I naturen med Mette Mortensen
Næstved Biblioteks Vi Nørder-redaktion inviterer denne gang til foredrag med Mette Mortensen, der er kendt fra tv-programmet ”Alene i vildmarken”. Det foregår på Dybsø Naturskole torsdag den 21. september kl. 19.00-21.30.

At bruge tid i naturen er koblet sammen med et væld af belønninger. Mindre stress, øget velvære og bedre livskvalitet er nogle af de positive virkninger, som folk, der bruger meget tid i naturen, oplever.
Overlevelse i naturen
Til dette arrangement vil Mette Mortensen, foredragsholder og kendt fra DR-programmet ”Alene i vildmarken”, fortælle om sine helt personlige oplevelser fra de 58 dage, hvor hun var med i ”Alene i vildmarken”. Undervejs vil hun også komme med konkrete tips og tricks til friluftsliv og bushcraft.
Bushcraft handler kort fortalt om at bruge de færdigheder og den erfaring man har, til at overleve og trives i naturen. Det omfatter alt fra at vide, hvordan man bygger et shelter og laver bål, til at finde og fange mad og fremstille simple redskaber.
Foredraget er for alle, som er nysgerrige på naturen og på de fysiske og psykiske reaktionsmønstre, der kommer op til overfladen, når vi er sultne, kolde, alene og udfordrede. Det er en givende, ærlig og personlig fortælling.
Alene i vildmarken
”Alene i vildmarken” er en konkurrence, hvor otte deltagere skal dyste om at overleve i længst tid i vildmarken. Kun udstyret med et minimum af friluftsgrej skal deltagerne selv finde og fange deres mad, bygge en lejr og finde noget at fylde tiden ud med. Den deltager, der klarer sig i længst tid, vinder konkurrencen.
Mette Mortensen har over 30 års erfaring inden for friluftsliv. I 2018 deltog hun i tredje sæson af ”Alene i vildmarken” på DR1. Mette nåede at være alene i vildmarken i 58 dage. I løbet af de 58 dage havde Mette tabt sig 17 kilo – et alt for stort vægttab, og derfor valgte hun at trække sig. Det til trods formåede Mette at blive nr. to i konkurrencen.
Vi Nørder
”Vi Nørder” er overskriften på en række arrangementer og en podcast fra Næstved Bibliotek. Idéen er, at vi hver gang kaster os over et emne, som vi ”nørder” ud fra en ofte lidt skæv vinkel, og at man som deltager får og gerne deler fascinerende viden, man ikke anede man manglede!
De afledte podcast-afsnit kan høres på Spotify og lignende platforme.
Foredraget, der foregår på Dybsø Naturskole, varer ca. 2 x 60 minutter, og der vil være en pause undervejs, hvor man har mulighed for at gå en lille tur i området. Tidspunktet er torsdag den 21. september kl. 19.00-21.30. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk
Kontakter
Lea Anna PetersenKulturformidler
Tlf:55884132lampet@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mandlige seniorer holder hjernen frisk16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek starter endnu en række af Hold Hjernen Frisk aktiviteter for mænd i alderen 60+. Forløbet starter tirsdag den 26. august og slutter tirsdag den 28. oktober.
Tilbud til alle forfatterspirer13.6.2025 09:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til tre dages skriveskole i sommerferien for børn fra 12 til 15 år. Det sker den 16.-18. juli kl. 9.00-12.00. Forløbet afsluttes med en bogreception for alle fredag den 18. juli kl. 15.30-17.00.
Foredrag om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek – 'Frederik forklarer AI'9.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 25. juni kl. 19:30-21:00 har du en perfekt mulighed for at få en tankevækkende og spændende indføring i kunstig intelligens, også tit omtalt som AI. Her fortæller journalist Frederik Kulager nemlig om den vilde teknologiske udvikling på godt og ondt i et foredrag på Næstved Bibliotek.
Introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 17. juni kl. 16.00-17.00 byder Næstved Bibliotek indenfor til en introduktion til Lone Hørslevs forfatterskab.
Få hjælp til lyd- og ebogstjenesten eReolen på Glumsø Bibliotek27.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du lyst til at låne lydbøger eller elektroniske bøger gennem biblioteket? Så kom forbi Glumsø Bibliotek torsdag d. 12. juni kl. 14:00-15:00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum