Assens Kommune gør naturen mere tilgængelig
4.9.2023 08:29:50 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Nu bliver det endnu mere attraktivt at tage på stranden, overnatte i shelters eller gå på opdagelse i kystnaturen. Assens Kommune opgraderer nu faciliteterne ved fem naturhotpots langs kysten.

I løbet af sensommeren bliver fem strande og naturområder gjort endnu mere attraktive at besøge til gavn for vandrere, shelterbeboere, mountainbikere, lystfiskere, vinterbadere og andre besøgende.
”Vi vil gerne passe godt på vores unikke natur, men samtidig også sikre at den er tilgængelig for så mange som muligt”, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget, Jens Jakobsen.
Derfor bliver fem natur- og kystområder nu opgraderet.
Det sker som led i Assens Kommunes Natur- og Friluftsstrategi, som sætter retningen for arbejdet med biodiversitet, Natur- og kystturisme og den nære natur.
”Vi har kigget på de potentialer, der er i vores naturområder i kommunen og på de enkelte strande og lagt en plan for, hvordan vi vil udvikle områderne, så det kommer naturen og naturbrugerne til gavn”, fortæller Annette Bæk, chef for Miljø og Natur i Assens Kommune.
Nye offentlige toiletter på vej
Noget af det helt centrale i opgraderingerne er, at der indrettes nye offentlige toiletter på fire strande og i en skov. Toiletterne bliver handicapegnede, helårsåbne og med rindende vand. På strandene bliver der endvidere opsat afskylningsbruser ved toiletterne.
”Med de nye toiletter gør vi naturen mere tilgængelig, og vi gør det mere attraktivt for alle at gå på opdagelse, bade, eller overnatte ved vores særlige naturhotspots. Samtidig bliver det også nemmere at være kørestolsbruger, skole eller børnehave på udflugt”, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget, Jens Jakobsen, og fortsætter:
”Assens Kommune skal være et mekka for lystfiskere både med oplevelser ved den vestfynske kyst og i kommende Kyst & Lystfiskercenter. De nye kystnære faciliteter skal være med til understøtte det arbejde, og gøre det mere attraktivt for erfarne og nye lystfiskere, at tage ud med snøren”
Toiletterne opsættes i disse dage på strandene ved Sandager Næs og Helnæs Fiskerhuse. Samtidigt renoveres den eksisterende toiletbygning ved Løgismose Strand fuldstændigt. Derudover kommer der også nye toiletfaciliteter på Aborg Strand, så snart der kommer en godkendelse fra Kystdirektoratet.
Ud over at opsætte de nye toiletter ved strandene, bliver der også opsat et nyt toilet i Trunderupskoven ved Haarby. Det er en af de mest benyttede skove i Assens Kommune, og det har været et stort ønske fra skovens mange forskellige brugere.
I flere af toiletbygningerne vil der også blive opsat en hjertestarter.
Kom med til indvielse i Trunderupskoven
For at markere og fejre de nye toiletter indvier formanden for Miljø, Teknik og Planudvalget Jens Jakobsen det nye toilet i Trunderupskoven, Trunderupvej 7, 5683 Haarby, fredag den 15. september klokken 14.00.
Ved indvielsen vil der blive serveret en lille forfriskning, og fortalt om kommunens mange muligheder for at benytte vores flotte natur. Alle er velkomne til indvielsen.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:21 60 82 83Annette BækChef for Miljø og NaturAssens Kommune
Tlf:40 11 76 34Hans Ole HansenProjektleder i Miljø og NaturAssens Kommune
Tlf:30 57 88 24Søren HolmVedligeholdsansvarlig i Byggeri og EjendomAssens Kommune
Tlf:40 22 77 24Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Mental mistrivsel og social ulighed udfordrer fortsat folkesundheden - også i Assens Kommune23.3.2026 11:21:15 CET | Pressemeddelelse
Unge kvinders mentale sundhed er dårligere end alle andre befolkningsgruppers. Og der er en klar sammenhæng mellem lav grad af sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er blot nogle af resultaterne i den landsdækkende undersøgelse ”Hvordan har du det? 2025”. De samme tendenser ses i Assens Kommune.
Særlig demokrati-ordning bliver nu tradition17.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ved Kommunal- og Regionsrådsvalget i 2025 fik folkeskoleeleverne i Assens Kommune mulighed for at tage med deres forældre ned og stemme, uden de fik fravær i skolen den første lektion. Nu gør Assens Kommune ordningen til en tradition ved alle valg – også den 24. marts 2026.
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune9.3.2026 17:00:59 CET | Pressemeddelelse
Danske Diakonhjem har opsagt driftsoverenskomsten med Assens Kommune om Plejehjemmet Sydmarksgården samt aftalen om servicedrift på Plejehjemmet Holmely. Assens Kommune afventer nu en politisk beslutningsproces, der skal afklare den videre drift.
Bågø er blandt finalisterne til kåring af Årets Ø 202626.2.2026 16:09:49 CET | Pressemeddelelse
Bågø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. En melding, som skaber stor stolthed på Bågø og i Assens Kommune.
Plejehjem får 2,6 mio. kr. til socialt udsatte ældre3.2.2026 06:23:44 CET | Pressemeddelelse
På Bofællesskabet Odensevej i Assens Kommune har det høj prioritet at skabe et værdigt liv for ældre med sociale og sundhedsmæssige udfordringer, der blandt andet er relateret til misbrug. Med midler fra Social- og Boligstyrelsen sætter plejehjemmet nu nye tiltag i gang for at øge livskvaliteten – herunder ansættelse af en socialpædagog og en sygeplejerske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum