3 kommuner i Sydvestjylland er i Top 10 i stor DI undersøgelse af erhvervsvenlighed

Del

Både Vejen, Varde og Esbjerg kommuner er i Top 10 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden hos de danske kommuner.

Derimod falder Billund Kommune ud af Top 10 og helt ned som nr. 21 i undersøgelsen.

- Det er helt fortjent, at kommunerne i vores område klarer sig så godt i undersøgelsen. Der er stor konkurrence blandt kommunerne i Danmark om at være erhvervsvenlige, og dermed tiltrække og fastholde virksomheder. Derfor synes jeg også, at det er så flot, at vi har 3 kommuner i Top 10, siger formand for DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncernchef i Claus Sørensen Gruppen.

Vejen Kommune blev i 2022 kåret som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune af DI. I år bliver Vejen nr. 2 på listen.

Varde Kommune kravler en enkelt placering op på listen og bliver nr. 6.

Som den eneste af landets store kommuner kommer Esbjerg kommune ind på en 10. plads i undersøgelsen.

- Det er naturligvis ærgerligt for Vejen, at de ikke kunne fastholde den flotte 1. plads fra sidste år. Men en 2. plads i sådan en stor undersøgelse er nu også rigtigt flot.

Varde Kommune fortsætter deres flotte placeringer og er nu for 4 år i træk i Top 10. Det synes jeg også er rigtigt flot.

Og så er jeg rigtigt glad for at se, at Esbjerg kommune - som den eneste af de store kommuner i Danmark - er kommet i Top 10. Det synes jeg er et klart signal fra virksomhederne om, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og erhvervsliv, siger Jesper Toft Mathiasen.

I DI’s undersøgelsen bliver kommunerne målt på 10 forskellige kategorier, som alle har en stor betydning for de lokale virksomheder.

Det handler bl.a. om kommunernes indsats i forhold til infrastruktur, uddannelse, arbejdskraft, sagsbehandling og skatter.

Billund Kommune, som ellers i mange år har fået flotte placeringer i toppen af undersøgelsen, falder helt ned på en 21. plads i undersøgelsen.

- Det er naturligvis skuffende, at Billund falder så langt ned på listen. Men i DI Sydvestjylland opfatter vi nu stadig Billund som en meget erhvervsvenlig kommune. Vi opfordrer generelt kommunerne til at bruge undersøgelsen til at få et billede af, hvordan de lokale virksomheder ser på kommunens indsats overfor virksomhederne. I Billunds tilfælde kan vi se, at virksomhederne synes, at den generelle erhvervsvenlighed er gået tilbage.

- I DI Sydvestjylland har vi generelt et rigtigt tæt og godt samarbejde med både Vejen, Varde, Esbjerg og Billund kommuner. Og vi vil i den kommende tid bruge DI’s undersøgelse i vores møder med borgmestre og kommunaldirektører i de 4 kommuner. Vi plejer faktisk at have en rigtig god dialog om de udfordringer de lokale virksomheder har, siger Jesper Toft Mathiase

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2023

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2023, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 14. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

• 7.950 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.

• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

• 92 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 29 17 94 40 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 23 28 49 12

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye