Djøf om Finanslov 2024: Administrative opgaver og ressourcer skal følges ad
Regeringens forslag til Finanslov for 2024 indeholder et forslag om at skære i statens administration. Frem til 2027 skal der årligt skæres 400 millioner kroner på den statslige administration.
- Ingen – heller ikke Djøf – ønsker unødvendigt bureaukrati og overflødig administration. Men en årlig besparelse løser ikke i sig selv problemet. Det er nødvendigt med politiske beslutninger om, hvilke opgaver, der ikke længere skal løses. Der skal være balance mellem opgaver og ressourcer og allerede i dag ser vi et stort arbejdspres og stressniveau, pointerer Sara Vergo, formand for Djøf, og fortsætter:
- Det er ikke rimeligt overfor hverken borgere, virksomheder eller administrativt ansatte bare at køre en grønthøster gennem den offentlige administration. Det vil føre til yderligere arbejdspres på medarbejderne og dermed længere sagsbehandlingstider og ringere lovkvalitet.
- Der bliver ikke ansat medarbejdere i den offentlige sektor, hvis der ikke er brug for deres arbejdskraft til at løse de opgaver, regeringen og Folketinget har besluttet. God administration er nødvendigt for en effektiv og professionel offentlig sektor, der bidrager til et velfungerende samfund. Så hvis regeringens forslag til Finanslov for 2024 og årene frem bliver vedtaget, vil det helt uundgåeligt få konsekvenser for medarbejderne og hvordan opgaverne kan blive løst, siger Sara Vergo.
Sara Vergo træffes for yderligere kommentarer på tlf. 31 37 39 20.
Om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 108.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Godt at det gøres tydeligt, at studerende også har ret til et chikanefrit undervisningsmiljø6.5.2025 22:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om erhvervsuddannelser medfører også en ændring af loven om undervisningsmiljø så skoler og uddannelsesinstitutioner får pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser. Det er godt, mener Djøf.
Fynbo bliver ny forperson for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende29.4.2025 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Laurits Rasmussen, stud.polit på Københavns Universitet er valgt som ny forperson for Djøf Studerende. ”Vi skal fortsætte kampen for ordentlige forhold for de studerende”, siger Laurits Rasmussen.
Uhørt vækst: Djøf vil høre dem, der skaber væksten28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf kalder på de oversete stemmer i erhvervslivet og inviterer tusindvis af vidensarbejdere til at pege på barrierer og løsninger for fortsat vækst i Danmark.
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum