejen af egern- og pindsvineunger indebærer opflaskning, involverer de fleste plejeopgaver minimal kontakt med dyrene.

"Vildtplejerne skal kun håndtere dyrene, når det er absolut nødvendigt, da unødig menneskelig kontakt kan påvirke dem negativt. Det er vilde dyr, vi arbejder med, og de skal forblive vilde," forklarer Peter Gravlund Nielsen.

Jobbet indebærer til gengæld masser af arbejde med fodring og overvågning af dyrene. Det er en fordel, hvis kandidater har viden og erfaring inden for de vilde danske dyr samt erfaring med dyrehold, men det er ikke et krav. Stine Mars, der arbejder som lærer på en erhvervsskole, havde ingen erfaring, da hun tog sit første egern i pleje for femten år siden.

"Man bliver klædt rigtig godt på før man går i gang med jobbet, og bliver klogere på dyrene hele tiden, siger Stine Mars. 

Det udfordrende frivillige arbejde er også givende mulighed for at hjælpe naturens skabninger og blive en del af Dyrenes Beskyttelses mission med at sikre gode dyreliv. Derfor tror dyreværnsorganisationen også, at der dukker den rette frivillige op til opgaven.

"Vi har haft succes med at finde frivillige vildtplejere i hele Danmark, så det skal nok også lykkes i Nordsjælland," siger Peter Gravlund Nielsen.

Dyrenes Beskyttelse har 18 vildtplejestationer. I 2022 blev der håndteret 666 sager ved vagtcentralen 1812, hvor dyrene blev indbragt til vildtplejestationerne.

Se stilllingsopslaget her