Teknologisk Institut køber strøm fra ny Better Energy solcellepark
Teknologisk Institut har indgået en elkøbsaftale med Better Energy, der gør det muligt at aftage vedvarende energi de næste 10 år til Instituttets aktiviteter i Taastrup.

Teknologisk Institut er en central partner i at sikre den grønne omstilling i virksomhederne med hensyn til energi, materialer og fødevarer. Efter at have støttet mange virksomheder med udvikling og test af teknologiske løsninger, der bidrager til den grønne omstilling, tager Instituttet skridt til at reducere sit eget miljømæssige aftryk. Gennem elkøbsaftalen bidrager Teknologisk Institut til at øge mængden af vedvarende energi i Danmark.
- Det er meget vigtigt for os at øge mængden af vedvarende energi, som vi køber til at drive vores faciliteter. Denne aftale vil give os mulighed for at aftage nok vedvarende energi til at dække størstedelen af elforbruget på vores site i Taastrup, siger Juan Farré, adm. direktør, Teknologisk Institut.
- Samtidig får vi muligheden for at komme tættere på vores bæredygtighedsmål samt støtte produktionen af grøn energi.
Teknologisk Institut er et uafhængigt, almennyttigt forsknings- og udviklingsinstitut, der fremmer brugen af teknologiske fremskridt til gavn for industri og samfund. Instituttets fokus på klima og energi indebærer blandt andet samarbejde med en lang række danske virksomheder om at identificere muligheder for at foretage miljøforbedringer og reducere energiforbruget. Den nye aftale bidrager med ny, vedvarende energi til det danske elnet.
Ny solcellepark netop tilsluttet elnettet
Teknologisk Institut har sammen med flere andre virksomheder på tværs af forskellige sektorer bidraget til, at en 55 hektar stor solcellepark placeret tæt på Hoby i Lolland Kommune nu producerer vedvarende energi. Solcelleparken forventes at producere 70 GWh strøm, svarende til cirka 43.000 danskeres elforbrug.
- Det er dejligt at se Teknologisk Institut bidrage til udviklingen af Hoby solcellepark gennem denne elkøbsaftale, siger Mikkel Thorup, direktør for elkøbsaftaler i Better Energy.
- Som en betroet partner for mange virksomheder ift. metoder til bæredygtig strøm går Instituttet foran ved at træffe beslutningen om at aftage ny vedvarende elektricitet, der dækker aktiviteterne i Taastrup.
Mens der er indgået kontrakter på strømmen fra solcelleparken ved Hoby, så får lokale virksomheder fra Lolland snart en unik mulighed for at aftage lokalproduceret, grøn strøm. Better Energy og Lolland Kommune har netop indgået en aftale, som giver lokale virksomheder i kommunen mulighed for at komme forrest i køen og købe grøn strøm på attraktive vilkår.
Better Energy planlægger at etablere et solcelleanlæg ved Gerringe på Sydlolland, og det er herfra, der udbydes grøn strøm på attraktive vilkår til lokale virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Chefkonsulent Niels Tradsfeldt, Kommunikation, Teknologisk Institut, mobil 7220 2769, mail: ntt@teknologisk.dk og kommunikationsdirektør Christian Bergmann Mølgaard, Better Energy, mobil: 2671 3634, mail: cbm@betterenergy.dk
Billeder



Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske virksomheder bryder milepæl: Leverede ydelser til CERN for over 100 mio. kr. i 202422.12.2025 10:54:48 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder har i 2024 slået rekord og vundet kontrakter hos CERN for 110 millioner kroner. Det er første gang, at gang at dansk industri tjener mere på avanceret teknologi til partikelforskningen, end Danmarks bidrag til CERN på papiret berettiger til.
EU-projekt skal gøre grøn energi billigere og mere effektiv22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over de næste fire år skal det europæiske forskningsprojekt ACTNXT udvikle avanceret udstyr, der gør store forskningsfaciliteter bedre til at hjælpe Power-to-X-industrien med at udvikle fremtidens grønne energiløsninger. Projektet ledes af Teknologisk Institut.
Videnskløft bremser AI i dansk produktion17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet.
Månestøv skal gøre rumfart mere selvforsynende22.11.2025 16:47:57 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk-styret ESA-projekt skal reducere kommende måne-missioners afhængighed af forsyninger fra Jorden og bane vejen for fremstilling af elektronik på månen.
Millioninvestering skal skabe grøn mad-revolution19.11.2025 09:38:54 CET | Pressemeddelelse
Nyt innovativt fellowship-program, støttet af Novo Nordisk Fonden, skal uddanne nye frontløbere, der skal bekæmpe madspild og bane vejen for bæredygtige fødevaresystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
