Sct. Peders Kirkeplads løftes med ny belægning, belysning og opholdsmuligheder
Farvel asfalt og goddag brosten. En af Næstveds smukkeste pladser får ny belægning, tro mod den historiske middelalderbymidte. Biltrafikken på Sct. Peders Kirkeplads vil være spærret frem til 24. november 2023.

Næstved Kommune er netop gået i gang med at renovere Sct. Peders Kirkeplads.
- Sct. Peders Kirkeplads er et historisk byrum helt centralt i Næstved. Pladsen er først og fremmest kirkeplads, men er også bindeleddet mellem Axeltorv og den fritlagte Suså samt Havnen. Renoveringen af torvet er altså både en forskønnelse af byens historiske ramme, og en vigtig forbindelse mellem by og havn, fortæller formand for Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget Marianne Olsen, som ser frem til, at endnu et stykke af Næstved historie kommer til sin ret.
Levende middelalder og historie
Sct. Peders Kirkeplads er en særlig vigtig plads i byen på grund af den historiske bygningsmasse og dennes reference til Næstveds oprindelse som middelalderby. Pladsen er defineret af den centralt beliggende Sct. Peders Kirke, som er omkranset af blandt andet Danmarks ældste rækkehuse, Boderne, som kan dateres helt tilbage til 1400-tallet og Danmarks ældste Rådhus – som også tidligere har være menighedshus. Også bygninger som Hotel Vinhuset og den tidligere kommuneskole pryder pladsen.
Derfor er renoveringen en vigtig del af fortællingen om Næstveds historiske bymidte og bevarelsen af dens karakter og identitet.
Ét samlet byrum
Renoveringen af Skt. Peders Kirkeplads består primært af en re-disponering af indretningen, som gennemføres ved at udskifte den nuværende asfaltbelægning med brosten. I alt skal der lægges 1.000 m2 brosten. Den nye belægning lægges som et sammenhængende ’gulv’, og den vil være med til at understrege pladsen som ét samlet byrum – et byrum, som også skaber en fysisk sammenhængskraft på tværs af byens andre torve og pladser. I renoveringen er der også taget højde for bedre forbindelser og tilgængelighed. For eksempel bliver der lagt granitsten – et såkaldt gennemløbende bordurstensbånd - ledelinjer og sammenhængende belægninger, der skal gøre det nemmere at komme fra A til B, uanset om man er gående, cyklende, med barnevogn eller andet.
Pladsen skal også invitere brugere og besøgende til at tage ophold; et lidt roligere og tilbagetrukket alternativ til Axeltorvs leben. Renoveringen indeholder derfor også indretning af sidde- og opholdsmuligheder, ligesom ny belysningen også skal være med til at forbedre pladsen som et byrum.
Netop pladsens mangeårige historie har haft betydning for, hvordan det nye projekt er udformet, da man i projekteringen også har måtte tage bestik af, hvor på pladsen man risikerer at grave historiske fund op. Derfor vil man også kunne se på planen, at kirken beholder sin omkransende græsplæne.
Det vil forsat være muligt at køre over pladsen i bil efter renoveringen, ligesom at de eksisterende parkeringspladser fastholdes.
Del af større udvikling af bymidten
Renoveringen af Sct. Peders Kirkeplads er en del af den løbende udvikling af Næstved Bymidte. Tilbage i 2016 begyndte man for alvor at tænke på byens pladser, veje og bygninger i en samlet hele i den såkaldte Bymidtestrategi. Siden da har det betydet, at Axeltorv i 2020/2021 blev renoveret med nye overdækninger, at byrummet ”Dråben” blev etableret i 2021/2022 for foden af Grønnegades Kaserne, Kulturcenter ved Kvægtorvet. Senere i 2023 bliver Sct. Peders Kirkeplads også renoveret, og Hjultorv bliver renoveret i 2024. Dertil realiserer Næstved Kommune en beplantningsstrategi, som betyder flere bytræer i bymidten, ligesom at der i år er blevet gjort en stor indsats for at renovere byrumsinventar, skraldespande og cykelstativer.
Nøgleord
Kontakter
Marianne OlsenFormand for Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget
Tlf:25 45 05 26maols@naestved.dkIda Cecilie LynggaardProjektleder og byplanlægger i Team Plan & Geodata
Tlf:51718671iclyn@naestved.dkOle Korsholm LøkkeProjektleder i Team Trafik
Tlf:21369637oleklo@naestved.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Farverig velkomst til Næstved: Fra vaskehal til verdenskunst17.6.2025 11:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune har båret frugt: En grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station er forvandlet til kunst i verdensklasse.
Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv15.6.2025 12:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
Op mod 30.000 gæster Næstved Træskibsfestival3.6.2025 13:18:18 CEST | Pressemeddelelse
74 træskibe med 600 besætningsmedlemmer og et væld af oplevelser venter til Næstved Træskibsfestival 6.-8. juni. Der er gratis entré for alle.
Næstved Kommune og Region Sjælland samler sundhedstilbud på sygehusgrunden28.5.2025 08:01:47 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland og et enigt byråd har indgået en aftale om, at Næstved Kommune køber endnu en bygning på sygehusgrunden i Næstved. Bygningerne skal huse nogle af kommunens sundhedstilbud blandt andet Næstved Sundhedscenter. Formålet med at flytte tilbuddene til regionens matrikel er blandt andet at give borgerne en nemmere og mere samlet adgang til sundhedsvæsnet.
Undersøgelse af potentiel jordforurening iværksættes i Stenlængeområdet15.5.2025 14:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune iværksætter nu undersøgelser af potentiel jordforurening på vejnære arealer på matriklerne i etape 1 i Stenlængeområdet. Det sker efter jordprøver i området, der indikerer forurening med knust asfalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum