Finanslovsudspil mangler grønne initiativer
Det er positivt med et løft til erhvervsuddannelserne, men der er desværre ikke mange nye initiativer til at sikre grøn omstilling og udfasning af naturgas. Dansk Fjernvarme håber de kommende forhandlinger kan rette op på det.

I alt er der afsat 1 mia. kr. til grønne prioriteter, hvoraf de 550 mio. kr. går i Grøn Fond og der afsættes 100 mio. kr. til afkoblingspuljen.
Det er knap halvanden år siden, at statsminister Mette Frederiksen på pressemøde sagde, at det skulle være slut med at bruge naturgas og at landets ca. 400.000 boliger med naturgas nu skulle have opvarmet deres bolig med grøn fjernvarme eller varmepumper.
Samtidig har den nuværende regering i sit regeringsgrundlag gjort det til hovedopgave ”hurtigst muligt” at komme af med naturgassen.
For lave ambitioner
Alligevel er der ikke nogen nye initiativer i regeringens finanslovsudspil, der skal gøre ambitionerne til virkelighed. Det bekymrer Dansk Fjernvarme, der repræsenterer alle landet fjernvarmeselskaber.
- Ambitionerne er for lave. Hvis regeringen vil den grønne omstilling og de vil gøre alvor af deres egne ambitioner om at udfase den fossile naturgas, så er de samtidig nødt til at komme i arbejdstøjet og præsentere os for nogle initiativer, der bakker ambitionerne op, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. Han fortsætter:
- Kommunerne har i samarbejde med forsyningsselskaberne – på regeringens opfordring – lavet varmeplaner, der sikrer at de kan udfase naturgassen. Den pulje, der skulle gøre denne ambition til virkelighed er brugt op og der er i år alene søgt for tæt ved det dobbelte af det afsatte beløb. Hvis ikke denne pulje fyldes op, så går arbejdet i stå og regeringen må dermed skuffe de mange kommuner og ikke mindst boligejere, der ellers havde udsigt til at skifte den sorte naturgas ud med fjernvarme.
Slut-dato for brug af naturgas
Dansk Fjernvarme håber, at det nu lykkes Folketingets øvrige partier i de kommende forhandlinger at få hævet ambitionsniveauet. Det bør være ved at få fyldt fjernvarmepuljen op og ved at sætte en slutdato for brug af naturgas.
- Det skal være slut med at bruge naturgas til opvarmning. Derfor mener vi også det er på tide at overveje om ikke man politisk bør overveje at sætte en slutdato for brug af naturgas. Det vil have den samme effekt, nemlig at de enkelte boligejere ikke har incitament til at fastholde fyret og i stedet skifter til en grøn varmekilde, siger Kim Mortensen.
Erhvervsuddannelse
Dansk Fjernvarme hæfter sig desuden ved, at Regeringen vil løfte erhvervsuddannelserne.
- Der er brug for mere fokus på, hvordan vi sikrer de nødvendige hoveder og ikke mindst hænder til at gøre vores grønne visioner til virkelighed. Derfor er det positivt, at regeringen planlægger at kærkomment løft til erhvervsuddannelserne, slutter Kim Mortensen.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for affaldsenergianlæg og landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Ny opdatering: Fjernvarme er markant billigere end hidtil opgjort9.5.2025 09:46:23 CEST | Pressemeddelelse
En opdatering af begrebet “standardhus”, som bruges til at udregne varmeforbrug og varmepris for varmeforbrugere, viser, at fjernvarme er markant billigere for boligejerne end hidtil antaget. En stor sejr for fjernvarmeforbrugerne, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en kommentar til opdateringen.
Usikkerhed om gas sår tvivl om klimafremskrivning30.4.2025 13:55:25 CEST | Pressemeddelelse
Massiv opskrivning i forudsigelse af antal husholdninger med naturgasfyr i 2030 skaber usikkerhed om indfrielse af klimamål. Samtidig skaber politisk uro om klimaaftalen yderligere risiko, mener Dansk Fjernvarme.
Interesse for CCS-pulje understreger potentialet26.3.2025 12:13:46 CET | Pressemeddelelse
16 selskaber har søgt om prækvalifikation til den milliard-store statslige CCS-pulje, og det understreger det klimamæssige potentiale bag CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.
Fjernvarmen buldrer derudaf: 50.000 nye kunder19.3.2025 09:37:24 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2024 er næsten 50.000 boliger blevet koblet på fjernvarmen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dansk Fjernvarme glæder sig over fremgangen.
Dansk Fjernvarme: Lovende fjernvarme-takter i nyt EU-udspil26.2.2025 12:08:54 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt, at EU som en del af et nyt udspil skal have en ny strategi for varme og køling. Den vil nemlig bane vej for, at fjernvarme kan hjælpe Europa væk fra russisk gas, mener Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum