Erfaren leder og lokal bankmand i spidsen for ny bank i Aarhus
1.9.2023 08:01:00 CEST | Fynske Bank | Pressemeddelelse
Når Fynske Bank d. 1. september åbner sin første filial i det midtjyske, bliver det med den lokale bankmand Claus Lauenborg i spidsen som regionsdirektør for syv medarbejdere i Aarhus.

Det er en erfaren bankmand og direktør, som bliver ny regionsdirektør for Fynske Banks filial, som åbner d. 1. september på Silkeborgvej 2, 9 sal i centrum af Aarhus. Han kommer senest fra en stilling som regionsdirektør i Vestjysk Bank, hvor han har haft ansvaret for 6 filialer i Jylland - med base i Aarhus.
55-årige Claus Lauenborg begyndte sin karriere i banksektoren i 1988, hvor han blev ansat i Provinsbanken, som senere blev til Danske Bank. I 2007 skiftede han til Aarhus Lokalbank, hvor han var personalechef samt marketing- og salgschef.
Da Aarhus Lokalbank fusionerede med Vestjysk Bank i 2012, blev Claus Lauenborg regionsdirektør i Region Aarhus. I 2018 blev han koncept-, og salgsdirektør, for at slutte som regionsdirektør fra 2021 til 2023 i samme bank.
Claus Lauenborg har haft det meste af sit professionelle liv i og omkring Aarhus, hvor han også selv altid har boet med sin kone Charlotte. De har sammen to voksne børn og et barnebarn på snart tre år.
I fritiden holder den nye regionsdirektør af at spille golf, paddeltennis og dyrke fitness.
For yderligere information:
Claus Lauenborg, regionsdirektør, tlf. 20 18 53 73, lau@fynskebank.dk
Billeder
Kort om Fynske Bank
Fynske Bank har 9 filialer på Fyn og i Trekantområdet og åbner nu den tiende filial i Aarhus. Hovedkontoret ligger i Svendborg med sæde for bestyrelse og direktion. Banken beskæftiger i dag cirka 170 medarbejdere. Mere information på www.fynskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Fynske Bank åbner ny afdeling i København som et led i bankens langsigtede udvikling12.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Etableringen udspringer af en stigende interesse for personlig og kompetent rådgivning i hovedstadsområdet blandt bankens eksisterende kunder, og de seneste års udvikling i Fynske Bank har gjort det muligt at tage skridtet nu.
Fynske Bank styrker sin position i Østjylland: Udvider i Vejle og åbner i Horsens9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en naturlig del af bankens vækststrategi styrker Fynske Bank holdet i Vejle med yderligere seks medarbejdere, der skal dække både privat- og erhvervsområdet. Samtidig er det besluttet at åbne en ny afdeling i Horsens. Med de to initiativer udbygger Fynske Bank sin position i Østjylland og sikrer en sammenhængende dækning hele vejen fra Fyn til Aarhus.
En milepæl i Fynske Banks historie: Bygger nyt hovedsæde i Odense4.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank investerer markant i bankens udvikling og fremtid ved at bygge sit eget hovedsæde, der kommer til at ligge i Cortex Park tæt på SDU, motorvejen og letbanen. Byggeriet er udviklet i tæt samarbejde med 5E Byg og C&W Arkitekter og kommer desuden til at rumme et erhvervshus med fleksible lejemål.
Mange nye kunder og høj aktivitet sikrer Fynske Bank tilfredsstillende resultat26.2.2026 14:01:43 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank kommer ud af 2025 med et overskud på 126,6 millioner kroner før skat drevet af mange nye kunder, høj aktivitet og målrettede investeringer i flere medarbejdere, bedre rammer og ny teknologi. Resultatet giver et solidt afsæt for bankens Strategi 2030.
Fynske Bank ser fortsat stærkt rationale i fusion16.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank ser positivt på Nordfyns Banks ønske om at indgå i en dialog om fusionen og er fortsat overbevist om, at en fusion mellem de to banker er det rigtige strategiske match. Den ekstraordinære generalforsamling, der var planlagt til den 18. juni, er dog aflyst som konsekvens af, at Nordfyns Bank tilsvarende har aflyst deres ekstraordinære generalforsamling.
