Kolding går lidt tilbage i DI’s måling af erhvervsvenlighed
6.9.2023 19:30:00 CEST | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse
Erhvervslivet er knap så tilfredse i år med den kommunale erhvervsvenlighed. Kolding Kommune opnår en placering som nr. 38 i DI’s store årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden hos de danske kommuner. Dermed går Kolding fem pladser tilbage i forhold til 2022, hvor kommunen blev nr. 33.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.
- Der er rigtigt mange stærke virksomheder i Kolding med mange arbejdspladser. Derfor er det da også ærgerligt, at Kolding Kommune nu går lidt tilbage i denne måling. Men i DI Trekantområdet anser vi faktisk Kolding for at være en god erhvervskommune. Og vi håber da også, at erhvervsvenligheden bliver endnu bedre i de kommende år. Som nr. 38 ligger Kolding i det bløde midterfelt blandt kommunerne i Danmark, siger formand for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll.
Virksomhederne i Kolding peger bl.a. på sagsbehandling af sygedagpengesager og på niveauet af kommunale erhvervsskatter som nogle af de områder, hvor Kolding Kommune kan gøre det bedre.
Der bliver også peget på, at dialogen mellem kommunen og det lokale erhvervsliv kan gøres bedre. Her ligger Kolding som nr. 61 blandt landets kommuner. I 2022 blev Kolding nr. 50.
- Når man nærlæser analysen, så står det klart, at der er nogle områder, hvor virksomhederne efterlyser nogle forandringer. Det gælder f.eks. dækningsafgiften, som Kolding som den eneste af kommunerne i Trekantområdet holder fast i. Det er en erhvervsskat som mange virksomheder er kede af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
- Vi kan også se, at virksomhederne efterlyser et bedre samarbejde med jobcentret i Kolding. I en tid hvor mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, så er det helt afgørende, at der er et tillidsfuldt samarbejde mellem de lokale virksomheder og jobcentret.
- Vi er samtidigt kede af at se, at antallet af unge der tager en erhvervsuddannelse er faldende i Kolding Kommune, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
Andelen af unge der tager en erhvervsuddannelse er i Kolding faldet fra ca. 22 procent til ca. 17 procent. Det placerer Kolding Kommune som nr. 71 i undersøgelsen.
De lokale virksomheder placerer Kolding Kommune som nr. 65 blandt alle landets kommuner, når det gælder samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder.
Også i forhold til kommunens indsats for at sikre at virksomhederne kan drives mere klimavenligt, ligger Kolding forholdsvis langt nede på listen, når man spørger virksomhederne. Det bliver til en plads som nr. 60 blandt alle landets kommuner.
I undersøgelsen bliver virksomhederne også bedt om at pege på de områder, som virksomhederne mener, at Kolding Kommune især bør prioritere. Her peger de lokale virksomheder på arbejdskraft, samt infrastruktur og transport, som de områder Kolding Kommune især bør prioritere.
For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum