Ambitionerne for kommunens udvikling fastholdes
4.9.2023 11:00:51 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Byrådets 27 medlemmer har indgået budgetforlig
Alle partier i byrådet og dermed alle 27 medlemmer af byrådet har indgået budgetforlig.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen glæder sig over, at alle er med: ”Jeg vil gerne takke for konstruktive forhandlinger og er stolt af at kunne sige, at ambitionerne for kommunens udvikling fastholdes.
Kommunens økonomi er grundlæggende sund. Den ordinære gæld er afviklet i 2023 og der er penge i kassen og strukturelt overskud på driften til at finansiere investeringer i den fortsatte udvikling af kommunen. Kommunen tiltrækker fortsat nye borgere og oplever i disse år en markant boligudvikling”, siger Thomas Lykke Pedersen og fortsætter:
”Med med de nationale rammer for kommunernes økonomi og et markant udgiftspres på de specialiserede socialområder har det alligevel været en bunden opgave for byrådet at finde besparelser og omprioriteringer i dette års budget. Derfor er der desværre også i budgettet vedtaget enkelte takstforhøjelser og en række anlægsprojekter har måttet udskydes.
Men budgettet indeholder også en række gode nyheder, hvoraf jeg især vil fremhæve fire:
- Kernevelfærden på de 3 store velfærdsområder; ældre, børn og skole friholdes for besparelser. Børneområdet tilføres 1,7 mio. kr. årligt.
- Budgettet til de af kommunens borgere, der har det største behov for støtte og hjælp, løftes med 180 mio. kr. over budgetperioden. Det gælder specialundervisning og de specialiserede børne- og voksenområder.
- Det høje ambitionsniveau for byggeriet af Nivå Bymidte fastholdes på trods af de stigende byggepriser. Budgettet hertil øges med 250 mio. kr. så der ikke bliver behov for at gå på kompromis med kvaliteten. Prisen har desværre været at opstarten af byggeriet udsættes et lille år.
- Der sættes mere end 20 mio. kr. ekstra af til forenings- og fritidsfaciliteter.”
Budgetforliget kan i sin helhed ses på www.fredensborg.dk/budget
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Hvem skal have Handicapprisen 2026?29.9.2026 14:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum