DI: Kæmpe potentiale for at nedbringe CO2 med digitale løsninger
5.9.2023 08:28:02 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse
Danmark er både et grønt og et digitalt foregangsland, men det kniber gevaldigt med at kombinere de to styrkepositioner. En ny analyse fra DI Digital, Dansk Industris branche for tech-virksomheder, viser at der er et kæmpe potentiale for at nedbringe bl.a. CO2-udslippet ved hjælp af digitale løsninger og ny teknologi.

- Vores analyse viser, at digitalisering f.eks. kan spare klimaet for millioner af tons CO2 og spare millioner af liter vand. Derfor skal vi være meget bedre til at udnytte og sikre, at den grønne og den digitale førerposition bliver koblet sammen og bliver hinandens fordele, siger digitaliseringspolitisk chef Andreas Holbak Espersen, DI Digital.
- Vi behøver ikke vente på et teknologisk gennembrud i den grønne omstilling – mange af løsningerne findes allerede i dag og der er store potentialer i at skalere teknologien til forskellige brancher og sektorer.
Blandt de digitale løsning er f.eks. software, der styrer energiforbruget til køl og frys i supermarked, sensorer, der holder øje med strømforbruget i byggebranchen og intelligente pumper, der sparer på vand til ølbrygning.
- Med analysen viser vi, at der er væsentlige CO2-reduktioner at hente vha. forskellige teknologier, og at potentialet for at accelerere den grønne omstilling i Danmark derfor er stort, hvis disse løsninger bliver udbredt til flere brancher og sektorer, siger Andreas Holbak Espersen.
Entreprenørvirksomheden NCC har udviklet en løsning med sensorbaserede forbrugsdata, der kan spare 1500 tons CO2 årligt ved reduktion af strømforbrug på større byggepladser.
IBM har udviklet software-platform, som kan spare 1300 tons CO2 ved bedre styring af køling og nedfrysning i større danske supermarkeder ved at forskyde energiforbruget fra sort til grøn energi.
Og 31 mio. kvadratmeter i den kommunale bygningsmasse på landsplan kan blive mere energieffektive ved hjælp af data og virksomheden EG’s EMS-system Omega. EG vurderer, at løsningen kan give energi-optimeringer på 10-20 procent i kommuner alene som følge af identifikation af tiltag.
- Vi så gerne, at de her løsninger bliver need to i stedet for nice to. Der var et stort fokus på lavere energiforbrug sidste vinter, og det fokus kommer sandsynligvis igen. Uanset, så bør det være en prioritering for alle at skabe et lavere energiforbrug uanset om elprisen er høj eller lav, hvis vi vil opnå bedre resultater for klimaet, siger Andreas Holbak Espersen.
Tal fra EU viser at Danmark indtager en sørgelig bundplacering, når det gælder virksomhedernes brug af nye teknologi til at nedbringe klimapåvirkningen. Ifølge DI skal det være lettere at dele data, hvis der skal ske en forbedring på det punkt.
- Adgang til data og data af høj kvalitet er alfa omega for at indfri det fulde potentiale i de teknologiske grønne løsninger, og derfor bør både de offentlige myndigheder og virksomheder så vidt muligt stille data til rådighed, siger Andreas Holbak Espersen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Kan Danmark omsætte kunstig intelligens til værdi?20.8.2026 13:59:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi værdi med kunstig intelligens – og hvordan sikrer vi, at teknologien bruges ansvarligt? AI former allerede vores virksomheder, arbejdsmarked og samfund. Men spørgsmålet er, om Danmark har en tydelig national retning for, hvordan potentialet realiseres bredt – og hvordan vi undgår at sakke bagud i den globale teknologikonkurrence. På DI Digitals Årsdag 2026 sætter vi fokus på visioner, værdiskabelse, ansvarlighed og kompetencer.
DI Digital: Danmark har brug for flere med it-kompetencer27.7.2026 18:40:48 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er offentliggjort her til aften, og i Dansk Industris branche for techvirksomheder, DI Digital er der bekymring over et stagnerende optag på de it-uddannelser, som virksomhederne efterspørger.
DI: Digital suverænitet fylder mere i virksomhederne19.5.2026 12:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er rykket markant på digital suverænitet i takt med stigende geopolitisk uro. Men samtidig oplever mange betydelige barrierer i forbindelse med skift af leverandør af forretningskritisk IT.
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.