CEPOS: Finansloven er stort set støvsuget for reformer, der øger arbejdsudbuddet
31.8.2023 14:31:13 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
CEPOS' fungerende cheføkonom Jørgen Sloth har følgende kommentarer til regeringens nye finanslovsudspil

”Dansk økonomi står med et godt udgangspunkt efter mange års reformer. Beskæftigelsen er rekordhøj, inflationen er på vej ned, og der er ingen voldsomme ubalancer i økonomien. Derfor er der også begrundet håb om, at vi ikke havner i en større økonomisk nedtur, selvom man må forvente en afdæmpet udvikling de kommende år - blandt andet som følge af rentestigninger,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Regeringen har selv fremført, at øget arbejdsudbud er den nye tids valuta. Alligevel er finansloven stort set støvsuget for reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det havde været oplagt at gå i gang med reformer i SVM-regeringens første rigtige finanslov,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Arbejdsmarkedet er fortsat meget stramt. Faktisk vurderer Finansministeriet, at der er lige så meget tryk på arbejdsmarkedet nu som op til Finanskrisen i 2008. Derfor er det også dybt kritisabelt, at regeringen nu forventer ca. 6.000 flere offentligt ansatte i 2024, end hvad man skønnede tilbage i maj. Det medfører et endnu strammere arbejdsmarked. Siden Mette Frederiksen tiltrådte i 2019, er den offentlige beskæftigelse vokset med mere end 40.000,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”Væksten i det offentlige forbrug på 2,1 procent er tårnhøj og svarer til ca. 13 milliarder kroner. Det er fem gange så meget som det demografiske træk. Det afspejler en finanslov, hvor der bliver delt ret rundhåndet ud, herunder 1 milliard kroner ekstra til kommuner og regioner. Den høje offentlige forbrugsvækst skyldes dog også udmøntninger fra Ukraine-fonden. Omvendt er der ikke udsigt til nævneværdige skattelettelser på finansloven,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
”De offentlige finanser bliver ved med at overraske positivt, og råderummet i 2030 opjusteres med 4 milliarder kroner - blandt andet på grund af højere strukturel beskæftigelse. Det sætter en tyk streg under, at de offentlige finanser er kernesunde, og at der frem til 2030 er god plads til at gennemføre en større skattereform end den reform på 5 milliarder kroner, som SVM-regeringen vil gennemføre,” siger Jørgen Sloth, fungerende cheføkonom i CEPOS.
Jørgen Sloth kan kontaktes på 61 66 27 98 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SlothFungerende cheføkonomCEPOS
Tlf:61662798jorgen@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
Ny CEPOS-analyse: Markante forskelle i fraværet på landets gymnasier – se tallene for dit barns skole2.3.2026 13:36:09 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i elevernes fravær på landets gymnasier. Selv når der tages højde for sociale og geografiske forhold, er variationen betydelig, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Fokusér på klima for pengene i EU – ikke kortsigtede danske særmål26.2.2026 11:00:30 CET | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Klimarådets årlige statusrapport
Ny CEPOS-analyse: Hvor god er dit barns gymnasium til at omsætte skattekroner til faglige præstationer? Se listen her25.2.2026 08:14:34 CET | Pressemeddelelse
Gymnasierne kan løfte karaktererne markant uden tilførsel af yderligere ressourcer – hvis de var lige så effektive som de bedste, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum