Undersøgelse af potentiel jordforurening iværksættes i Stenlængeområdet
Næstved Kommune iværksætter nu undersøgelser af potentiel jordforurening på vejnære arealer på matriklerne i etape 1 i Stenlængeområdet. Det sker efter jordprøver i området, der indikerer forurening med knust asfalt.

Jordprøver fra tre prøvegravninger i Stenlængeområdet i den nordøstlige del af Næstved indikerer, at der på arealerne i umiddelbar nærhed til vejanlæg mv. kan være forurenet med knust asfalt, der er godkendt til og bruges til fundering af blandt andet vejanlæg, fortove og cykelstier.
Det betyder, at Næstved Kommune nu har vurderet, at der er behov for at afdække, hvorvidt flere matrikler i Stenlængeområdet potentielt kan være forurenede med knust asfalt på arealer i umiddelbar nærhed til veje og fortov. Det er forventningen, at forureningen kan være spredt cirka 0,5 meter ind på den del af matriklen, som støder op til veje og fortov.
Forureningen kan skyldes, at den knuste asfalt anvendt til veje og fortov kan være spredt ind på parcelhusgrundene i forbindelse med anlæggelse af eller som følge af konstruktionen af veje og fortov. Knust asfalt må ikke ligge på arealer, der anvendes til boliger.
”Næstved Kommune har ved prøvegravninger på tre parcelhusgrunde, som kommunen selv ejer, konstateret jordforurening. Vi reagerer, fordi vi bliver gjort opmærksomme på forholdet omkring potentiel forurening på matriklerne. Det er afgørende at få afdækket i hvor stort et omfang, der er tale om forurening med knust asfalt i yderkanten af andre matrikler”, siger Jens Bach, Centerchef i Center for Teknik og Miljø, der understreger vigtigheden af, at yderligere og omfattende undersøgelser igangsættes hurtigst muligt.
Derfor er alle berørte grundejere i området nu inviteret til et informationsmøde og samtidig også blevet bedt om at give adgang til, at kommunen kan udføre undersøgelser på matriklerne.
”Vi er fuldt ud bevidste om, at de berørte borgere i området nu pludselig står i en uvis situation, hvor det kan være vanskeligt at forudse konsekvenserne af en potentiel forurening. Derfor tager vi også sagen meget alvorligt og arbejder intenst på at få afdækket omfanget, og hvordan det stiller borgerne i området”, siger Jens Bach.
Informationsmødet finder sted onsdag 28. maj klokken 17.00-19.00 i Grønnegades Kaserne, Gammel Ridehus, 4700 Næstved.
Om Stenlængeområdet etape 1
Stenlængeområdets etape 1 omfatter 10 storparceller og 65 parcelgrunde, hvor alle parceller i udgangspunktet skal undersøges for knust asfalt.
Om forureningen på parcelgrunde
Ved anlæg af veje og fortov bliver knust asfalt udlagt som bærelag. For at holde bæreevnen på fortovet/vejen, bliver laget af knust asfalt lagt bredere i bunden. I de tilfælde hvor skel og kant mellem eksempelvis fortov og matrikel er det samme, vil bundlaget af knust asfalt ligge på den forkerte side af skel og dermed på parcelgrunden. Hvor langt inde bundlaget af den knuste asfalt er lagt på den enkelte matrikel afhænger af forskellen i terræn mellem vej/fortov og matrikel. (se grafik nedenfor).
Om knust asfalt
Knust asfalt fungerer som bærelag, når man skal anlægge en vej, en parkeringsplads, en ny indkørsel, fortov eller en gårdsplads. Det kan også bruges til at reparere huller i asfaltveje. Knust asfalt har en høj bæreevne og kan klare tung trafik.
Nøgleord
Kontakter
Jens Fuglsang BachCenterchef i Center for Teknik og Miljø, Næstved Kommune
Tlf:22 48 63 17jfubac@naestved.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Nyt børnebibliotek er på vej i Næstved1.7.2025 08:44:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. oktober slår Næstved Bibliotek dørene op til et helt nyt børnebibliotek, der skal vække læselyst gennem leg, sansning og fordybelse.
Intens indsats i Lokale Treparter: ”Det tegner godt”23.6.2025 12:07:53 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fem måneder har De Lokale Treparter for Smålandsfarvandet og Østersøen arbejdet intenst på at identificere arealer, der kan omlægges til gavn for klima, miljø og natur. Samarbejdet skrider frem efter planen, og treparterne forventer at godkende et katalog med potentielle omlægningsprojekter efter sommerferien.
Næstved Kommune videreudvikler børnekulturen: Næssi og Ensemble Storstrøm i nyt samarbejde20.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehavebørn i Næstved Kommune kan snart opleve Næssis sange i et helt nyt koncertformat sammen med Ensemble Storstrøm og Ulla Abdullas Cocobongoband. De nye toner skal sætte fokus på følelser og fordybelse hos de yngste.
Farverig velkomst til Næstved: Fra vaskehal til verdenskunst17.6.2025 11:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DSB og Næstved Kommune har båret frugt: En grå betonfacade på DSB’s vaskehal ved Næstved Station er forvandlet til kunst i verdensklasse.
Jubilæumslegat går til udviklere af byliv og erhvervsliv15.6.2025 12:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Modtagerne af Diskontobankens Jubilæumslegat 2025 er Rasmus Holst-Sørensen, direktør for Næstved Erhverv og Nicolaj Lund Jensen, citychef i Næstved.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum