Bornholms erhvervsvenlighed rammer bunden i DI-undersøgelse. Igen.
Bornholms Kommune er tilbage på en placering som nummer sjok, og det ærgrer øens erhvervsliv
Sidste år sporedes en snært af optimisme, idet der sås en lille fremgang i den kommunale erhvervsvenlighed på Bornholm fra bundplaceringen i 2021. Men i år står Bornholms Regionskommune igen tilbage som den absolutte bundskraber i Dansk Industris landsdækkende undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023. I undersøgelsen kortlægger Dansk Industri for 14. år i træk kommunernes erhvervsvenlighed, herunder rammevilkår og lokale services. Bornholms Regionskommune indtager sidstepladsen blandt de 92 kommuner, som undersøgelsen omfatter.
Formand for DI Bornholm, Michael Almeborg, som ejer og driver virksomheden Ole Almeborg A/S i Hasle, ærgrer sig over resultatet:
- Som repræsentant for erhvervslivet på Bornholm er jeg rigtig ærgerlig over, at vi endnu en gang ser regionskommunen blive nummer sjok blandt landets kommuner. Øens virksomheder er fundamentet for arbejdspladser og dermed også indtægter til at finansiere borgernes velfærd. Det er derfor helt afgørende for både indbyggere og virksomheder, at de lokale erhvervsvilkår er gode. Og trods alle gode intentioner må man sige, at vi er et pænt stykke fra at være i mål.
DI’s Lokal Erhvervsvenlighed 2023 er baseret på en kombination af svar fra de lokale virksomheder og statistik. Undersøgelsen viser bl.a., at det på Bornholm står værst til med virksomhedernes vurdering af regionskommunen i kategorierne Overordnet Erhvervsvenlighed og Sagsbehandling. Rapporten er nedslående læsning, mener Michael Almeborg:
- Det er tydeligt, at selvom Bornholms Regionskommune har iværksat flere tiltag for at styrke bl.a. dialogen med virksomhederne, så oplever erhvervslivet desværre fortsat dårlige betingelser for at drive forretning på øen. Det må være en fælles ambition, at Bornholm er et sted, hvor det både er attraktivt at bo og at drive virksomhed. Hvis vi også fremover skal kunne tiltrække nye og fastholde de eksisterende private arbejdspladser på Bornholm, så skal den bornholmske erhvervsvenlighed altså markant op.
I undersøgelsen er virksomhederne blevet bedt om at svare på, hvad de mener, kommunen bør prioritere højest, hvis den skal styrke erhvervslivets vækstmuligheder fremadrettet. Her svarer 47 procent af virksomhederne den kommunale sagsbehandling, kun overgået af behovet for arbejdskraft. På landsplan mener til sammenligning kun 15 procent af virksomhederne, at deres kommune særligt bør prioritere den kommunale sagsbehandling. Målt på byggesagsbehandlingstid går det da også den forkerte vej på Bornholm, der faldt fra plads nummer 83 sidste år til 89 i år.
Det vidner om, at der fortsat er et reelt problem på Bornholm, mener Jens Koefoed, formand for DI Byggeri Bornholm. Og at man – trods forskellige kommunale indsatser - langt fra er i mål med en løsning:
- Undersøgelsen understreger, at erhvervslivet fortsat oplever kommunens sagsbehandling som utilstrækkelig, særligt inden for byggeriet, og statistikken bekræfter billedet. Med 164 dage haltede Bornholm i 2022 langt bagefter den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Danmark på godt 69 dage, siger Jens Kofoed.
- Sidste år besluttede kommunen at allokere flere penge til området, og det er bestemt et skridt i den rigtige retning, men vi skal gøre det endnu mere. Vi vil også opfordre til, at de bornholmske politikere og embedsfolk kigger i retning af de kommuner, som formår at løse opgaven godt. I Odder, der er landets mest effektive kommune på byggesagsområdet, er sagsbehandlingstiden f.eks. helt nede på fire dage. Lad os hente inspiration fra de bedste kommuner til en model, der passer til virkeligheden her på Bornholm.
Der er også lyspunkter i undersøgelsen. I kategorien Grøn Udvikling ligger regionskommunen på en flot 13. plads, når det drejer sig om, hvor stor en andel af energiforbruget, der dækkes af vedvarende energi. Og Bornholm ligger på en pæn 24. plads målt på andelen af erhvervsbygninger, der opvarmes af fjernvarme eller varmepumper. Også samarbejdet med Bornholms Jobcenter får en pæn vurdering af virksomhederne. Her får Bornholm en placering som nr. 33 og ligger dermed i den øvre midte blandt kommunerne på landsplan.
- Vi kan se, at kommunen på nogle statisktiske indikatorer faktisk ligger pænt ift. andre kommuner i landet – og det giver os en forhåbning om, at vi samlet kan trække resultatet i bedre retning i årene der kommer, siger Michael Ameborg.
- I DI Bornholm vil vi gerne bruge undersøgelsen til at rette fokus på forbedringspotentialer frem for at slå nogen i hovedet. Vi glæder os til samarbejde med kommunen om at sikre bedre betingelser for vækst og udvikling i det private erhvervsliv, så vi kan have et velfungerende og velstående øsamfund, også i fr
For yderligere information om DI Bornholm: Konsulent Lotte Jespersen Mail: loje@di.dk - lofr@di.dk Tlf. 3377 3848 Mobil: 3136 3410 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Bornholm
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Bornholm
Små skridt fremad for Bornholms erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bornholms Regionskommune kæmper videre i Dansk Industris store undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2024
Bornholmske elever søger mod erhvervsuddannelser26.3.2024 08:30:51 CET | Pressemeddelelse
Der er en stor stigning i bornholmske elevers søgning til erhvervsuddannelserne, og de flotte tal falder på et tørt sted, lyder det fra DI Bornholm
Årets initiativprisvinder sætter smagen af Bornholm på verdenskortet18.12.2023 11:15:35 CET | Pressemeddelelse
Hos Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a. går grøn omstilling, vækst og international anerkendelse hånd i hånd. Det bliver nu belønnet med DI Bornholms initiativpris 2023, som mejeriet modtager for sit vedvarende bidrag til innovation, produktudvikling og bæredygtighed.
Fordobling af internationale medarbejdere på Bornholm22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder knap 1.000 internationale medarbejdere på Bornholm. Det er 556 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Bornholm glæder sig over stigningen og håber på, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte ledige stillinger hos de lokale virksomheder.
Elektriker på Danish Crown er årets lærling30.11.2022 16:16:29 CET | Pressemeddelelse
24-årige Christian Dybdal Andersen er nysgerrig og inspirerende, og han viser, at han kan bruge sin faglighed på nye teknologier i produktionen, lyder det om Årets Lærling på Bornholm 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum